Pris
  1. kr149
    kr2999

Kravlegårde

Det at få børn er en fantastisk oplevelse, men også en travl tid. Barnet udvikler sig med hastige skridt, og behovet for trygge, men faste rammer bliver en nødvendighed. En kravlegård er et trygt miljø, hvor spædbarnet kan sove og øve sig i balanceevnens kunst.

Design & funktionalitet

Har I fået glæden af en familieforøgelse, men står I og mangler en ny kravlegård, hvor jeres barn kan få lov at tumle og lege uforstyrret, så er du kommet til det helt rette sted. Hos Pixizoo har vi et bredt udvalg af rummelige kravlegårde, som er stabile nok til at udgøre et sikkert sted for de mindste børns leg. Vi har et hav af forskellige modeller, men ens for dem alle, er det enkle, men klassiske design. Materialerne spænder bredt – lige fra træ til plastik, så der er rig mulighed for at vælge en kravlegård, som passer perfekt ind i jeres hjem.

Hvad angår madras, dyne, hovedpude og betræk, så har vi alt, hvad hjertet begærer. Her anbefaler vi altid, at man vasker sengetøjet med parfumefri vaskepulver, hvis man vil sikre sig, at ens barns hud ikke bliver udsat for allergifremkaldende stoffer. Hvis du har yderligere spørgsmål angående vores materialer, så kontakt os endelig. Funktionaliteten er i højsædet, idet vi bestræber os på at danne rammer om et sikkert og trygt miljø, hvor barnet kan udvikle sig.

Hvorfor en kravlegård?

Er du den lykkelige forælder til et frisk og livligt barn, så ved du, at når småbørn først begynder at mave sig afsted, så går det hurtigt. Et enkelt øjebliks uopmærksomhed er tid nok til, at de for længst er forsvundet over alle bjerge. Selv den mest opmærksomme mor og far kan derfor sommetider blive sat på prøve, når det gælder om at holde styr på de små krudtugler. Kan du nikke genkendende til dette, så kan du glæde dig over, at kravlegården er opfundet! På en hektisk hverdag kan den udgøre en kærkommen pause – både for dig og dit barn.

I kravlegården kan dit barn gå på opdagelse, lege og øve sig, men stadig være begrænset i sin færd. Du kan derfor med ro i sindet forlade rummet for en kort stund, hvis kartoflerne brænder på – velvidende, at dit barn er i sikkerhed. Ydermere kan kravlegården udgøre en form for helle, hvor dit barn i ro og fred kan få lov til at lege – dette er særligt velegnet i familier, hvor der er små storesøskende, eller kæledyr, som kunne blive fristet til at blande sig i legen.

I takt med, at dit barn bliver ældre og så småt begynder at kunne balancere på sine små ben, er kravlegården et ideelt sted at træne balanceevnens svære kunst. Når barnet begynder at rejse sig op, kan hun/han hive sig op langs tremmerne og øve sig i at gå sidelæns rundt, mens hun/han holder fast i kanten.

Gode råd

Inden du anskaffer dig en ny kravlegård, kan du med fordel gøre dig disse overvejelser for at sikre dig, at du kommer herfra med det helt rette for dig og din familie. 

  • Hvilke materialer appellerer til dig?
  • Skal kravlegården være stationær eller skal den være på hjul?
  • Skal kravlegården være sammenklappelig eller lavet i en fast ramme?

Et godt udgangspunkt er at spørge dig selv – hvad er barnets behov og hvilke funktioner passer bedst ind i din hverdag? Mangler I den klassiske, store kravlegård, som kan passe ind i de fleste rum, eller er I på jagt efter en mobil kravlegård, som kan tages med næste gang, I skal på weekendtur? Inden, du beslutter dig, anbefaler vi dig, at du sætter dig godt ind i, hvad der rører sig på markedet og hvilke modeller, der er bedst i test. Vi står naturligvis parate til at hjælpe dig med eventuelle spørgsmål.

Topkvalitet og -service til lavpris

Her i Pixizoo bestræber vi os på at være konkurrencedygtige ikke blot på priserne, men også på servicen af vores kunder. Det er derfor vigtigt for os, at du ikke blot får et produkt, som du er tilfreds med, men også en behandling, som vi selv ønsker at få. For os handler det kort og godt om at kunne yde god kundevejledning i øjenhøjde. Vi ved, at det som nybagt forælder kan være en kæmpe udfordring at finde rundt i det store hav af mærker og produkter, så skulle du sidde inde med nogen former for spørgsmål til vores produkter eller deres specifikationer, er du mere end velkommen til at kontakte os.

 

Du kan enten kontakte os via chatten, på vores kundeservice på telefon: 88 88 74 15 eller på [email protected] Her sidder vores kompetente og dygtige medarbejdere altid klar til at rådgive dig og hjælpe dig med at finde den bedste løsning til dig og dit barn.