Barselsgave til de nye forældre

Skal din kæreste, søster, veninde, datter føde snart? Og er du helt tom for ideer til en barselsgave, så frygt ej! vi har her opstillet nogle gode råd til hvilke gaver der vil være et hit, til enten mor, far eller barn!

Start med at forhør dig ad hvad de kære forældre mangler eller ikke mangler. Ønsker man ikke at røbe at man har tænkt sig at købe noget, kan man spørge om hvor langt de er med indkøb til barnet. Uden at vide det vil de så fortælle hvad du ”skal” købe.

Tøj gaven

Mange køber med tøj til barnet, som er både nemt at købe, og noget man altid kan bruge. Du vil opleve at forældrene allerede har de første størrelser såsom 50 og 56 klar, måske de endda har rigeligt i disse størrelser. Derfor kan du med fordel købe fra størrelsen 62 og op efter. Selvom der går tid før barnet kan bruge det, så er det bedre end at det slet ikke bliver brugt, fordi barnet vokser så hurtig.

Ved man at moren vil amme, kan man forkæle den nybagte mor med en fin amme bluse eller kjole. Men er man i tvivl om moren vil amme, så lad for gud skyld være med at indirekte presse hende til at skulle amme ved at købe amme tøj. Man kan derfor give et gavekort til f.eks. H&M som både har ammetøj og almindeligt tøj, hvis man er i tvivl .

Bøger til barnet

Selv om barnet er ret lille findes der bøger som kan bruges ret hurtigt efter fødslen, et godt bud er bøgen Åh abe bogen med børne sange. Børn elsker deres forældres stemmer, og selv helt små babyer vil kunne slappe af til mors eller fars sangstemme.  Et andet bud på en god bog som barselsgave er Børnenes Store HC Andersen som barnet vil at høre historier fra, den kan bruges fra nyfødt men barnet har først forståelse for historierne fra 2 - 3 års alderen.

Barnets første bog, er en bog hvor mor og far sammen kan skrive om barnets første minder. Det kan vare minder som første tand, den første gang barnet bliver klippet, første skridt og meget mere. Barnet vil elske at læse om sine første minder og forældrene vil elske at fortælle barnet om sjove og skøre minder.

Babylegetøj

Er det første barn er det ikke sikkert at forældrene har det helt store udvalg af legetøj, og derfor vil blive glad for at få legetøj til barnet i barselsgave. Der er meget forskelligt legetøj til babyer på pixizoos hjemmeside på siden babylegetøj finder du et stort udvalg af forskelligt legetøj. Et godt bud er en barnevognskæde, som kan underholde barnet på en gåtur, mens mor eller far handler ind til aftensmad, og derved mindske risikoen af konflikter.

Et andet bud er mærket playgro som har et stort udvalg af baby legetøj, som både kan sættes på et aktivitetscenter, på kalechen af barnevognen eller bare i hånden på baby. Dette legetøj aktiverer babys sanser, såsom høre de skrattende lyde, føle den bløde stof, se de mange farver.

Det personlige billede

Der findes mange former for personlige billeder, der findes f.eks. fødselsplakater hvor man kan få lavet en 1 til 1 plakat af barnet. Denne plakat er super populær blandt mange forældre, fordi man sammen med barnet kan vise hvor lille man har været. Denne barselsgave vil både forældre og barn elske at have hængende.

Der er også den berømte fødselstavle med navn, fødselsdato og tid, størrelse på barnet og hvor barnet er født henne. Denne kan fås i mange forskellige udgaver, og på mange forskellige hjemmesider, alt efter om forældrene kan lige simple billeder eller farvet billeder.

Forkælelse til mor og far

Selvom de nybagte forældre måske ikke har lyst til skulle ud alene lige efter en fødsel. Så kan mange gavekort holde op til 2 år og derfor bruges når forældrene er klar til at lade barnet blive passet. Et gavekort kan være til massage til mor og far, en middag for 2 eller en tur i biografen. En tur i biografen kræver dog at mor og far, kan holde mobilen slukket gennem hele filmen, og derfor bliver nødt til at fokusere på filmen. Denne barselsgave kan købes hos du glemmer det aldrig, som har mange forskellige oplevelser.

Et gavekort behøver ikke at koste noget, det kan også være et hjemmelavet ”gavekort”. Det hjemmelavet gavekort kan være til en gang oprydning og rengøring, eller bare små ting som at få hjælp til at få hjælp til at handle ind, eller lege med barnet så mor kan få lov til at få en lur. På den måde kan man indirekte fortælle at man altid står klar til at hjælpe.

Den praktiske gave

Man kan aldrig få for mange stofbleer, badehåndklæder, sengetøj og bleer! Selvom det kan lyde som en kedelig barselsgave så kan stofbleer virkelig være nyttige! Man kan altid vælge at købe nogle fancy stofbleer som f.eks. pippi stofbleer som findes i mange forskellige farver og mønstre. Mange forældre vælger at bruge ensfarvede stofbleer til numsen og mønstrede til munden. Nogle gange kan man ende med at bruge op til 10 stofbleer på en dag.

Som nye forældre kan det være svært at finde den helt rigtige ble til barnet. Babyer er forskellige og derfor, er det rart som forældre at kunne prøve sig frem, for at finde den helt rigtige ble. Ble pakkerne til nyfødte er heldigvis små, og koster ikke det helt store.

Man aldrig have for meget sengetøj til babyer, da babyer både kan have uheld vedsiden af bleen eller gylpe meget. Så har man fundet et super fint sengetøj, så tøv ikke med at give det i gave, mærker som f.eks. Müsli og Småfolk, laver bl.a. super fine prints på deres sengetøj. Forældrene vil elske at de ikke skal vaske sengetøj hele tiden for at kunne følge med.

 


Graviditetstest for nybegyndere!

Står du og undre dig over hvornår man skal tage en graviditetstest, eller undre du dig over hvordan en positiv graviditetstest ser ud? Som førstegangsgravid eller første gang man tager en graviditets, kan det være meget svært at vide hvordan man skal forholde sig til graviditetstest, både før, under og efter man har taget den. Vi har her svaret på en masse spørgsmål om graviditetstest, måske du kan finde svar på lige præcis dit spørgsmål.

Hvornår er det godt at teste?

Som udgangspunkt er det bedst at vente med at teste til man er 14 dage over sin forventede menstruation, for at få et klart svar. Men i dag findes der dog tidlig graviditetstests, der kan teste graviditeten allerede 8 dage efter befrugtningen, som svarer til 5 dage før forventet menstruation. Ofte koster de tidlig test mere end de almindelige.

Hvordan ser en positiv test ud?

Er det første gang du prøver at tage en graviditetstest, kan det være svært at vide hvornår en test er positiv, hvornår den er negativ og hvornår den er ugyldig. En test kan er faktisk positiv lige så snart der er 2 streger, selvom den ene streg er meget utydelig. Det er nemlig meget sjældent at en test er falsk positiv, hvis man aflæser den inden for det tidsinterval, der står på testens brugsanvisning. Dette betyder at man ikke kan være mere eller mindre gravid, og at 2 streger er den positiv ligegyldig hvad. Er du usikker på om du nu ser 2 streger, anbefales det at vente et par dages tid, også tage en nu.

 

 

Hvad skal jeg gøre hvis graviditetstesten er positiv?

Når du har testet og du ender med en positiv test, så bør du ringe til din egen læge og aftale en tid. til denne tid vil der blive lavet en vandrejournal, og i vil  få en lille snak om hvad der nu skal ske. Alt efter om du har haft en uregelmæssig menstruation, en regelmæssig eller ønsker abort, vil der ske noget forskelligt.
Er du usikker på hvornår du blev gravid, kan du blive tilbudt en terminsscanning, for at finde ud af hvor langt du er henne i graviditeten.

Hvad skal jeg gøre hvis graviditetstesten er negativ?

Er testen negativ, kan det være fordi du har testet fortidigt, og du bør derfor vente nogle dage før du tester igen, måske du ikke er langt nok henne til at kunne teste. Er din menstruation dog udeblevet i længere tid, men graviditetstesten er negativ, kan der være andre årsager, du bør derfor kontakte din læge.

Er graviditetstesten negativ og du får din menstruation, så er det bare at prøve igen. Har i prøvet over et år kan dig og din partner bliver undersøgt af jeres læge, eller videresendes til en fertilitetsklinik som kan hjælpe jer til det ønskede barn.

Hvor kan jeg købe graviditetstest og hvad skal jeg købe?

Stort set alle dagligvarebutikker har graviditetstest, du kan f.eks. finde dem i Fakta, Bilka, Rema 1000 og Netto, men også Matas og Apoteket har et hav af muligheder, indenfor graviditetstest. Nogle butikker har dem fremme ved kassen, hvor andre har dem ved reolen med personlig pleje.

Der findes mange forskellige graviditetstest, der er f.eks. strimlerne, som er billige og tages ved at man tisser i en kop og derefter dypper graviditetstesten i koppen. Ønsker man ikke at tisse i en kop er det også muligt at købe gravitetsstav. Denne test tisser man direkte på, også giver den 1 for negativ eller 2 streger for positiv. Så er der digital graviditetsteste, som man også tisser direkte på. Den skriver enten gravid, ikke gravid og nogle skriver endda hvor langt man er henne. Andre digitale test skriver enten yes eller no alt efter om man er gravid eller ej.

Ønsker man ikke at skulle personligt ud og købe graviditetstest, så findes der et hav af hjemmesider man kan bestille fra.

Andre artikler om samme emne

Har du testet positiv? så tjek artiklen om must haves til gravide ud!  eller måske du ikke kan teste endnu, men ønsker at vide hvilke tidlige graviditetstegn du kan kigge efter.
Når man er gravid får ord lige pludselig en helt ny betydning, en betydning de måske ikke har tænkt på.

 


Podcast - du bare må høre!

Som forældre kender du måske til, at det er lidt svært at få tid til at sætte sig ned og læse en bog! Men gerne vil nogle værktøjer til at kunne klare forskellige situationer. Så findes der et rigtigt godt alternativ nemlig podcasts. De kan høres under madlavning, på vej til job, når børnene er puttet eller når du ikke helt kan sov om aftenen.

Podcast er ofte lavet af helt almindelige personer, som har noget på hjerte, hvilket gør det nemmere for os at kunne relatere til, end fagbøger f.eks. om hvordan man passer en baby.

Er du faret vild i podcast junglen, så har vi her opstillet nogle podcast du bare må høre.

Børnepsyk

Denne podcast passer til dig der har børn i alderen 0-12 år. I podcasten hører vi chefredaktør Mette Hovmand-Stilling fra Vores børn, snakke med nogle af landets mest anerkendte eksperter. De fortæller om forskellige hverdagssituationer. De har f.eks. lavet et afsnit om at få en god tone i hjemmet, eller et afsnit og bedsteforældre – hvor meget skal de blande sig.

Så ønsker du at blive klogere på børn, deres problemer, tanker og hvordan man kan håndtere forskellige situationer, så er denne podcast lige noget for dig!

(findes på Spotify)

 

Jeg vil bare gerne være Storm  -

Her høre vi om drengen storm, som bare gerne vil gå i kjoler, og have hårpynt i håret. Forældrene Mia og Stefans fortæller deres ærlige historie om, at være forældre til en dreng, der er anderledes end andre små drenge på 5 år.

(findes på Spotify)

Helt ærligt mor!

Sisse Sejr-Nørgaard interviewer kendte mødre om alt fra de to streger på graviditetstesten, til børn der sidder for meget bag skærmen. De kendte fortæller deres historie om forskellige emner. Hvad der overraskede dem, om det at give slip på barnet der begynder i skole og meget mere.

(findes på iTunes og Spotify)

Plus en 

Vært Hanne Budtz-Jørgensen som sammen med forskellige forældre fortæller alt om børn og det at være forældre, f.eks. er der et afsnit der handler om to kvinders valg af sæddonor, da de skulle have barn sammen. Eller den vilde historie om Gitte der ender med at føde på en rasteplads.

(findes på Politikens podcast app)

The far side 

Hvad tænker mænd mon om det at være far og forældrerollen? Ofte høre man om mødres tanker og holdninger til forskellige emner om børn og opdragelse. Men hvad tænker mændene mon. I Denne podcast diskuteres der om alt fra kønsroller – farens synsvinkel og fertilitetsbehandling

(findes på iTunes)

Voksen ABC

Til børn findes der en ABC hvor A står får Abe, og B for Bjørn. Men findes der en for voksne? Veninderne Rachel Lewin Rukov og Cecilie Falgren Rubini har sat sig for at finde ord der passer til hvert bogstav i alfabetet. Alle ordene passer til det at være voksen f.eks. A for Angst, B for børn - hør deres tanker.

(findes på iTunes eller Spotify)

Er du far eller bliver far, så kan du her se en oversigt over nogle gode fædre venlige bøger, til når du har lidt ekstra tid.


Pusletaske tjekliste

Mange spørgsmål melder sig i forbindelse med familieforøgelse. Hvilken vogn skal man have? Hvor mange bleer bruger en baby? Hvornår skal han eller hun sove?

Far en pusletaskeHer på Pixizoo har vi oplevet, at gravide og nybagte forældre ofte er i tvivl, om hvad pusletasken skal indeholde, og derfor har vi allieret os med forskellige mødre og fædre, og hørt hvad der altid har været et must i deres pusletasker. Det danner grundlaget for vores bud på den perfekt-pakkede pusletaske.

Pusletasken vil uden tvivl blive en af de mest trofaste følgesvende gennem barnets første år.

De fleste forældre sørger for, at tasken altid er fyldt op, så den altid er klar til at komme med på tur. Nogle forældre foretrækker små og kompakte pusletasker, andre store og rummelige - heldigvis findes der et hav af tasker, så du helt sikkert kan finde en der passer perfekt til dig.

GÅ TIL: Pusletasker

 

Hvad skal der i pusletasken? 

Til baby

Til mor

  • Ekstra bluse - Uheld skér
  • Deodorant
  • Snacks
  • Ammeindlæg
  • Tørklæde eller stofble til at lægge over brystet
  • Håndsprit

 

Pusletaskens need to have

Bleer
Som forælder er man ikke i tvivl om vigtigheden af bleer. Pak hellere jeres pusletaske med for mange end for lidt, for det er ikke sjovt, at stå og mangle i sidste ende. Ved at pakke mellem 6-8 bleer, burde du og din baby at være rustet til en hel dag ude.

Stofbleer
Den famøse stofble er nævnt flere gange, og det er der en god grund til. Stofbleer har mange gode egenskaber og kan bruges til rigtig mange ting. Stofbleen kan lægges, så din baby ikke ligger direkte på underlaget. Stofbleen er god til at tørre savl, den kan bruges som håndklæde og som afdækning når der ammes. En stofble er genial, så tag hellere én for meget end én for lidt.

Vådservietter
En vådserviet er et musthave, når man er i selskab med en baby. Den er perfekt til både bleskift, beskidte fingre, snotnæser og snavsede ansigter. Nogle børn kan dog ikke tåle vådservietter, så man kan med fordel have en tryk psoe eller lyn let pose med fugtige skumklude.

Ekstra tøj
Der kan ske uheld, der kan svines, savles, tabes og spildes. Det meste børnetøj overlever ikke en hel dag, så vær sikker på, at jeres pusletaske er pakket med mere end ét sæt. Medbring gerne et par bodyer, ekstra trøje og strømper. Så I er på den sikre side.

Sut
Bruger dit barn sut, så er det en god idé altid at have en ekstra i sin pusletaske. En sut kan tabes, og når man er på farten, er det ikke altid muligt at få den gjort ordentlig ren.

Pusletaskens nice to have

Creme
En babynumse kan blive rød. Snup rødmen i opløbet ved altid at have en salve i tasken.

Poser til brugte bleer
En brugt ble lugter. Den lugter meget. Vær god ved dig selv og andre, og sørg for altid at have små poser med. De er nemme at tage med, og nemme at slå en knude på. Den er specielt god, hvis man bliver nødt til at lave et "lyn-skift" et sted, hvor bleskift ikke er tiltænkt.

Sutteflaske eller babymad
Nogle pusletasker har et separat rum til flasker og sutteflasker - ofte i vandafvisende materiale og med isolering, så maden kan holdes varm. Det er altid en god idé at have back up i form af mad. Har man en baby der kan spise selv er købe smoothies virkelig en lifesaver. Hvis man står et sted, hvor man ikke lige kan varme en flaske eller at der er langt hen, til et sted med mulighed for at købe noget mad til barnet.  Så kan en to go smoothie lige tage toppen af sulten på barnet.

Legetøj
Selvom de fleste ting, som f.eks. en mobiltelefon, nøgler, øreringe og hår, kan være spændende og sagtens fungere som legetøj for en baby, kan det nu være en rigtig life-saver at have autoriseret legetøj med. Som forælder vil man komme ud for at stå i en lang butiks kø, og en utålmodig baby, derfor kan et stykke legetøj virkelig hjælpe på det.

Hagesmæk
Babyer er søde og babyer er fantastiske, men babyer kan også finde på at svine når der spises. Gør det nemt for dig selv, ved altid at have pakket en hagesmæk i din pusletaske - så undgår du muligvis at skifte barnets tøj endnu en gang.

 

LÆS OGSÅ: 'Vores tjekliste til babyudstyr'»

Mors pusletaske

Ekstra trøje og ammeindlæg
Hvis der er plads i jeres pusletaske, kan det være en dejlig sikkerhed, at have en ren bluse eller trøje med. Uheld sker, og det kan være en stor irritationsfaktor, at enten skulle afbryde turen, for at vende hjem og skifte tøj eller at skulle gå rundt en hel dag og føle sig knap så tiltalende. Indlæggene bør altid være med, da man bare ikke altid har hundrede procent kontrol over sin krop, og for at undgå at få svamp.

Deodorant
Som mor eller forælder generelt, slider og slæber man en del hel. Der er pusletasker der skal slæbes, barnevogne der skal skubbes og babyer som skal bæres. Man kan nemt komme til at stå i pressede situationer, og sagt med andre ord: MAN SVEDER. Med en deodorant kan man hurtig  lave en "trucker vask" og selvom det muligvis ikke er den bedste løsning, kan det klart anbefales at medbringe.

Snacks
Hormoner, nye situationer, manglende søvn er alt sammen, noget nybagte mødre kender til. Put lidt hurtige snacks i din pusletaske, så du nemt og ikke mindst hurtigt kan få blodsukkeret op igen.

Håndsprit
Håndsprit eller desinficerende kan fås i praktiske "taske-størrelser" og bør altid medbringes. denne væske kan f.eks. bruge efter bleskift hvis der ikke er rindende vand ved hånden. Eller til at rengøre den offentlige puslepude, enten før eller efter brug, de andre mødre vil takke dig for det! Håndsprit er generelt en ting der bør være fast inventar i ens pusletaske.

 

Behovet for de forskellige ting varierer meget, og I som forældre, ved naturligvis bedst hvad jeres og jeres barns behov er. Denne liste bør derfor ses som en guideline og ikke et facitliste.


Must Haves til gravide

Er du gravid eller planlægger i at blive gravide? Så har vi her samlet nogle Must Haves som kan hjælpe dig, der er gravid.
Vi ved godt at det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde hvad der er behov for, men måske du kan bruge nogle gode råd – så læs med her!

Løst og lækkert undertøj

Når man er gravid, kan man opleve meget ømme brystvorter, som gør ondt og irritere. Derfor er det også vigtigt, at man har det godt i sit undertøj. Det er absolut ikke rart at have BH’er der strammer eller blonder der irritere brystvorterne som i forvejen er super ømme. En blød BH eller top er derfor et must have! Nogle bruger amme bh’er, andre bruger bare bløde bh’er/toppe, dette er helt op til dig og dine præferencer.

Når maven begynder at vokse og trusserne er for stramme, kan man med fordel købe trusser i et nummer større eller finde lige præcis den form der er mest behagelig for dig. Nogle gravide kan godt lide at have underbukser som sidder oppe over maven, der ikke strammer og hjælper med at holde på maven. Andre kan bedst lide trusser som er sømløs, altså uden syninger, og med masser af elastik så de kan forme sig efter kroppen. Se vores udvalg af trusser her.

Tøj der ikke strammer (ikke nødvendigvis graviditets tøj)

I takt med at maven vokser, kan tøjet blive for småt, derfor er det også vigtigt at man har det rart og tilpas i sit tøj. Man behøver ikke købe helt ny garderobe bare fordi man er gravid. Men som gravid kan det være meget ubehageligt at have for stramt tøj på. Ofte kan man tilføje en sød kjole og nogle lækre leggings til sin garderobe, for at friske den op.

Sove makker

Når man skal sove, er det rarest at have en pude eller en sammenfoldet dyne mellem benene for at kunne slappe helt af i bækkenet. Nogle gravide lider af voldsomme smerter i bækkenet og det kan være en befrielse at kunne sove uden ulidelige smerter. BBhugme multipuden, som både kan bruges som ”sove makker” til gravide og ammepude senere hen, er et perfekt valg. Puden er lavet af bomuld og har et betræk som kan skiftes og vaskes.

Ammeindlæg

Selvom det lyder lidt uvirkeligt så er der gravide, der har problemer med, at mælkeproduktionen begynder allerede før barnet er født og derfor bliver nødt til at bruge ammeindlæg. Det er helt normalt og ganske positivt. Det betyder bare, at du kan producere mælk. Ammeindlæg er en værre jungle da der både er genbrugelige ammeindlæg og indgangs ammeindlæg, men prøv dig frem og find lige præcis den der passer til dig og dit behov.

Brystvortecreme

I forbindelse med at brystvorterne kan blive meget ømme i graviditeten kan det være rart at have noget at pleje dem med. En god creme og en masse luft, kan gøre en stor forskel! Som gravid behøver man ikke købe amme venlige brystvorte-cremer, en god creme du har i skabet er helt fint. Vær dog opmærksom på, at parfumerede cremer kan svige og måske give flere smerter.

Snacks

Nogle gravide kan have problemer med kvalme eller svimmelhed, enten i starten af graviditeten, hele vejen igennem graviditeten eller til slut. Det kan dog hjælpe på det, hvis man altid har snacks i tasken eller i hjemmet. Det kan være alt fra frugt, grøntsagsstænger eller fuldkorns kiks. Det behøver ikke være det helt store måltid, men bare lige lidt til at holde kvalmen væk. Og HUSK selvfølgelig at drikke rigeligt med vand, selvom det betyder mange toiletbesøg.

Har man problemer med kvalme og opkast, kan det være en fordel at have nogle snacks som ikke gør ondt at kaste op. Ting som man bør undgå, er f.eks. rå gulerødder. Det lyder lidt ulækkert, men du vil takke dig selv for det, i sidste ende!

En god graviditets app

At være gravid er en spændende tid – men også forvirrende og fuld af nye oplevelser.

“Kan det passe, det skal nive sådan i underlivet?”

“Hvor meget kaffe må jeg egentlig drikke?”

Ja, spørgsmålene hober sig nemt op. Selvfølgelig findes der et hav af bøger, men du kender sikkert følgende scenarie: bunken af graviditetsbøger vokser sig større og større, men det bliver ikke rigtig til andet, end at bladre lidt i bøgerne.

I dag findes der masser af graviditets apps, der sørger for, at du har al informationen i baglommen. Men antallet af apps kan også være helt overvældende, for hvilken skal man vælge? Vi har samlet 9 graviditets apps til før og under fødslen. Læs mere i artikel om 9 apps til dig der er gravid.

Massage

Som gravid kan man opleve rygsmerter, krampe m.m. Derfor kan en gang massage virkelig gøre underværker. Det kan enten være en sød partner, som lige kan give en gang massage, eller en blid massage pude. Men nogle gange er en sød partner eller massagepude ikke nok og der skal en professionel til! Der findes mange professionelle steder, som tilbyder graviditet massage. Selvom det kan være dyrt, så er det virkelig nogle penge som er godt givet ud.

Multivitaminer til gravide

Under graviditeten har man behov for ekstra vitaminer og mineraler. Man behøver dog ikke at tage vitaminpiller, hvis man spiser sundt og varieret. Der er dog en række vitaminer og mineraler man med fordel kan supplere med. Som gravid kan det være svært at vide lige præcis hvilke vitaminer man skal bruge. Det er som udgangspunkt en god ide at tage graviditets multivitaminer, for at få lidt af alle vitaminer. Udover det, er det en rigtig god ide at supplere med jern fra graviditetsuge 10. Dette anbefales fordi, mange kvinder generelt er i jernmangel og for at dine jerndepoter er godt fyldt op inden fødslen.

Bogen om Smertefri Fødsel

Mange gravide og nybagte mødre, fortæller at bogen ”Smertefri Fødsel” virkelig har hjulpet dem godt på vej til en god fødsel! Med denne bog får du redskaber til smerte- og panik håndtering, samt konkrete fødeteknikker til en aktiv fødsel uden angst og med meget mindre smerte. Med bogen bliver du guidet gennem et femtrins-hjemmekursus, som kan forberede dig bedst muligt inden fødslen.

Privat Scanninger

Især som førstegangsgravid kan det være svært, at gå i uvisheden om, om der rent faktisk er et lille hjerte der banker inde i maven. Eller hvilket køn der gemmer sig, eller endda hvordan barnet ser ud. Hos det offentlige er der som udgangspunkt kun 2 gratis scanninger. En ca. i uge 12 og en ca. i uge 20, med mindre der er behov for flere. Ønsker man flere, er der mulighed for selv at betale sig fra det på en privat scanningsklinik. På private scanningsklinikker kan man ofte have flere med ind og se baby og nogle steder får man endda ekstra billeder.

Har man børn i forvejen, kan det hjælpe lidt på forståelsen af, at mor har en baby i maven og at barnet skal til at være storesøster eller storebror, hvis barnet kan se, at der rent faktisk er noget derinde. Dog er børn forskellige og forstår tingene på forskellige måder.

Ekstra gode hårprodukter

Som gravid bruger kroppen mange af sin ”kræfter” på at lave en baby. Håret kan derfor godt have behov for lidt ekstra plejende hårshampoo, balsam og en ekstra nærende hårkur. Dette frisker håret op, da det nemt kan blive tørt og slidt.


Bliv helt klar til vuggestue eller dagpleje!

Når man som forældre skal gøre klar til den helt store dag, hvor barnet skal starte i vuggestue eller dagpleje, kan det være svært at finde rundt i hvad man skal have med. Vi har derfor samlet en tjekliste til dig, der er i tvivl om, hvad der skal pakkes til vuggestue eller dagpleje start.

Inden du køber ind til barnets opstart, er det vigtigt at kontakte vuggestuen eller dagplejen. Der kan være stor variation af det nødvendige, fra institution til institution. Der er eksempelvis nogle steder, hvor man skal have sin egen barnevogn, bleer eller andet med hjemmefra – så husk at få det afklaret, inden start.

 

Heybasic Rygsæk

Rygsæk eller taske

En rygsæk eller en taske er praktisk til opbevaring af tøj, i barnets rum. Mange vuggestuer og dagplejere vil gerne have, at man tager alt overtøj med hjem, enten lige op til weekenden eller op til ferier, for at kunne gøre ordenligt rent. Her ville det være en god idé, hvis barnet har sin egen lille taske som de kan pakke deres ting ned i, sammen med mor og far.

Hvis i selv skal medbringe madpakke, er en lille rygsæk fantastisk til at fragte den frem og tilbage. Dit barn vil også synes det er sjovt at kunne gå med tasken!

Gå ind på Pixizoo.dk og se det store udvalg af tasker!

Udetøj til alt slags vejr – alt efter årstid

CeLaVi Termotøj

Mange vuggestuer og dagplejer opholder sig lige så meget inde som ude. Det er derfor vigtigt at barnet kan pakkes godt ind til alt slags vejr. Når du køber overtøj, er det vigtigt at det er 2 delt – her er flyverdragt er selvfølgelig undtaget. Mange vuggestuer og dagplejer foretrækker 2 delt tøj, så de nemt kan tage barnet med ind og skifte deres ble. Se det store udvalg af overtøj hos Pixizoo, her.

Det er en stor fordel at have 2 huer og 2 sæt vanter, da det kan være meget ubehageligt for barnet at skulle have våde vanter og hue på, på vej hjem eller ud på legepladsen.

Hvis dit barn ikke har lært at gå endnu, kan det være en fordel at købe nogle overtrækssko, så barnet ikke får våde tæer på den fugtige jord.

 

Sko til alt slags vejr – alt efter årstid

I Danmark kender vi alt til, at vejret kan skifte meget hurtig. Derfor er det vigtigt at have flere forskellige slags sko. Om foråret er det vigtigt både at have gummistøvler, Sneakers og, sidst på foråret, evt. sandaler. Vejret kan det ene øjeblik skifte fra høj sol og varme og til regn og kulde.

Mange børn finder på et tidspunkt ud af, at de har strømper på og syntes det er sjovt at tage dem af. Derfor kan det være en fordel at købe et par gode hjemmesko, som kan holde strømperne på plads. Hjemmeskoende skal også have god bevægelighed, når barnet lærer at gå. Pixizoo har et stort udvalg af hjemmesko, gummistøvler mm., se det store udvalg her.

Masser af skiftetøj

Man kan aldrig have for meget skiftetøj liggende i daginstitutionen. Barnet kan tabe en kop vand ud over sig selv eller have et uheld der ikke bliver i bleen. Nogle gange vil du opleve at du har meget skiftetøj med hjem og andre gange slet ikke noget. Men det er altid en fordel, at være forberedt, hvis uheldet sker.

Når du vælger hvad for noget tøj barnet skal have liggende, er det vigtigt at vælge tøj der kan holde til at blive beskidt, eller tøj du ikke bliver ked af, bliver ødelagt.

Se det store udvalg af tøj hos Pixizoo, lige her!

Sove-tøj

Det er meget forskelligt, hvor de kære små sover til middag henne. Spørg gerne institutionen, hvordan sove situationen er hos dem, og om det er inde eller ude, skal dit barn have sove-tøj med dertil.

Børn der sover inde, sover som regel i undertøj eller i tyndt nattøj. Børn der sover ude, skal have tøj på alt efter årstiden. I vintermånederne kan det være praktisk og varmt med en uld dragt og om sommeren en tynd trøje – måske endda bare en ble og bar mave.

HUSK navn i alt med Navne Flapper

Eksempel fra Børneflapper

HUSK, at sætte navn i tøjet så det ikke bliver væk! Pædagogerne kan ikke huske alle børns forskellige tøj, sko og jakker, så derfor er det en god ide, at investere i navne klistermærker til barnets ting og sager.

Er du Pixizoo Plus medlem kan du få 20% rabat på alle dine navne klistermærker fra Børneflapper. Her kan du lave personlige klistermærker, som passer lige præcis til dit barn.

Noget personligt

Den første tid uden mor og far kan være svær. En bamse eller sutteklud, som minder om hjemmet, kan være betryggende for barnet, den første tid. Har man mulighed for det, er det en god ide at have 2 af den samme bamse, i tilfælde af, at barnet ikke kan sove med andet. Så kan man have en i institutionen og en derhjemme – win win!

Eventuel madpakke

Nogle dagplejere og vuggestuer tilbyder ikke madordning, derfor skal der medbringes egen madpakke.
Hvis du er i tvivl om hvordan man sammensætter en spændende, sund og nærende madpakke så tjek vores artikel madpakketid med Milles Madkasse og bliv inspireret!

 

Til sidst har vi lavet en Tjekliste til vuggestue/dagpleje start, for at gøre det endnu nemmere for dig!

 

Held og lykke!


Madpakketid med MillesMadkasse!

Milles madkasser

Madpakker er svært derfor var vi  i sidste uge ude og besøge søde Tina, fra instagram profilen @millesmadkasse. Hun er grafisk designer, mor til Mille og i sin fritid hygger hun sig med sin instagram profil, hvor hun giver gode tricks og tips til hvordan man kan gøre madpakken lidt sjovere at lave og spise, samtidig med at den er sund, nærende og nem.

Vi kender alle sammen det med at madpakke kan være super kedelige og nogle gange uappetitlige. Derfor spurgte vi Tina om hun kunne tænke sig at dele hendes erfaringer på magasinet, hvilket resulterede i en masse spændende opskrifter, som vi er meget glade for at kunne dele med jer!

Madpakke ideer og opsætning

Madpakker skal være noget man glæder sig til at åbne. De skal være mættende og give masser af energi til resten af dagen. Når jeg laver madpakker, forsøger jeg altid at blande nogle sikre valg med noget nyt og spændende, så jeg hele tiden udfordrer min datters smagsløg samtidig med at jeg sikrer mig, at hun spiser sig mæt. Jeg sørger altid for at have følgende elementer med fordelt på de 3 madpakker (formiddag, frokost og eftermiddag) hun får med i vuggestue:

  • Grønt
  • Groft
  • Fisk
  • Frugt
  • Sødt

Grønt
Hvis ens barn elsker at snacke friske grøntsager, er det jo så nemt! Hvis man ikke har sådan et barn, kan man fx. gøre grøntsagerne mere interessante/sjove ved at stikke dem ud i forme, eller “skjule” dem i fx. grøntsagsvafler.
Groft
Rugbrød er jo en klassiker, og hjemme hos os er det i madpakken hver dag. Derudover er der ofte knækbrød eller fiberholdige kiks.
Fisk
Hånden på hjertet - vi laver sjældent fisk til aftensmad! Derfor er det næsten hver dag i madpakken - enten i form af smørbart fiskepålæg på rugbrød eller fiskefrikadeller.
Frugt
Noget de fleste børn gerne vil spise. Men både for voksne og børn kan lidt nudging gøre det lettere at få frugten spist. Æblebåde er lettere at gribe an end et helt æble, og udstikkere i forskellige forme kan gøre frugten lidt festligere.
Sødt
Til eftermiddag (efter middagsluren hvis man har små børn) pakker jeg altid noget sødt. Med sødt mener jeg ikke tilsat sukker - men det kan være et bananbrød, bagt havregrød eller et stykke brød med figenpålæg.

Opskrifter:

SØDE KARTOFFELVAFLER

250 g revet sød kartoffel
2 æg
2 dl mælk
130 g hvedemel
1 stk. bagepulver
Evt. lidt salt

Rør alle ingredienser sammen og steg vaflerne til de er gyldne. Har man ikke et vaffeljern kan de også sagtens steges på en pande. Spis vaflerne som snacks eller med pålæg evt. som en sandwich. Tip Prøv også med andre revet grøntsager som fx. squash
Tip Har du en portion vafler i køleskabet, kan du give dem en tur i ovnen ved 200 grader, og de bliver super sprøde.

BANANBRØD

1 moden banan
1 æg
1 dl mælk
80 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. vaniljepulver
Rosiner

Blend alle ingredienser på nær rosiner til en ensartet masse. Kom dejen i små forme med ca. 1 spsk. dej pr. brød. Plop rosinerne oveni hvert brød og bad dem ved 175 grader i 25 minutter.
Tip Svesker eller andre tørrede frugter kan også bruges - eller rosinerne kan helt udelades.

SMØRBART PÅLÆG

Hermed 3 varianter af smørbart pålæg med grøn

  • Kogte søde kartofler blendes med smør og smages evt. til med lidt salt. Kan smøres på brød eller spises som mos.
  • Hellefisk, kogt gulerod, cremefraiche og citron blendes og spises på brød.
  • Kogte edamamebønner blendes med cremefraiche og smages til med friskpresset lime.

SMØRBAR FIGENPÅLÆG

2 dele tørrede figner
1 del tørrede dadler

Figner og dadler ligges i blød i kogende vand i 1/2 - 1 time. Vandet hældes fra (gem lidt) og figner og dadler blendes med lidt af vandet. Konsistensen kan tilpasses med lidt mere vand, men den skal være så tyk som mulig og stadig blød.

SPISELIGE ØJNE

Hårdkogt æg
Oliven
2 runde udstikkere i forskellige størrelser

Stik 2 cirkler ud af det hvide i ægget og stik et lille hul i midten af cirklen. Stik en lille cirkel ud af en oliven og fyld hullet i ægge-cirklen. Andre madvare kan selvfølgelig også bruges fx. kan æg skiftes ud med ost og oliven kan skiftes ud med aubergine / squash / agurk eller lign med en mørk farve. Har man ikke små runde udstikkere kan man også bruge 2 sugerør med forskellige tykkelser.


Video


Fastelavnskostume du selv kan lave

Det er snart fastelavn. Har du ikke fundet et kostume endnu? Og magter du ikke at give en bondegård for et kostume eller sy det helt store kostume selv?
Så frygt ej, her har vi opstillet nogle gør-det-selv-kostumer, som hverken er besværlige eller dyre at lave. I kan samle hele familien og lave kostumerne sammen - og selvfølgelig tilføje lidt ekstra hygge med disse fastelavnsboller.

I beskrivelserne bliver der talt om skabeloner de kan ses her: Skabeloner til fastelavns kostume.

Tyven:

Med dette fastelavns kostume kan du ligne en rigtig tyv på et splitsekund. Måske er en af vennerne klædt ud som politi?
Dette skal du bruge:

  • En saks
  • Sort pap eller stof
  • Elastik-snor
  • Hvid- og sortstribet bluse
  • Sorte bukser
  • TIP - Man kan tilføje nogle mønter af pap og lægge i en stofpose

- Tegn masken fra skabelonen på et stykke sort pap eller stof.
- Klip masken ud og klip derefter to små huller til øjnene.
- På begge sider af masken, klippes der et lille hul til elastiksnoren. (Inden du klipper elastiksnoren, kan du med fordel måle barnets hoved - og klippe der efter)
- Ønsker man hverken at skulle ud og købe stof eller pap til en maske, kan man også selv tegne den med sort øjenskygge eller eyeliner. Har man et stykke gult pap, kan man klippe mønter og finde en pose enten af stof eller plast.

Katten

Dyr er altid et hit, når det gælder de mindre børn. Måske der er en mus blandt de andre i flokken?

Dette skal du bruge:

  • Sort bluse/body
  • Sorte strømpebukser
  • Sort stof til halen
  • Bredt elastikbånd
  • Vat
  • Sort pandebånd
  • Sort pap til ørene
  • Lim eller limpistol

- Tegn ørerne fra skabelonen på et stykke sort pap og klip dem ud.
- Sæt ørerne på hårbøjlen, fold dem på midten og lim dem sammen.
- Til slut kan du tilføje afklippet lyserøde trekanter i papir og lime på ørerne.
- For at lave en kattehale, kan du tage et langt smalt stykke stof og folde det på den lange side.
- Du kan enten sy det sammen eller lime det sammen med lim-pistol eller stoflim
- Enden limes sammen. Lad den sidste ende være åben, så der kan kommes vat i for at skabe fylde.
- Klip derefter to huller ved åbningen. For at finde ud af hvor lang elastikbåndet skal være, kan du måle dit barn rundt om hofterne.
- Når du har målt op, fører du det brede elastikbånd igennem hullerne og syer/limer enderne sammen.

Kanin

Det søde kaninkostume er altid et hit!

Dette skal du bruge

  • Vat
  • Stoflim eller lim pistol
  • Hvid bluse/body
  • Hvide strømpebukser
  • hvidt pandebånd
  • Pap
  • Hvidt stof til ørerne
  • Eventuel lyserødt stof til indersiden af øret

- Klip fire øre ud af det hvide stof  (Hvis I vælger at have det lyserøde stof midt på øret, syer eller limer I det fast på to af ørerne)
- Tegn to ører på et stykke pap/karton (se skabelonerne her)
- Læg et stykke pap ind mellem det hvide og det lyserøde stof og lim/sy dem sammen - på denne måde får du to øre, som stritter
- Saml vattet sammen til en luftig kugle og lim den fast på strømpebukserne.

Prinsesse

Her har du en klassiker, som alle piger elsker. Dette kostume kan laves med ting, som man oftest finder i hjemmet.

Dette skal du bruge

  • Pap
  • Lim
  • Elastiksnor
  • Kjole fra skabet eller nederdel med bluse.
  • Eventuel glimmer

Find en fin kjole/nederdel og tilføj en prinsessekrone
For at lave kronen skal du:
- Tegn en krone på et stykke pap og klip den ud.
- Lim enderne sammen og tilføj en elastiksnor, som skal rundt om hovedet.
- Ønsker man lidt ekstra, kan man altid lime glimmer på kronen.

Synes du det lyder lidt for besværligt, kan man købe sjove kostumer  her

Ønsker du endnu flere gør-det-selv muligheder kan du kigge med her:

https://www.pixizoo.dk/magasin/fastelavn-inspiration-til-fastelavnskostumer/

https://www.pixizoo.dk/magasin/udklaedning-fastelavn/


Samsovning skal, skal ikke? Råd og vejledning

Som forældre er der mange ting man skal overveje - og en af tingene er; samsovning. Det kan nogle gange være svært at finde ud af hvad der fungerer og ikke fungerer, og hvad der er rigtigt og forkert. Måske sidder du med frygten for at dit barn aldrig vil komme til at sove alene, og at overnatning hos vennerne bliver en fiasko. Dog er der ikke nok forskning på området til at kunne sige om det bliver et problem eller ej. Nogle forskerer mener at samsovning giver problemer senere i livet, da børn vil have svært ved at blive selvstændige. Andre mener ikke det vil give problemer, da barnet bliver selvstændig med tiden.

Vi har samlet råd og vejledning til dig der er i tvivl. Inden da, bør du læse sundhedsstyrelsens anbefalinger om samsovning.

Sundhedsstyrelsen anbefaler om samsovning af mindre børn:

(lånt fra sundhedsstyrelsens hjemmeside læs mere her )

  • Barnet bør ikke sove mellem forældrene, men mellem den ene af forældrene og barnets seng uden risiko for at kunne falde ned mellem de to senge.
  • Barnet skal sove under sin egen tynde babydyne og uden løse lagner, tæpper, stofbleer, bamser o.lign omkring sig.
  • Forældrene skal sove i tilstrækkelig bred seng, min. 140 cm – hvis forældrene er meget kraftige eller overvægtige bør sengen være mindst 180 cm bred. Samsovning på en briks, sovesofa, vandseng eller lignende frarådes.
  • Forældrenes madrasser skal være faste og tætliggende, sikrest er én stor madras. Såfremt forældrene er meget kraftige eller overvægtige, er dette ekstra vigtigt. Barnet er i sådanne tilfælde i risiko for at trille ned mod fordybningen i madrassen og komme i klemme mellem forældrene eller under en af dem.
  • Større søskende og husdyr som katte og hunde skal ikke sove sammen med barnet og forældrene, da de fylder og sover uroligt.
  • Hvis forældrene er meget trætte, er syge, har taget bevidsthedssløvende medicin eller har drukket alkohol, bør barnet sove i sin egen seng og aldrig i forældrenes seng.

Råd til dig der er i tvivl om samsovning

Samsovning i samme rum eller samme seng

Mange tror at samsovning er i smørhullet mellem mor og far. Faktisk er samsovning også hvis barnet sover i sin egen seng på jeres soveværelse eller hvis du som forælder ligger inde på barnets værelse på en madras.
Hvis man gerne vil have sit barn tæt på, kan det være en fordel at have en seng til barnet i forældrenes soveværelse - dette kan være en god mulighed, hvis I ikke ønsker barnet i jeres egen seng. Dog bør I have i overvejelserne at de mange opvågninger oftest kun er for en periode. Hvis barnet har været vant til at sove i jeres seng, kan det være endnu svære for han/hun at vænne sig til sit eget værelse, når den tid kommer.

De helt små børn

Det første år er det vigtigt at barnet ikke bliver for varmt. Dette kan undgås ved en tynd dyne og/eller ved at lægge barnet i babynest (se vore udvalg her) eller lift (se vore udvalg her) ved siden af jeres seng. Nogle gange kan det være lettere at have barnet i sengen, mens man ammer. Det kan være en god idé at amme i sengen og lægge barnet tilbage ved siden af sengen når amningen er overstået.

Børn er forskellige

Det er svært at sige hvad der fungerer lige præcis for dit barn. Nogle børn søger bare meget tryghed og sover bedst ved mor og far. Andre børn sagtens kan finde tryghed i at sove alene og faktisk sover bedst sådan. Selv børn af samme forældre, kan være vidt forskellige - det ene barn sover måske i smørhullet og det andet barn sover bedst alene. Og det er der bestemt ikke noget galt i. Det er derfor vigtigt at I som forældre lytter til jeres mavefornemmelse og prøver jer lidt frem.

Kan skabe Tryghed for både forældre og barn

Nogle forældre kan have rigtig svært ved at sove, hvis barnet ligger på eget værelse. Mange forældre har en tendens til at vågne flere gange om natten, blot for at tjekke om barnet trækker vejret eller fordi tror at man hørte gråd. Det er selvfølgelig ganske normalt den første tid efter flytningen fra jeres værelse.

 

Samsovning med flere børn

Måske I har hørt om væg-til-væg-sengen, som består af flere senge der er sat sammen. Det kan være en dobbeltseng og en enkelt seng, to dobbeltsenge eller tre enkeltsenge. Det kan være en fordel. så man mindsker risikoen for at børnene falder ned fra sengen. Har I mindre børn, er det vigtigt det mindste barn sover på den ene af mor/far og de større børn på den anden side. Børn har en tendens til at bevæge sig meget når de sover - og på den måde mindsker man risikoen for at bror eller søster skulle komme til at lægge sig ovenpå baby.


11 gode råd til en kommende eller nybagt mor

1. Stol på din mavefornemmelse

Nogle gange kan dine forældre eller svigerforældre godt være lidt for kloge, og tro de ved alt om din baby. Det kan selvfølgelig være rart, men andre gange kan det godt blive lidt for meget. Derfor er det en god ide at sige fra, og/eller lave en aftale om, at du spørg hvis du vil have råd. Selv folk uden børn vil komme med råd, om hvordan man passer en baby, hvilket kan føles meget nedladende. Men lad dig ikke slå ud af det, de kender ikke din baby, og heller ikke følelsen af at være på 24/7, før de selv får børn.

Det er ikke altid lige nemt at få amning op at køre, og nogle gange er det bare bedre for mor og barn at bruge flasken, hvilket selvfølgelig er okay. Husk altid at stol på din mave fornemmelse.

Det vigtigt at du ved sundhedsplejerskens udtagelser kun er råd og vejledning, og ikke lov. Du kan vælge at bruge det eller lad være. Hvis du er uenig, er du bestemt ikke en dårlig mor.

2. Alle andre mødre har gået igennem det samme

Nogle mødre kan lyde som eksperter, når man snakker med dem om sin kommende titel som mor. Men Ingen er eksperter fra begyndelsen af. Så bliv ikke ked af det, hvis du føler du ikke ved nok om din baby. Alle starter fra bunden af, selv fleregangsmødre kan komme ud for at næste baby er helt anderledes end den tidligere. Er man nybagt mor kan man opleve hormonerne er lidt uden på tøjet. Nogle bliver meget følsomme og overvældet over den nye rolle, og andre kan have en kort lunte. Men det er helt normalt, og de fleste nye mødre har prøvet det, især i den første uge kan være meget overvældende med alt opmærksomheden fra familie og venner.

 

3. Bed om hjælp

Det kan nogle gange være meget overvældende både med baby og de huslige opgaver - så i stedet for at stresse så spørg endelig om hjælp. Måske du kan få dine forældre til at handle den første uge, få en søster eller veninde til at kigge efter den lille, eller måske du bare har brug for at nogle lige tager opvasken mens du får en lur. Spørg endelig om hjælp - det er bedre end at stresse eller gå psykisk ned over rodet. Nogle gange kan det være rigtig svært, når man bare gerne vil vise, at man er god til at være mor.

4. Hav altid sunde nemme snacks eller rester (baby vil tage al din tid)

Tøm din lokale dagligvarebutik for snacks. Det kan være svært at finde tid, eller få lov til at lave den helt store anretning.
En lille madpakke fra aftenen før, nogle sunde snacks og en flaske vand eller saft vil være meget behjælpeligt. Hvis du ammer er det især vigtigt at få nok vand og mad - både så mælken ikke stopper og så du selv kan overleve dagen.

5. Forbered underholdning (når baby sover på dig)

Nogle dage vil baby bare gerne sove ovenpå mor eller far. Det kan være nogle lange minutter, hvis man ikke har noget underholdning ved sig. Det kan være at se din yndlingsserie på en af de mange streaming tjenester, spille spil på telefonen, læse en god bog eller at stalke din yndlingsblogger/instagrammer. Hvis du altid har fjernbetjeningen, en bog, Ipad'en eller telefonen ved din side, så kan det aldrig gå helt galt ;-)

6. Brug en vikle til de dage baby ikke vil lægges ned

Nogle dage har man virkelig bare brug for at få vasket tøj, lavet mad eller ryddet op. Det kan være svært at holde øje med baby samtidigt med at vasketøjet skal ordnes. Derfor kan det være en redning, at have baby i vikle. Du kan se vores udvalg af vikler her.

7. Amning er svær, giv ikke op!

Amning kan være rigtig svært at komme i gang med, men lad endelig vær med at banke dig selv i hovedet. Det er svært og det kan tage tid før det fungerer. Det kræver blod, sved og tåre, men det skal nok blive bedre med tiden. For nogle kan det tage lang tid og for andre kan det tage kortere tid. Ønsker du en uddybet artikel kan du læse den her. Hvis du har spørgsmål, kan du altid gå på ammenet.dk - de ved alt om amning!

8. Luftigt og blødt tøj

Når man lige har født, kan det være meget ubehageligt med stramme cowboybukser og en stram bluse. Derfor er det en rigtig god idé med løse, luftig bukser, underbukser og ammevenlige bluser. Det gør den første tid efter fødslen mere behagelig, og ikke mindst nemmere når man hurtig skal i tøjet.

9. Ingen babyer er ens

Nogle gange kan man bare ikke lade være, med at sammenligne sin baby med andres. Men lad vær med at lade det påvirke dig! Ingen babyer er ens. De spiser forskelligt, vokser forskelligt og har forskelligt afføring.

10. Meld barnet ind i vuggestue/dagpleje med det samme

I nogle kommuner, har man lang ventetid på dagpleje/vuggestue. Derfor er det en god idá at melde sit barn ind, så snart han/hun har fået et cpr. nr. - så er I mere sikre på, at få lige præcis den plads I ønsker og når I skal bruge den.
Hvis I er i tvivl om hvilken dagplejer/ vuggestue I skal vælge, kan I altid ringe til dagplejeren eller vuggestuen og aftale en besøgsdag.
Igen det er vigtigt - stol på din mavefornemmelse.

11. Involverefar så meget som muligt

Når man er på barsel, kan det være svært at give far lov til at tage baby, når han kommer hjem. Men lad ham skifte bleen, bade barnet eller lad ham underholde baby, mens du plejer dig selv. Det er vigtigt far ligeså vel som mor, danner et bånd til barnet. Som nye forældre er det vigtigt at give hinanden plads og acceptere vi ikke gør tingene ens.

 

Ønsker du mere læsning kan du læse om 7 geniale forældre tips, eller om hvad tigerspring er.