Børnevinterferie i byen

Børnevinterferie i byen
I Væksthusene i Aarhus kan man sagtens få en sjov og lærerig eftermiddag for store og små - og så er det tilmed gratis. Foto: Pixizoo Magasin

Bor du i byen eller går vinterferien til Hovedstaden eller én af de større danske byer, kan aktiviteter med børn hurtigt blive en dyr affære. Her får du her en mini-guide til billige vinterferieaktiviteter i Aarhus, Aalborg eller København.

Gode børneaktiviteter, Aarhus

Væksthusene i Botanisk have. Her kan du besøge fire forskellige klimaer, hvor du møder en frodig natur med smukke blomster, kæmpemæssige planter og fritflyvende sommerfugle. I Væksthusene kan du også besøge udstillingen NATUR, der giver børn og voksne viden om fødevareproduktion og I kan høre fortællinger om naturen og dens ressourcer. Oplevelsen er gratis.

LÆS MERE OM VÆKSTHUSENES ÅBNINGSTIDER MM. HER »

Steno Museet kan børn i hele vinterferien deltage i eksperimenter og aktiviteter om rumfart, rumraketter og livet som astronaut. Der kommer også en vaskeægte astronaut som vil svare på spørgsmål om rummet og hans næste mission som astronaut. Det er gratis for børn at deltage, og koster 30 kr. for voksne.

LÆS MERE OM STENO MUSEET, ÅBNINGSTIDER MM. HER »

Gode børneaktiviteter, Aalborg

I DGI-huset i Nordkraft er der et væld af gratis oplevelser i vinterferien. Dine børn kan bl.a. prøve at være cirkusartist for en dag, snuppe en zumbatime for hele familien eller I kan prøve kræfter med keramik og glaskunst.

LÆS MERE OM DGI-HUSET I NORDKRAFT, ÅBNINGSTIDER MM. HER »

På kunstmuseet KUNSTEN kan du og hele din familie slippe fantasien løs. KUNSTEN stiller en lang række materialer til rådighed, ganske gratis, sådan, du kun skal tænke på at være kreativ og have det sjovt.

Gode børneaktiviteter, København

Statens Museum for Kunst tilbyder i hele uge 7, at børn og voksne kan få dejlige oplevelser sammen, gratis! Børnene kan folde sig ud som arkitekter, sammen kan I studere kunst, der er lavet af andre børn og endeligt kan I deltage i fastelavn.

LÆS MERE OM STATENS MUSEUM FOR KUNST, ÅBNINGSTIDER MM. HER »

Ligesom i Aalborg er der stor aktivitet i DGI-Byen i København denne vinterferie. I kan for eksempel få målt jeres ”body-age” og finde ud af om familiens kost og motion er i vinkel eller om der er plads til forbedringer. I kan også tæske hinanden i bordtennis, og DGI-byen udlåner kvit og frit bat og bolde. For de 3-9 årige er der ”Leg og Tumlen”, hvor der er rig mulighed for at få sved på panden med koldbøtter og andre idrætsaktiviteter.

LÆS MERE OM DGI-BYEN, ÅBNINGSTIDER MM. HER »


Gravid - læs artikler på Pixizoo Magasin

Når den 'søde' ventetid er lang

Lang ventetid
Havde du svært ved at nyde graviditeten? Du er ikke alene. Hævede ankler, kvalme og træthed er også en del af den søde ventetid. Foto: Shutterstock

De fleste piger har stået foran spejlet med en pude under trøjen. De har aet den store mave og forestillet sig, hvordan det vil føles at være voksen og gravid.

De har set, hvordan kommende mødre stråler fra forsiden af forældremagasiner, hvor den ekstra vægt er centreret som en fin, rund kugle på maven. Modelmødrene er tit klædt i fitnesstøj, fordi de holder sig i form helt frem til terminen. I ugebladene går gravide kendte til fest med et stramt bundet tørklæde, som fremhæver den ultimative accessory: En velsiddende babybump.

Derfor kan det komme bag på kvinder, hvis de har en hård graviditet. Eller bare en normal graviditet, der indeholder morgenkvalme, træthed, vand i kroppen og værkende led.

LÆS OGSÅ 'PAS PÅ HVAD DU KALDER DIT BARN' »

Hvor blev festen af?

Sandheden er, at det sjældent er en fest at være gravid. Bogstaveligt talt fordi du ikke må drikke alkohol og måske endda fanatisk vold-googler risikoen ved den vin, du kom til at drikke før du opdagede, din menstruation var udeblevet.

Men også fordi du er stor og tung, dine bryster er ømme og barnet sparker på din blære, så du skal op og tisse flere gange om natten. Dit maveskind sprækker i strækmærker og du kan ikke passe dine sko. Tit følges de fysiske forandringer af et tankemylder om fremtiden og en angst for, at barnet i maven ikke er velskabt eller pludselig holder op med at bevæge sig.

Alle skavankerne opvejes selvfølgelig af gaven ved at holde et sundt barn i armene, når fødslen er overstået. Men der er ingen grund til at føle sig snydt, hvis graviditeten ikke er ni måneder i idyl.

Har du overskud til at dyrke gravidfitness frem til 39+6 og balancerer du de ekstra kilo elegant i et par stiletter? Tillykke med din dejlige graviditet.

Har du lyst til at kaste noget efter tv’et, når den gravide Charlotte i Sex & The City løber friske morgenture, kaster du op 12 uger i træk og leder desperat efter sko, som kan rumme dine væskefyldte fødder? Så tag det roligt. Det er helt normalt, og du er ikke alene.

LÆS OGSÅ 'TOP 3 AUTOSTOLE - BABY' »


Top 3 autostol til baby

Top 3 autostole - baby

At vælge den første autostol kan være lidt af en jungle. Se Pixizoos forældrefavoritter for 0-13 kg. autostole.

Se alle vores autostole

Recaro Privia - Autostole1. Recaro Privia + isofixbase

Recaro Privia er uden isofix, men du kan tilkøbe en isofixbase, der er nem at montere. Når isofix basen benyttes er autostolen kåret til 'Bedst i Test' hos Tænk i gruppen 0-13 kg.

Fås i flere forskellige farver og prisen ligger fra 1.449 kr. på autostolen og 1.199 kr. på isofix-basen.

Römer Babysafe Plus II - Autostole2. Römer Babysafe Plus II

Autostolen fra Römer er uden isofix og monteres med en almindelig sele. Vejledende pris på stolen er 1499 kr.

FIND RÖMER BABYSAFE PLUS II HER »

Cybex Aton 3S - Autostole

3. Cybex Aton 3S

Cybex stolen er uden isofix base og til almindelig selemontering. Isofix-base kan dog tilkøbes. Vejledende pris ligger på 1.699 kr. og autostolen fås i flere forskellige farver.

FIND CYBEX ATON 3S HER »

LÆS OGSÅ 'GUIDE TIL AUTOSTOL' »


Morblog om det svære sprog

Vi kører den ind med FISK!

Blog om børn_sprog

’Det er et farligt vejr’ sagde jeg til barnet inden vi tog afsted mod vuggestuen i snestorm. ’Farlig mær’ gentog han. ’Nej farligt VEJR’ gentog jeg. Stadig samme svar og jeg måtte opgive.

Ved ankomsten følte jeg mig dog nødsaget til at informere pædagogerne om, at vi jo altså havde talt om vejret (!), skulle barnet i glæde udbryde den nyopdagede sætning. Ja, ja det var sødt og sjovt, sproget er jo en svær størrelse for en to-årig. 'Skulle det ikke blive værre, kunne det da blive godt' tænkte jeg. Jeg tog fejl!

’Se her er fisk til dig’ sagde jeg og placerede en tallerken foran barnet under en middag et par uger senere. ’Mmmm…pik’ lød det fra den lille basse. ’Nej, nej, FISK’ råbte jeg febrilsk tilbage ’FISK!’, men barnet blev blot ved med at gentage sig selv til stor morskab for alle voksne ved bordet, der tilmed hurtigt konkluderede at denne sprogfejl var yderligere uheldig, når man, som jeg, er fra Thyborøn og temmelig ofte serverer fisk. Jokes’ene ville ingen ende tage og i det mindste var en god aftens underholdning sikret, hvorefter begge forældre gik i skarp træningslejr med det stakkels uvidende barn.

P’et blev til noget, der mindede om F og forældrene var godt tilfredse – det var dog bedre end alternativet blev vi rørende enige om, som forældre nu gør. Alt var godt. Altså lige indtil vi et par uger senere tog på indkøb. I det pågældende storcenter er der nemlig et fint akvarie som alle småbørnsforældre obligatorisk skal studere med de små, altså også os. Og lige der midt imellem klovnefisk, overgearede børn og trætte forældre, var der den dag en lille fin stemme, der begejstret råbte: PIK I VANDET, PIK I VANDET!’

Forfærdede og forargede blikke blev sendt (fra de fiskestuderende småbørnsforældre) og ben (vores) blev taget på nakken sammen med et begejstret barn, der hurtigt gik over i skrig og skrål fordi han ikke må se de farvestrålende P….Fisk. Opmærksomheden ville ingen ende tage.

Og sådan gik det altså til, at vi holdt os væk fra det ellers børne- og p-venlige center (to ting forældre til børn under tre år ellers værdsætter ligeså højt som søvn), indtil barnet et par måneder senere (og så sikkert som amen i kirken!) kunne sige fisk MED F!