Pixizoo Must Haves til foråret

Nu er vi (endelig!) gået ind i årets første forårsmåned og i sidste uge fik vi en lille smagsprøve på det skønne forårsvejr! Det gode vejr har desværre puttet sig væk igen, men forhåbentlig kommer det igen snarest... Indtil det varme forårsvejr kommer frem igen, kan du her læse om, hvordan du og dit barn bliver helt klar til foråret.

Overtøj og sko

Selvom det gode vejr er på vej, er det stadig vigtigt at huske det gode overtøj! Foråret ligger op til udendørs leg og det er derfor vigtigt at have det rigtige termo- og regntøj.

Termotøj skal holde på varmen og samtidig give dit barn stor bevægelsesfrihed. Termotøj fungerer rigtig godt som overgangstøj fra vinter til forår og kan holde til lidt af hvert. Hos Pixizoo har vi blandt andet et stort udvalg af termotøj fra CeLaVi. Deres termotøj har vand- og smudsafvisende nylon på knæ og bagpå, og passer helt perfekt til mange timers leg i haven, på legepladsen eller i institutionen. Termotøjet fra CeLaVi kommer i mange fede farver og fås i str. 80 til 110, til både drenge og piger.

Selvom vi drømmer om lune solskinsdage, kommer regnen desværre tittende frem… Et godt sæt regntøj er derfor en life-safer for dit barn i forårsmånederne! Pixizoo tilbyder smart regntøj fra Name It i cool grønt army mønster og i sødt lyserødt leppard print. Smækbukserne har elastik nederst i benet til under gummistøvlen, for at holde buksebenet på plads og undgå vand i gummistøvlen.

Gå ind på Pixizoo.dk og se vores store udvalg af overtøj! – Så finder du helt sikkert noget, som passer perfekt til netop dit barn.

Når børnene har det rigtige regntøj, skal de selvfølgelig også have gummistøvler dertil! CeLaVi laver skønne gummistøvler i mange forskellige farver. Støvlerne har god pasform, god bevægelighed og er super funktionelle.

 

Et lille tip til at finde den rigtige størrelse når der skal vælges gummistøvler er: fodens længde + 1-1,5 cm. – så er der plads til både fod og en tyk sok.

Se resten af Pixizoo’s store udvalg af gummistøvler, begynder-sko, hjemmesko og strømper, her.

 

Når det gode vejr titter frem, er det bare med at komme ud i haven og på legepladsen! Efter en lang vinter, kan det være at legetøjet i haven trænger til en lille opdatering... Her kommer Pixizoo til undsætning! Pixizoo har et stort udvalg af udendørslegetøj til alle aldre og en hver smag.

Gynger

Gode gammeldags gynger, går aldrig af mode! Men derfor kan man godt pifte dem lidt op. Pixizoo tilbyder blandt andet en del sansegynger, som skal være med til at stimulerer dit barns motorik. My Hood Sansegynge adskiller sig fra andre gynger da den kan snurre rundt, gynge frem og tilbage, og til siden.

Ønsker dit barn lidt mere udfordring er Klatre rebs gyngen fra Krea et hit! Gyngen fungerer både som gynge, men har samtidig 4 greb, som giver mulighed for at klatre op ad gyngens reb – derved styrker det også barnets motoriske evner.

Fodbold mål

Ønsker man mere aktiv leg i haven, har Pixizoo et bredt udvalg af fodboldmål! Her kan du sammen med barnet, få pulsen op, og samtidig øve jeres bold-skills. Hvis dit barn har en indre Messi eller Christiano der bare venter på at komme ud, er fodbold i haven helt perfekt. Børnene kan enten spille selv, sammen med vennerne eller med mor og far.

Når der bliver scoret mål, er det også vigtigt at man øver sin jubelscene. Dine børn kan eksempelvis have set de professionelle fodboldspillere lave deres unikke jubelscene til kampe i fjernsynet og ønsker at efterligne disse – eller finde på deres helt egen.


Guide til den perfekte madpakke – og hvordan den smøres

Det kan være svært altid at ramme plet med madpakken og som forældre er man med til at sørge for, at barnet får en god oplevelse i frokostpausen. Det er derfor vigtigt at gøre den inspirerende og spændende, og derved give spisetid en god betydning, allerede fra start. 

Vi er helt med på, at det er svært at være opfindsom igen og igen. Men, madpakken skal jo være sjov og spændende. Og sund og nærende. Og det skal være nemt for dig at lave madpakken, særligt hvis du har mere end én, der gerne vil have en helt særlig madpakke med. Inden du mister modet fuldstændigt, skal du lige huske på, at din barn bliver allermest glad for hvidt brød med Nutella, så i virkeligheden er det dig, der har de største krav til indholdet og udformningen af madpakken.

Sam-smøring 

Involver dit barn i madpakke smøringen, så de allerede fra start, er med til at bestemme indholdet af madpakken. Hvis i har en travl uge, så aftal en dag i ugen, hvor i hjælper hinanden med, at smøre madpakken sammen. Her får dit barn indblik i, hvad frokosten står på i dag og giver dem ansvarsfølelse.

Jo ældre børnene bliver, er det en god idé at give dem en dag i ugen, hvor de selv står for at smøre deres madpakke. Her skal man beholde sam-smøringsdagen og tilføje en dag hvor de selvstændigt står for smørningen.

For at pifte madpakken op, kan man lave sunde hjemmelavede snacks: Müslibarer, pølsehorn, pizzasnegle og rugbrødsboller. Her har Arla nogle super fine opskrifter, som er nemme og kan laves sammen med børnene. Her kan man med fordel lave store portioner som kan komme i fryseren, som man senere kan tage op til en travl uge. Hjemmelavet knækbrød er også en lækker snack til madpakken og kan både spises med og uden pålæg. Her er Pixizoo Magasin bud, på hjemmelavet knækbrød.

Tips og tricks

  • Prøv noget nyt og overrask dit barn i spisepausen. Eksperimenter med grøntsager og frugt, så der også kommer variation i madpakken
  • Køb en masse små bøtter, de fungerer perfekt til pausen inden frokost. Fyld dem med små snacks, som er nemme at have med og nemme at tage op i pausen
  • Sørg altid for at dit barn har en drikkedunk til vand med i skole
  • Brug gerne eventuelle rester fra aftensmaden, til at pifte madpakken lidt op. Lav for meget aftensmad med vilje, og gør madpakken dagen efter nem og lækker. Find inspirationen til aftensmaden her
  • Det hjælper at have en sjov madpakke med forskellige rum og farver. Find Pixizoos udvalg af madpakker her
  • Kog æg, snit grøntsagsstave, bag snacks mm. i weekenden, så det hele er klar til ugens madpakker
  • Brug hellere for mange bøtter, så madderne ikke bliver fugtige og grønstagerne kedelige

 

En hjælpende hånd til din madpakke

For at hjælpe madpakken lidt på vej, har Miljø- og fødevareministeriet lavet "mad-hånden". Den skal hjælpe med at lave en sundere madpakke ved hjælp af fem huskeregler, som madpakken skal indeholde:

  • Brød
  • Grønt
  • Pålæg
  • Fisk
  • Frugt

Læs mere om"Mad-hånden", her.

 


Top 10 børnesange med fagter

Er dit barn også helt vild med at danse og bevæge sig? Så har vi her samlet vores top 10 over børnesange med dans og fagter, som kan få børnene ud på gulvet. Hele familien kan være med, men barnet kan også klare det selv. Sæt videonen på og lad dit barn fordybe sig. 

Ha' en fest hjemme i stuerne og giv den gas med musik og fagter!

1. "Fem små aber" af Sangskattekisten, Aarhus Musikskole

https://www.youtube.com/watch?v=55DYUHmifjU

 

2. "Hjulene på bussen" af Børnesange med Zik og Zak

https://www.youtube.com/watch?v=xjLQq3F1gjo

3. "Baby haj" af Bounce Patrol Kids

https://www.youtube.com/watch?v=j8z7UjET1Is

4. "Jens Petersens ko" af Børnsange med Zik og Zak 

https://www.youtube.com/watch?v=1qiJ-ibEgtc

5. "Gifarren gumle" af Børnesange med fagter - Sange for børn og forældre

https://www.youtube.com/watch?v=oODOmHQNGGs

6. "Hoved, skulder, knæ og tå" af Danske Børnesange

https://www.youtube.com/watch?v=wKrifsxzT38

7. "Jeg har en flyvemaskine" af Snip Snap Snuderne 

https://www.youtube.com/watch?v=kWk9Elbz_V8

8. "jeg bygger mig en bil" af Popsi og Krelle - Børnesange med fagter og motorik

https://www.youtube.com/watch?v=bmhqAtowtl4

9. "Mmbah, sagde en lille grøn frø" af Børnesange med Zik og Zak

https://www.youtube.com/watch?v=gF4pBTNaL3o

10. "Mon du bemærket har.." af Snip Snap Snuderne

https://www.youtube.com/watch?v=pYeCARliiL8


Om at komme godt fra start med Små Bisser

Af: Carina Løvstad, Tandplejer og indehaver af Små Bisser

Tandpleje på helt små børn er vigtigt lokalt i munden, for at forebygge huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Tandpleje er også vigtig for barnets almene sundhedstilstand, da bakterier i munden, hvis de ikke bliver fjernet over en længere periode, kan vandre fx i luftvejene og skabe infektion. Hvis tænderne ikke bliver børstet rene kan der forekomme huller i tænderne og betændelse i tandkødet, hvilket kan betyde stort ubehag og smerte for dit barn - det er altså ikke i barnets bedste IKKE at børste tænderne. Hvad kan du så gøre, når den dårlige samvittighed kommer over dig, fordi du føler du må tvinge dit barn og du ønsker ikke at det skal ende i fastholdelse og fixering? Der er meget du kan gøre - læs med her.

Lad barnet vænne sig til tandbørsten

Dit barn må rejse sig op mange gange før det selv kan stå, øve sig i at gå, vænne sig til grød og smagen af forskelligt mad. Bleskift kræver også tilvænning og det er heller ikke altid en succes, selvom barnet er 2 år og har prøvet det tusindvis af gange. Husk hermed på, at barnet også skal vænne sig til tandbørsten!

Giv dit barn mulighed for at vænne sig til tandbørsten allerede før det får tænder. Tilbyd den som noget barnet kan lege med under opsyn, og hermed kan vænne sig til børsten. Du kan allerede børste lidt med på gummerne, så barnet vænner sig til at du som forældre også er en aktiv del af tandbørstningen. Tandpasta kan man også prøve at tilbyde en smule af på børsten, så barnet vænner sig til smagen. I takt med jo flere tænder der kommer kan i sammen finde de rutiner som gør at barnet accepterer tandbørstningen.

I Små Bissers univers hedder det; små børn, små minutter. Vi har fået en idé om at tandbørstning tager 2 min, hvilket er rigtig fornuftigt når man er voksen og har munden fuld. Det giver ikke mening at børste på 1, 2, 3 tænder i 2 minutter! Der er fin logik i, at jo flere tænder barnet har, jo længere børster i. Man kan børste så længe man har lyst, så længe barnet accepterer det og når alle tænder er frembrudte er 2 min. også et rigtig godt udgangspunkt, så man er sikker på at komme grundigt ind alle steder.

Tandbørstning tager ikke 2 min. på flere måder. Nogle gange bruger vi 20-30 minutter på rammerne omkring tandbørstningen. Jeg forbereder gerne mine børn på at de snart skal have børstet tænder, hvilket kan have stor betydning for barnet, at det ikke overraskes, ved at man pludselig står der som forældre og har tid; måske er barnet midt i en god leg.

Oftest puttes børn før at far og mor går i seng, men vis alligevel barnet at tandbørstningen også er for dig. Det bliver en naturlig oplevelse for barnet, det er sådan vi gør i denne familie, det giver en fællesskabsfølelse. Børst derfor sammen, gerne med flere tandbørster, børst på hinanden, lad barnet børste på dig.

  • Start tidligt med at vænne barnet til tandbørsten
  • Små børn, små minutter
  • Udvid rammerne om tandbørstningen og gør det til en leg
  • Forbered dit barn på tandbørstningen
  • Børst sammen

 

Børn er forskellige

Hjælp yderligere dit barn ved at have en fast rutine. Hjemme hos os har jeg fra første dag, vi begyndte at øve tandbørstning, sunget den samme sang. Det var et kæmpe hit hos min ældste datter, ikke så meget med min yngste, der skulle helt andre midler til. Så tænk også, at børn er forskellige og ikke nødvendigvis falder for de samme tricks.

På melodien: I en skov en hytte lå

Tænder de skal skinne hvidt

Men der sidder ofte skidt

Vi må børste alt vi kan

På hver enkelt tand

 

Skrubbe skrubbe ned og op

Indtil far og mor sir’ stop

Nu de skinner pænt og hvidt

Ikke mere skidt

 

Det behøver ikke være en sang om tænder, men det skader da ikke og det er sjovt når barnet bliver ældre og kan synge med og lave fagter til. Barnet ved nu, at hver gang i synger den sang, så skal der børstes fordi sådan har det været altid været. På @smabisser ligger video med fagter.

Giv dig også god tid til at overveje hvilke redskaber du vil anvende på dit barn: tandbørste, tandpasta, en børste bamse, eller noget helt andet. 

Hårdheden på tandbørsten har også stor betydning, for barnets reaktion på tandbørstningen. Tandbørster til børn fås oftest i udgaven soft eller ultra soft. Jeg har personligt altid været glad for soft-udgaven, men ultra soft kan være en god løsning som den første tandbørste, så barnet lige så stille vænner sig til tandbørsten. 

Det er yderligere vigtig at opretholde en god hygiejne omkring barnets tandbørste. Hvis ikke man efter tandbørstningen skyller tandbørsten grundigt, kan det være lige meget om man har købt soft eller ultra soft; så vil tandbørsten kun være en ting, nemlig stiv som en skurebørste grundet rester af tandpasta. Så skyl den grundigt for at undgå en stiv børste, det er nemlig ikke særlig rart for dit barn at få ind i munden igen; også for at tandbørsten ikke bliver til en lille bakteriekoloni. En god huskeregel er, at tandbørsten bør skiftes hver 3 måned eller når hårene begynder at stritter. Man kan eventuelt skolde tandbørsten engang imellem, for at komme af med bakterier og rester af tandpasta.

  • Vælg et børstehoved som passer til dit barns alder
  • Vær opmærksom på hårdheden af børsten
  • Skyl børsten grundigt efter brug
  • Skift børsten jævnligt eller skold tandbørsten

Den rigtige tandpasta

Holdninger til børnetandpasta er mange. Jeg mener at man skal bruge en tandpasta som barnet accepterer. Hvis dit barn er ked af det og stritter imod tandbørstning, så overvej at skifte til en anden tandpasta. Anvend en tandpasta med 1450 ppm Fluorid, hvilket giver den bedste beskyttelse til barnets tænder. Du skal ikke være bange for overdosering, hvis blot man anvender den mængde som svarer til ½ lillefingernegl på barnet eller det som svarer til en lille ært. Fluor er det eneste aktive stof som går ind og forebygger huller i tænderne, så tandpasta med fluorid skal anvendes så snart den første tand titter frem.

  • Børnetandpasta er et pædagogisk hjælpemiddel
  • Vælg en tandpasta med fluorid
  • Brug det som svarer til ½ lillefingernegl/en lille ært på barnet
  • Start så snart den første tand bryder frem

 

Som tandplejer er jeg uddannet til at have en forebyggende tilgang til sundhed, så at give mine egne børn et godt forhold til det at passe på deres tænder, fra de er helt små, er yderst vigtigt for mig. Jeg håber og tror, hvis jeg er med til at give mine børn et positivt syn på tandbørstningen samt gode rutiner når de er små, at de vil tage det med sig videre i deres voksenliv.

Mød Små Bisser på smaabisser.dk og læs flere indlæg om tandbørstning, tandsundhed og meget mere. Små Bisser er på Facebook. Følg med på instagram @smaabisser, hvor der ugentligt kommer nyheder på profilen og i story.

 

Med venlig hilsen

Små Bisser

 

Små Bisser var på besøg hos Pixizoo tirsdag d. 22. januar, hvor hun deltog i vores live-video på Facebook. Der blev snakket om tandpleje og der var mulighed for, at stille hende spørgsmål. Se live-videoen her.


Gode råd til skiferie med børn

Vinterferien nærmer sig og i den anledning tager mange familier på skiferie. Skiferie er den perfekte familieferie med masser af aktivteter, frisk luft og samvær.

Gode råd til jeres skiferie

Kør-selv-ferie er praktisk, når man har små børn med, både til Norden og Alperne. Bus og fly er alternativer til kør-selv-ferien - dette frarådes dog når man skal have de små med. Fly gør det svært at have alt udstyret med. Bus tager meget lang tid og det kan være svært for børnene at koncentrere sig og sidde stille, så længe.

Tjek området inden I tager afsted for at se om det er et børnevenligt område. Her er det godt at vælge nogle små områder, hvor børnene lige så stille kan udvikle deres skiløb. Skisportssteder i Norden er kendt for deres børnevenlige områder, hvor Alperne er mere udfordrende, men ikke umulige!

 

Det er money-well-spent, at sende børnene i skiskole, for at forbedre deres skiløb. Mange steder kan søskende sagtens komme på samme skiskole hold. Hvis man er mange afsted, kan man leje en privatlærer til børnene. Oftest er det også muligt at få en skilærer der kan tale dansk, så børnene bedre kan forstå undervisningen. En dansk skilærer kan også få børnene til at føle sig mere trygge, når de skal bruge formiddagen væk fra mor og far.

For at gøre det endnu mere bekvemt for børnene, bør I vælge et bosted tæt på pisten. I Norden kan man leje hytter som ligger midt på bjerget. Dette gør det nemt at komme afsted om morgenen og hjem igen om eftermiddagen. I Alperne kan skisportstedet godt ligge et stykke væk, så man er nødt til at tage bussen, for at komme frem og tilbage.

 

Det anbefales at I lejer børnenes skiudstyr, da de oftest ikke vil være i stand til at passe det allerede året efter. Hvis I vælger at leje støvler, ski og hjelm kan det spare jer for en masse penge. Pengene som bliver sparet her, bør bruges på noget ordenligt skitøj til børnene. Det er vigtigt de kan holde varmen og ikke fryser deres små fingre og tæer. Hvis børnene holder varmen, holder det også humøret og tålmodigheden højt!

Til sidst, vil det være en rigtig god idé at rejse sammen med andre børnefamilier. Børnene kan nyde godt af hinanden, med sjov og leg i sneen. I kan hjælpe med, at passe hinandens børn, så mor og far også kan få stået lidt på ski.

Hvis I er i tvivl om I har fået pakket det hele, kan I downloade en tjekliste til skiferien her.


Hjemmelavet fastelavnsboller til de små

Boller op og boller ned, og boller i min mave!

Nu nærmer fastelavn sig, og i den forbindelse skal der bages fastelavnsboller! Efter en omgang slåen-katten-af-tønden og indholdet af tønden er blevet fordelt, trænger de små kattekonger og kattedronninger til en lækker lille snack. Fastelavnsboller med creme og glasur er et hit til fastelavn, men kan også bruges som en lækker eftermiddagsbolle hele året. 

Her er Pixizoos forslag til lækre fyldige fastelavns boller! Opskriften er til ca. 16 fastelavnsboller.

 

Til dejen skal der bruges:

1 dl. mælk

50 g. gær

125 g. smør

1 æg

4 spsk. sukker

375 g. hvedemel

 

Lun mælken i en gryde, hæld den derefter i skål og rør gæren i. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det godt. Dæk skålen til og stil dejen til at hæve et lunt sted i ca. en time.

 

Til cremefyldet skal der bruges:

1 æg

2 spsk. sukker

2 dl. mælk

1,5 spsk. hvedemel

0,5 vaniljestang/ 1,5 tsk. vanilje pulver

 

 

Pisk alle ingredienserne sammen i en gryde og bring derefter blandningen i kog ved kraftig varme imens du pisker. Kog cremen i omkring 5 minutter og lad derefter cremen køle af.

 

Drys lidt mel ud på bordet og ælt dejen godt sammen.

Rul dejen ud i en firkant og skær dejen ud, så der bliver 16 firkanter. Placer en spiseske creme på hver firkant og luk dejen til omkring cremen. Sørg for at lukke bollerne ordenligt, så cremen ikke løber ud, og placer lukningen nedad på bagepladen.

Lad bollerne efterhæve under et hviskestykke i ca. 45 minutter.

Bag dem ved 225° i cirka 10 minutter.

 

Ta' fastelavnsbollerne ud af ovnen og lad dem køle af.

Pynt fastelavnsbollerne med glasur i forskellige farver og top dem med fint krymmel.

 

Hvis de små har svært ved at finde ud af, hvad de skal klædes ud som til dette års fastelavn, har vi tidligere lavet en guide med gode idéer til udklædningen. Se indlægget her.


Motorik og bevægelse gennem sjov og leg

Mangler du inspiration til, hvordan du får dit barn i bevægelse og styrker barnets motorik?

PureMovement i Aarhus afholder SanseBaneEvent i slutningen af januar, hvor hele familien kan deltage.

Der vil være fokus på alle sanser og børnene vil blive udfordret motorisk gennem leg. For de store vil der være en motorikbane, hvor balance, samarbejde og koordinering er i fokus. For de små vil der være en lille hygge-hule, hvor mor eller far vil give massage. Aldersgruppen for eventet strækker sig helt fra babyer på 4 måneder til børn på 10 år.

Alle øvelserne er planlagt af de to eventarrangører, Børneergoterapeuterne og cert. Stimulastik®, Signe Bredsdorff-Larsen og Freje Steffens.

Det hele finder sted lørdag d. 26 januar hos PureMovement Studio i Aarhus og koster 100 kr. pr. hold, for én voksen og ét barn. Læs mere om eventet og deltagelse her.

 

Leg i hjemmet

Gonge River Stones

Hvis de små bavianer har svært ved at sidde stille derhjemme, er der rig mulighed for, at lave en masse aktivteter i hjemmet! Man kan nemt lave sin egen forhindringsbane ved blot at bruge møbler og andet. Ta' gerne spisebordet, læsestolen og sofaen og lav det om til en Tarzanbane med udfordringer til barnet. Ved brug af tæpper og puder, kan man hurtigt og nemt, lave sin egen jorden er giftig og lege at gulvet er lavet af lava.

Til de lidt større børn, fra 2 års alderen og op, findes der en masse forskellige remedier, som hjælper med at udvikle barnets motoriske og sanselige evner ved sjov og leg. Gonge laver underholdningsredskaber til børn og de har blandt andet disse Gonge River Stones. Her skal stenene fordeles ud på gulvet og lad så dit barn hoppe fra sten til sten. Her kan man igen gøre brug af jorden er giftig og lege at gulvet er et hav fyldt med krokodiller, som man skal undgå. Gennem leg, får dit barn trænet sin balance og grovmotorik.

Er man lidt mere vovet og har masser af plads i hjemmet, kan man udfordre barnet ved at opsætte en klatrevæg. Klatrevæggen giver mange timers underholdning og kan vokse med barnet, ved at justere
højden og afstanden på grebene. Her anbefales det, at legen foregår sammen med mor eller far.

 

Wobbel Balancebræt

Wobbels balancebræt kan bruges af børn i alle aldre. Helt fra nyfødt kan brættet anvendes til babyens nakketræning. Brættet kan senere i barnets liv bruges som skammel til hjælp i køkkenet eller læsebord på børneværelset. Vender man brættet om kan det bruges som en slags hængekøje, hvor barnet kan ligge og slappe af. Balancebrættet kan også bruges til forhindringsbanen, både som skammel eller som vippe.