Produktanmeldelse: Børnetæppe fra Lorena Canals

Børnetæppe fra Lorena Canals testet af vores kunde Camilla og hendes søn Valentin

Vi modtog dette fine børnetæppe fra Pixizoo i en GLS pakke – lige til døren. Det er skønt i den travle hverdag, at man ikke skal til at finde pakke placeret i en postboks. Tæppet var pakket rigtig godt og fint ind i bobleplast og lå i en papkasse. Pakken blev pakket ud med stor glæde.

           

Fint børnetæppe med god kvalitet

Børnetæppet fra Lorena Canals er rigtig flot og af god kvalitet. Det er håndlavet i rolige og afdæmpede farver, der passer til ethvert børneværelse. Dog er tæppet aflangt i en stor størrelse med målene 160 x 120 cm. Derfor skulle der lige ommøbleres lidt, så det blev godt integreret på børneværelset.

Det kan fint bruges til mindre børn, som kan sidde og lege samt hygge sig på tæppet – uden kulden fra det fodkolde gulv trækker op gennem gulvet. Derudover er tæppet meget praktisk, da det er lavet af 100 % økologisk bomuld, og det kan vaskes ved 30 grader. Man kan ligeledes komme tæppet i tørretumbleren ved lav temperatur. Det er praktisk, da børnene kan komme til at spilde på tæppet.

Efter et par dage, opdagede vi hurtigt, at tæppet er glat og livligt, hvilket man skal være opmærksom på, så barnet ikke falder og slår sig. Vi fandt hurtig en god og holdbar løsning, da vi købte en rulle af Rema 1000s egen skridsikre underlag for at undgå nogle kommende uheld.

Flere timers leg og læring

Tæppets fine udsmykning bidrager til barnets læring af tal og let regning samt udvikling af barnets fantasi. Hjemme hos os har tæppet bidraget til, at vores søn på knap 1 år kan bruge flere timer på hygge og leg på gulvet – både med og uden legetøj. Han synes, det er rigtig sjovt at pille ved “hårene” på tæppet med sine hænder og fødder, eftersom det giver en kildrende og behagelig fornemmelse. Tæppet kan bruges som kilden til en masse timers grin og latter.

Fordele:

  • Tæppet er i en rigtig lækker og blød kvalitet.
  • Behageligt at sidde på med bare ben – uden kulden trækker igennem.
  • Det er et tæppe, der er praktisk og rigtig nem at rengøre.
  • Afdæmpede farver, hvilket betyder, at det både kan bruges til drenge og piger.

Ulemper:

  • Tæppet er desværre ikke skridsikker.
  • Det samler hurtigt støv og nullermænd.
  • Skal støvsuges ofte.

Den samlede vurdering:

Supper lækkert tæppe i god kvalitet og ren økologisk bomuld, som børn kan få mange timer til at gå på. Dette er uden tvivl et tæppe, vi selv sagtens kunne finde på at købe til vores lille dreng og hans værelse.

Billederne viser vores søn på knap 1 år, som sidder på tæppet og leger samtidig med, at han udvikler sin kreativitet igennem tæppets udsmykning. Vi tænker, at tæppets udsende bidrager til hans læring, da vi mener, at man lærer igennem, hvad man ser. 

Lorena Canals´ børnetæpper:

https://www.youtube.com/watch?time_continue=53&v=JUL2-I3px90

Hos Pixizoo har vi et udvalg af børnetæpper fra Lorena Canals, som du kan se her.


Babysvømning

Du kan tage din baby med til svømning som en del af en hyggelig aktivitet i hverdagen eller i weekenden. Når du tager til svømning, tilbringer du ikke udelukkende kvalitetstid med din baby, men du opbygger ligeledes en god relation til din baby gennem leg og øvelser i vandet. Du skal fokusere på at opbygge relationen først, så din baby kan opleve glæde og velvære i vandet. Det er vigtigt, at du kommer igang tideligt med babysvømning, så din baby hurtigt kan blive tryg og udfolde sig.

Selvom din baby er vand til at være i vand fra han/hun svømmede i fostervand, så kan det godt virke lidt overvældende at komme i svømmehallen på grund af de mange nye indtryk og lyde, der er. Derfor skal du tage det roligt og være lidt tålmodig den første gang.

Babysvømning foregår mens dit barn er 0 - 2 år, derudover skal din baby veje 4 kg, og navlen skal være lægt. Man siger at ca. fra babyen er 7 uger gammel, kan den komme i svømmehallen.

Inden I tager afsted, er det en god idé at se på nedenstående tjekliste.

Tjekliste til babysvømning

  • Badebukserbadedragt eller svømmeble.
  • Et ekstra tørt håndklæde, som bruges til at pakke din baby ind i fra og til omklædningsrummet.
  • Baby creme til til at smøre barnet efter svømmeturen.
  • Mad og drikke eller amning til efter badet.
  • Tøj til din baby der er nemt at tage på og af.
  • Tørre bleer til efter babysvømning.
  • Eventuel en bomuldshue.

Der gælder dog særlige regler for svømmebleer og badebukser for svømmehallerne, som kan læses her.

Når I er i svømmehallen første gang, er det vigtigt at bruge god tid i omklædningsrummet, så hverken du eller din baby bliver stressede. I skal også huske den grundige afvaskning, før I kommer i varmvandsbassinet for at undgå bakterier.

De 3 indre sanser

Når I udfører forskellige øvelser i vandet, så stimuleres de 3 indre sanser, som danner grundlag for dit barns læring med henblik på dets motoriske og sociale udvikling. De 3 sanser er:

  • Berøring af huden
  • Muskel/ledsansen
  • Labyrintsansen dvs. hovedets bevægelser

Udover de 3 indre sanser, så udvikles de 4 sidste sanser (syns-, høre-, lugte- og smagssansen), når din baby oplever nye ting.

Når dit barn er i vandet har det frie bevægelsesmuligheder – i alle retninger i vandet, hvorved barnet opnår en større bevægelseskvalitet og bliver dermed mere motorisk sikker.

Aktiviteter i vandet

https://www.youtube.com/watch?v=7rBn0EgHBJE

Babysvømning i Aarhus

Ud over at man selv kan tage til svømning med sin baby, når det passer ind i dagligdagen, så er der ligeledes mulighed for at deltage i holdundervisning i svømmehaller. Nogle af de svømmehaller, der tilbyder undervisning i babysvømning er: MarselisborgCentret, Gellerupbadet, Lokalcenter Møllestien, Lystrup svømning, Badeanstalten Spanien og Lyseng Svømmebad. På de forskellige hjemmesider kan man f.eks. se hvilke hold, der er samt tilmelde sig.

Uanset om I vælger at tage i svømmehallen på egen hånd, eller melder jer til et hold, så handler det om at nyde samværet med din baby, og give det et naturligt og trygt forhold til vandet.

Held og lykke!


Skal du søge barselsdagpenge?

Her kan du læse mere om, hvordan du søger barselsdagpenge. Din situation afhænger nemlig af, om du er: lønmodtager, ledig, selvstændig, studerende eller nyuddannet.

Du skal søge om barselsdagpenge, og du kan læse om alle regler omkring afholdelse af barsel herunder barselsdagpenge her.

Sørg for at sætte dig godt ind i reglerne og dine rettigheder i god tid!

På hjemmesiden kan du ligeledes kontakte Udbetaling Danmark for yderligere spørgsmål.

En orlov med barselsdagpenge er opdelt i 4 stadier:

  1. Graviditetsorlov i 4 uger: Er regnet til moren før forventet fødsel.
  2. Barselsorlov i 14 uger: Er regnet til moren.
  3. Fædreorlov i 2 uger: Sker efter fødslen eller jf. aftale med arbejdsgiver, hvis man er i arbejde – og afholdes inden barnet bliver 14 uger.
  4. Forældreorlov i 32 uger: Deles mellem forældrene.

Barsel som lønmodtager

Når du er i arbejde, skal du opfylde 3 betingelser for at modtage barselsdagpenge.

  • Du skal være lønmodtager på den første dag i din orlov eller dagen før.
  • Du skal have arbejdet i mindst 160 timer inden for de seneste 4 måneder før orloven.
  • Du skal have arbejdet i mindst 40 timer om måneden i mindst 3 af de 4 måneder.

Læs mere om hvordan du kan få indsigt i, hvor meget du kan modtage i barselsdagpenge lige her.

Det er vigtigt, at du tjekker din overenskomst og ansættelsesvilkår for at se, om du har ret til løn under hele din barsel eller dele af den. Når lønnen stopper, kan du få barselsdagpenge.

Du skal bede din arbejdsgiver om at indberette om din orlov til både virk.dk/barselsdagpenge og oplyse Udbetaling Danmark. Herefter bliver pengene bliver udbetalt på din NemKonto.

Hvis dig og din partner vælger at udskyde forældreorloven, kan dette gøres frem til, at barnet fylder 9 år og ifølge aftale med arbejdsgiver.

Med hensyn til afholdelse af ferie under din barsel, skal du gøre det efter aftale med din arbejdsgiver.

Der er mulighed for at få barselsdagpenge, når du rejser eller flytter til udlandet, men der er særlige regler, du skal være opmærksom på.

På ”Min barsel” kan du få et overblik over din barsel samt ændre og udskyde den.

Ledig på barsel

Når du er medlem af en a-kasse kan du modtage barselsdagpenge på den betingelse, at du har meldt dig ledig i din a-kasse og står til rådighed ift. jobcentret. Det er en god idé at spørge om, hvilke krav du skal opfylde, når du skal på barsel.

Situationen er anderledes, når du enten er på kontanthjælp eller ledighedsydelse. Her kan du nemlig ikke få barselsdagpenge, men du fortsætter på enten kontanthjælp eller ledighedsydelse.

Det er ikke muligt, når du er ledig at udskyde din orlov, da du skal være i arbejde for at udskyde den.

Når du skal afholde ferie, mens du er på barsel, er der 2 muligheder at modtage feriepenge på.

 

Selvstændig på barselsdagpenge

Du har mulighed for at få barselsdagpenge som selvstændig. Der gælder dog følgende:

  • Du skal have arbejdet 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.
  • Du skal have arbejdet den seneste måned, inden du går på barselsorlov.
  • Din virksomhed har overskud.
  • Du skal have arbejdet mindst 18,5 timer om ugen i din virksomhed.

Du kan få mere indsigt her:

Studerende på barselsdagpenge

Du kan modtage barselsdagpenge, når:

  • du er i fast arbejde ved siden af din uddannelse.
  • du er i lønnet praktik
  • du holder orlov fra din uddannelse og melder dig ledig i din a-kasse, så du kan søge om barselsdagpenge.

Nyuddannet på barselsdagpenge

Når du er nyuddannet kan du få barselsdagpenge, når du opfylder følgende betingelser:

  • Du skal have afsluttet en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, som kvalificerer dig til job efter endt uddannelse, og på mindst 18 måneder i løbet af den sidste måned op til fødslen.
  • Du skal afslutte din uddannelse efter du har født men inden for 46 uger efter fødslen. Derudover skal du være dagpengeberettiget.

Du kan også modtage feriepenge, som studerende og nyuddannet:

Adoption og barsel

Vidste du, at du også kan søge om barselsdagpenge, når du adoptere. Læs mere her.

Uanset hvilken situation du befinder dig i, så gælder det, at du skal have fysisk kontakt med dit barn hver dag.


Styrk din babys motorik

Nogle gange kan det være svært at finde tid til at tage i træningscentret, derfor vil du i det følgende få nogle gode råd til, hvordan du selv kan lave forskellige øvelser med din baby for at styrke din babys motorik derhjemme.

Det er vigtigt, at du laver øvelser med din baby, da børns motoriske udvikling har betydning for deres læring resten af barndommen. Det vil ligeledes sige, at motorikken har en effekt på de sociale, psykiske og intellektuelle evner hos de små.

Du kan både finde øvelser på youtube som følgende:

Her er vores forslag til nogle øvelser:

Øvelse 1: Hæng til tørre

Du kan enten vælge at sidde i en skrædderstilling eller sidde med fødderne i gulvet og med let bøjede knæ. Herefter tager du din baby og lægger ham/hende på ryggen på dine lår og med hovedet vendt mod dig. Du tager fat om dit barns hofter og løfter ham/hende op, således din baby nu hænger med hovedet nedad i øjenhøjde med dig. Du skal bøje og strække armene et par gange, så din baby får en elevatortur – med hovedet nedad. Hvis dit barn er 1 år, skal du stå op og holde barnets lår i stedet for hofterne. Lav denne øvelse i 2 minutter.

Denne øvelse kan anvendes til børn i alderen 0 – 2 år, og den er med til at stimulere din babys balancesans samt løsne nakkemusklerne. Det er også en god øvelse for dine armmuskler.

Til denne øvelse kan du anvende et behageligt underlag, som du kan finde på Pixizoos hjemmeside. Der er forslag til følgende underlag: 

Madras formet som sky fra THAT´S MINE

Stjerne madras fra Misioo

Kvadratisk madras fra By KlipKlap

Øvelse 2: Tag din baby med ombord

Du skal lægge dig ned på ryggen, og løfte dine knæ i ca. 90 grader. Herefter placerer du din baby på maven på dine skinneben med hovedet mod dig. Du kan vælge enten at holde barnets hænder eller oppe omkring dets skuldre. I denne øvelse skal du vugge dit barn op og ned i knæleddet. Når du har vugget op og ned nogle gange, skal du holde dit skinneben lodret igen, og gøre klar til at ”lette”. Så skal du gynge hele din krop frem og tilbage – Du skal komme helt op i siddende stilling og ned igen i hurtigt tempo.

Øvelse 2 skal vare ca. 10 minutter, og den stimulerer din babys balancesans, muskel-led-sans samt den maveliggende stilling. Endvidere styrker den din mave- og rygmuskler. Du kan begynde med øvelsen, når din baby er 2 måneder og frem til han/hun er 2 år.

Øvelse 3: Gå trillebør med dit barn

Du kan lægge noget legetøj på gulvet, som din baby finder spændende. Det er meningen, at din baby skal trille hen til legetøjet. Du skal tage fat om dit barns hofter og løfte op i underkroppen, så dit barn støtter på hænderne. Du kan hjælpe dit barn med at trille frem ved at vride hofterne op og ned i den vandrette position. Denne øvelse kan du starte med at lave, når dit barn er 8 måneder gammel, og frem til det er 2 år.

Øvelse 3 medvirker til at stimulere dit barns kravleri, krydsbevægelser, balancesans og muskel-led-sans. Derudover styrker denne øvelse dine rygmuskler.

Du kan f.eks. lægge følgende legetøj på gulvet:

https://www.pixizoo.dk/playgro-bide-bold

https://www.pixizoo.dk/krea-rangle-bold-bla

Øvelse 4: Tag dit barn kloden rundt

Fra dit barn er ca. 6 måneder kan du lave denne øvelse. Det er vigtigt, at dit barn kan sidde selv, da den kræver, at dit barn har en stabil ryg og hofte. Du skal bruge en stor bold, som dit barn kan sidde på, og du skal holde om dit barns hofter. Øvelsen handler om at løfte dit barn op og ned, så det mærker, at bolden skubber på nedefra for hvert hop. Foretag denne øvelse i 5 minutter.

Øvelse 4 stimulerer din babys balancesans, muskel-led-sans, ryg- og nakkemuskler samt falderefleks. Den er også rigtig god dine arm- og mavemuskler.

 

Du skal ikke anstrenge hverken dig eller dit barn. I starter i jeres eget tempo, og finder jeres egen rytme.

God fornøjelse!!


Væk med flyverdragten og vinterstøvlerne

Guide til forårstøj

Der er forår i luften, og det er derfor tid til at gemme flyverdragten og vinterstøvlerne væk. Foråret er en tid, hvor vi både kan have varme såvel som kolde dage. Det kan ligeledes regne i løbet af dagen, derfor er det vigtigt at give dit barn det rette tøj på, især når børnene er en del ude, og tøjet dermed skal holde til mange timers leg. Man kan f.eks. opleve, at det er koldere om morgenen og varmere om eftermiddagen.

Termotøj

Termotøj er et godt alternativt at anvende til børn her i foråret, men også om sommeren og om efteråret, når de skal opholde sig flere timer udendørs, mens det stadigt er lidt koldt udenfor. Det er nemt at bevæge sig med termotøjet på, og materialet holder dit barn varm og tør. Der findes mange varianter af termotøj - både med og uden fleece, men de fleste modeller, har ekstra beskyttelse i form af forstærkninger på både albuer, knæ og numse, når dit barn leger ude i det fri og sidder i sandkassen. Man kan sagtens have en strikbluse på under termotøjet, når det er lidt små koldt for at holde på varmen. I perioder med regn kan børnene have regntøjet uden på termotøjet. Termotøjet kan derfor bruges til lag på lag til børnene.

Regntøj

Det er vigtigt at have noget regntøj til de små, når det regner. Mens regntøjet beskytter mod vand og fugt, sørger termotøjet for at holde dit barn varm. Man kan få regntøj med og uden foer.

Gummistøvler

Der er rig mulighed for at plaske og hoppe i vandpytterne med gummistøvler på, og de kan fås i både korte og lange modeller. Du skal vælge en gummistøvle med den rette pasform dvs., at den må ikke være for stor, men den skal derimod være tæt og blød for at sikre dit barn den bedste komfort. Når det stadig er koldt udenfor, kan du købe gummistøvler med let foer i, så dit barn undgår at få kolde fødder.

Bomuldshuer

Selvom vi har forår kan det stadig blæse og være lidt koldt. Du kan derfor give dit barn en bomuldshue eller en elefanthue i bomuld på for at holde varmen.

Sko

Når du vælger sko til dit barn, skal de være mellem 1 - 1,5 cm længere end dit barns fodmål. De skal sidde ordentlig fast på foden, og materialet skal være åndbart og bevægeligt. Det er en god idé at vælge en let sko som f.eks. sneakers eller sportssko, der er gode for barnet at løbe ubesværet i. Der er mulighed for at vælge en sko med velcrolukning, snørebånd eller elastik, som kan reguleres ift. foden.