Hjælp, mit barn er forkølet

Vi kender det alle. Den tilstoppede næse, hosten og den ømme hals. Da dit barns immunforsvar endnu ikke er udviklet helt, er dit barn ekstra udsat og forkølelse er derfor en af de mest almindelige sygdomme, som dit barn bliver udsat for. Men hvad kan man gøre for at hjælpe sit barn, når forkølelsen rammer? Forkølelse er en smitsom virussygdom, som rammer folk i alle aldre. Forkølelse ses dog hyppigt hos børn og rammer oftest i efterårs- og vintermånederne.

Symptomerne på at dit barn er forkølet:

  • Tilstoppet næse
  • Løbende næse (vi kender alle ”11-tallet”)
  • Hoste
  • Feber
  • Ondt i halsen
  • Træthed
  • Røde og sløve øjne
  • Hævede lymfekirtler i barnets armhuler, hals og i hovedet
  • Nedsat appetit

 

 

 

Vi har samlet nogle små fif, som kan være med til at hjælpe dig og dit barn igennem forkølelsen på bedste vis.

Masser af væske

Det er vigtigt med masser af væske når barnet er forkølet, så man undgår dehydrering. Kroppen bruger endnu mere væske end normalt, under en sygdom. Derudover er væsken er med til at skylle kroppen igennem og hjælpe til med slimproduktionen. Kom evt. lidt ekstra vand i modermælkserstatningen, hvis dit barn ikke vil drikke vand.

Masser af hvile

Når dit barn er veludhvilet og slapper af, bekæmper kroppen bedre forkølelsen. På den måde hjælper søvn dit barn til, hurtigere at komme igennem forkølelsen.

Puds næse

Sørg for at fjerne snottet fra dit barns næse, så det bedre kan trække vejret. Brug evt. en næsesuger til at fjerne slim og snot fra din babys næse. Køb næsesuger her.

Feber reducering

Frys nogle snacks ned, som barnet kan spise, for på den måde at blive kølet lidt ned indefra. Du kan eksempelvis fryse nogle frugtstykker eller bær ned. Derudover kan du give dit barn et lunkent bad, for at få kropstemperaturen ned. Find termometer til at tage dit barns temperatur her.

 

”Damp bad”

Tænd for det varme vand på badeværelse, så der dannes en masse varm damp. Sid på badeværelset sammen med dit barn i et par minutter. På den måde løsnes dit barns snot og det bliver nemmere for barnet, at trække vejret.

Hæv barnets hovedgærde

Kom lidt bøger eller andet under barnets seng ved hovedgærdet omkring 15 cm. Så bliver det nemmere for barnet, at trække vejret når det er snottet.

Når dit barn er forkølet er der som udgangspunkt ingen grund til panik.

Men du bør ringe til lægen hvis:

  • Forkølelsen varer længere end 7 dage
  • Dit barns feber fortsat stiger
  • Dit barn får feberkramper
  • Dit barn har store vejrtrækningsproblemer
  • Dit barn har ørepine
  • Dit barn har en pludselig ændring i humøret
  • Hvis du er i tvivl så ring til lægen

 

God bedring!


Minder for livet

Det er altid sjovt, at se eller læse minder fra da man var barn. Derfor er det en god idé, at lave og samle en masse ind, fra dit barns opvækst. Man kan jo allerede starte under graviditeten, hvis man har lyst til det. Det gode ved en DIY-kasse eller kuffert er, at man selv bestemmer omfanget af den. Har man en masse kreativitet er der mulighed for at udfolde dette, og er man måske lidt mindre kreativ, er der også råd for dem.

En nem måde at samle barnets minder på, er at lave en lille kuffert eller kasse, som barnet kan få når det bliver lidt større. Barnet kan være med til at pynte kassen eller kufferten, så det bliver barnets egen personlige kuffert. Man kan eventuel klistre et billede af barnet i midten af kassen og ellers pynte rundt om med maling, perler og pailletter.

I kufferten kan du blandt andet gemme:

  • barnets første sut
  • barnets første bamse
  • en lille tot at barnets hår
  • nogle af de fineste af barnets tegninger
  • betydningsfulde kort og lykønskninger (fx fra dåb, fødselsdag osv.)
  • indbydelser til barnedåb eller fødselsdage

Man kan evt. også lave et aftryk af barnets hænder og fødder. Dette kan man lave med gipssættet til hånd-og fodaftryk fra BamBam. Man kan også sagtens lave barnets hånd- og fodaftryk med maling i forskellige fine farver, eller gøre det lidt anderledes og bruge en kopimaskine og få et fint aftryk på den måde.

Find hånd- og fodaftryk gripssættet fra BamBam her.

Har man tid og overskud er det også altid sjovt at lave en lille ”mindebog”. Sådan en bog kan indeholde alt hvad man skulle have lyst til. Det er altid fint med printede billeder eller fotografier – når barnet bliver større er det altid sjovt at se, hvad man lavede eller hvordan man så ud, da man var lille.

Man kan begynde allerede, når man finder ud af at man er gravid. Man kan skrive om udviklingen af graviditeten, samt hvilke tanker og idéer man går rundt med. Det vil være sjovt når barnet engang bliver stor nok til at forstå, hvordan det hele var før jeres barn faktisk var kommet til verdenen.

Har man tid, lyst og overskud kan man jo skrive tekster om forskellige ting og tanker, og har man måske mere travlt i en periode, er billeder og små beskrivende tekster med datoer, samt hvem der er på billederne også rigtig fint.

Man kan også altid komme med små sjove facts, som man skræmmende hurtigt glemmer. Dette kunne være små ting som:

  • første gang barnet smilede
  • barnets første ord
  • barnet fik den første tand
  • barnet tog sine første skridt

Med sådanne minder kan man altid sammen sætte sig sammen og snakke om dengang barnet var lille. Jo mere detaljeret, jo nemmere er det at huske de små hyggelige ting.


Er du så lykkelig?

“Nå, er du så lykkelig” spurgte en kollega mig, da jeg et par uger efter at have født Theo var på besøg på skolen. Jeg sad der med Theo på armen, og hun smilede stort til mig. Jeg fik fremstammet et “Øøhh…”, mens den dårlige samvittighed kom buldrende med 1000 km/t. For var jeg egentlig lykkelig? Jeg følte det ikke rigtig, men burde jeg ikke det? Jeg elsker jo Theo?

Lige præcis ovenstående var et kæmpe issue for mig i min første periode som mor. De fleste steder fra fik jeg fornemmelsen af, at jeg burde svæve på en lyserød sky af kærlighed til mit lille nyfødte barn, at alt burde være fryd og gammen – at jeg burde være lykkelig.

Jo mit hjerte boblede af kærlighed til Theo, og jeg syntes han var det skønneste, men jeg befandt mig ikke på den lyserøde sky, og alt var ikke så nemt, lyst og lykkeligt som det så ud til at være for alle andre.

Jeg var på ingen måder i tvivl om, at jeg elskede Theo, og jeg syntes, han var helt fantastisk dejlig lige fra start af, men jeg syntes også det var SÅ mega hårdt at blive mor. Ja, manglende søvn og en lidt for stor mængde hormoner er ikke en god kombination, men min følelser bundede i mere end træthed og hormoner.

De fleste steder fra følte jeg mig mødt af overraskelse og et lidt falmende smil, når jeg ikke prompte berettede om hvor fantastisk mit nye liv som mor var. Folk ville høre om, hvor glad jeg var, hvor dejlig jeg syntes Theo var, og hvor godt det hele bare gik.

Men… Jeg følte mit liv var taget fra mig, at JEG var taget fra mig, og at jeg ikke længere var til for mig.

For at kunne forstå disse følelser bedre, skal man måske kende mig. Jeg har altid været en “pige” med gang i mange ting, og haft mange ting i mit liv der definerede MIG! Jeg var skolelærer, jeg var instruktør, jeg var volleyspiller, jeg styrketrænede og brugte generelt bare meget tid på MIG-ting. Og pludselig var jeg “bare” mor. Alle mine behov var sat til side, og lige i den periode føltes det som om, at jeg kun eksisterede for Theo.  Alt det der gjorde mig til den jeg var, blev “taget fra mig”, og jeg havde utrolig svært ved at finde mig selv i det.

Samtidig følte jeg, at der var en forventning om, at alt bare skulle være dejligt, og det føltes nærmest som tabu at nævne, at jeg ikke lige havde fundet mig til rette i min nye rolle. Jeg følte mig egoistisk og selvisk, og jeg følte det så forkert, at jeg kunne have det på den måde – at jeg kunne savne tiden før Theo – savne MIG. Derudover trængte jeg til at nogen sagde til mig “Er det ikke bare sindssygt hårdt” i stedet for det sædvanlige “Ej, hvor er han bare skøn, er I ikke bare glade?” efterfulgt af “Sover han så igennem nu…?”. Jeg trængte til noget forståelse og noget opbakning, og at det var i orden at sætte ord på hvor hårdt det virkelig er, når der på den måde bliver væltet rundt og op og ned i ens liv.

Som tiden gik, blev det selvfølgelig nemmere, og jeg fandt mig mere og mere til rette. Vi snakkede meget om det herhjemme. Snakkede om mine følelser og behov, og Christian var utrolig tålmodig og opbakkende. Han var helt med på, at når det kunne lade sig gøre, skulle jeg have tid til MIG.

I takt med at vi lærte Theo at kende, og hans dag ramte en mere fast rytme, kunne jeg med planlægning af amninger osv. begynde at komme afsted og træne. Bare det at komme lidt væk i en lille time, gjorde en kæmpe forskel. Jeg fik mig rørt, jeg fik tankerne lidt væk fra babygylp og bleskift og jeg fik lov at være MIG.

Christian var en KÆMPE hjælp, opbakning og samarbejdspartner. Han kørte endda med til volleytræninger, så han kunne passe Theo i nærheden af “madkasserne”, og jeg kan ikke takke ham nok for alt det han gjorde, for at jeg kunne finde mig til rette i morlivet og samtidig finde tilbage til MIG.

Det skal ovenpå alt dette også nævnes, at jeg også var glad i starten – Glad for min lille familie og glad og stolt over at være mor! Men morlivet er langt mere end babypludreri og pussenusseri. Især i starten, hvor man i første omgang lige skal vænne sig til den nye omvæltning og sit nye liv. Og det skal være okay at snakke om de hårde ting. At snakke om, at man godt kan savne tosomheden med sin kæreste, savne al den tid man før havde for sig selv – uden at det betyder, at man fortryder sin lille nyfødte!

SÅ! Kære nybagte mor – bag glansbillederne på Instagram findes der en hårdere sandhed, og det er okay at sætte ord på denne. Du elsker ikke dit barn mindre fordi, du midt i det hele savner dig selv og DIG!

Lysere tider kommer, og du vil blive DIG igen og indtil da – vær ærlig! Fortæl om dine bekymringer, fortæl om dine følelser. Det vil mange lære noget af.

 

Skrevet af: Maria Grundt Hagenbæk
Læs mere om Maria her.


Inspiration til julegaver

Juleaften er lige om hjørnet, og gaveræset er så småt begyndt at tage til. Sommetider kan det være svært at finde på, hvad man kan købe i gave. Vi har derfor forsøgt at samle lidt gaveinspiration til forskellige aldre og i forskellige prisklasser – så der burde være lidt til enhver smag. Vi har samlet gaveidéer til både børn og voksne.

Gaveidéer til børn i alderen 0-3 år.

Gaveidéer til under 200 kr.

HAPE Rainbow Xylophone Musikinstrument

Anbefales fra 6-12 mdr. HAPE Rainbow Xylophonen er en sjov måde for barnet at lære om farver, former og lyde. Materialet er af træ og kan spille 5 toner.

Se HAPE Rainbow Xylophone Musikinstrumentet her.

 

LEGO DUPLO

Anbefales fra 2 år.
LEGO DUPLO er en god måde for barnet,  at bruge sin fantasi. LEGO DUPLO er klodser, som er nemme at bygge med og stable, og som styrker barnets finmotorik. LEGO DUPLO fås i mange forskellige temaer og universer.

Se LEGO DUPLO produkterne her.

Gaveidéer fra 500 kr. og op efter.

Kids Concept trækdyr, Mammut

Super fint trækdyr fra Kids Concept, som forestiller en mammut. Den er rigtig fin, og har langt blødt hår. Trækdyret er udstyret med fire hjul, så den ikke så let vælter når dit barn trækker afsted med den. Den er i flotte neutrale farver, og er perfekt for de små at trække rundt med og putte sig ind til.

Se Kids Concept trækdyret her.

 

Play&Go Legetæppe - Panda

Med dette fantastiske produkt får du både et legetæppe og en opbevaringspose i ét. Det er en perfekt gave, som både gør barnet glad samt mor og far. Opbevaringsposen gør det nemlig nemt at opbevare og holde styr på alt legetøjet. Når posen foldes ud, kan den bruges som legetæppe med rigelig plads til et par venner. Så snart legen er forbi samles posen og rodet er nu gemt væk. Legetæppet findes mange forskellige mønstre og temaer – så du kan finde et der passer netop til dit barn.

Se Play&Go legetæppet her.

Gaveidéer fra 500 kr. og op efter.

Wheely Bug Bi - Lille

Anbefales fra 1 år.
Den fine gå-vogn fra Wheely Bug er formet og farvet som den sødeste lille bi. Den er håndfremstillet i miljøvenligt materiale af høj kvalitet. Den lille gå-vogn bidrager til at udvikle barnets grovmotorik, balance, orienteringsevne, og stimulerer barnets fantasi. Gå-vognen kører let, og kan dreje 360 grader rundt. Wheely Bug kan anvendes både indendørs og udendørs. Gå-vognene findes i mange forskellige dyr, og det er derfor muligt at finde det dyr som barnet bedst kan lide.

Se Wheely Bug bien her.

 

Krea Gynge

Med en sansegynge fra KREA er der masser af plads til at tumle og lege på, og den bløde og stødabsorberende skumkant sørger for en ekstra høj sikkerhed. Denne model er med fast betræk på hele sædet, så ikke arme og ben ryger igennem. Gyngen virker beroligende og afslappende, og er således behagelig at falde i søvn i. Gynge er derudover fantastisk til at træne barnets balanceevne og gyngebevægelsen styrker barnets motorik.

Se Krea gyngen her.

Gaveidéer til børn i alderen 3-6 år.

Gaveidéer til under 200 kr.

Artkids Magic Sand 

Anbefales fra 3 år.
Magisk legesand der gentagende kan formes om, og som let kan samles sammen og pakkes væk, indtil det skal bruges igen. Med legesandet kan barnet slippe sin fantasi fri og forme og bygge – helt uden grænser.

Se Artkids Magic sandet her.

Børnenes H.C. Andersen

Anbefales fra 3 år.
H.C. Andersens bedste eventyrfortællinger er altid en klassiker, og de bedste er samlet i denne fantastiske bog, mesterligt illustreret af Svend Otto S. Alle kan huske H.C. Andersens historier fra deres barndom, og med god grund. Hans fortællinger er absolut tidsløse og perfekte til børn.

Se Børnenes H.C. Andersen her.

Gaveidéer fra 200 kr. – 500 kr.

Magisk ovn og modellervoks fra Play-Doh

Anbefales fra 3 år.
Magisk ovn som gør det super sjovt at bage fine modellervoks kager. Oven er både med lyd og lys. Kom de fine kreationer i oven og tænd den, kort efter vil den sige ”ding”, og kagerne er færdige.  Det er en rigtig sjov leg for barnet at kopiere de voksne ageren i køkkenet, og giver barnet muligheden for selv at kreere og kokkerere.

Se den magiske ovn og modellervoks fra Play-Doh her.

Sebra Spejl med baggrund af træ - Sky med svane

Det fint formede spejl fra Sebra er et dekorativt og sansestimulerende element på børneværelset. En særlig detalje er silhuetten af en flyvende svane, der skaber en drømmende stemning. Spejlet fås også med andre silhuetter som fx en dinosaurus.

Se Sebra spejlet her.

 

Gaveidéer fra 500 kr. og op efter.

HippieTipi fra Roommate

HippieTipi fra Roommate kan bruges indendørs, i stuen eller soveværelset og kan også bruges udenfor. Teltdugen er lavet af kraftig Økologisk GOTS certificeret bomuldskanvas. Da HippieTipi er sammenfoldelig, fylder det næsten ingenting, og kan opbevares under sengen, bag en dør eller i et skab. Med tipiteltet får barnet mulighed for at skabe en hyggelig og rolig hule, hvor barnet kan få lov til at lege i sin egen fantasi.

Se HippieTipi teltet fra Roomate her.

 

Markedsbod fra Pinolino

Flot markedsbod fra Pinolino som er perfekt til den lille købmand. Boden har hylder og skuffer samt en flot markise, som gør den rigtig autentisk. Med madboden kan barnet frit og sjovt udfolde sig og bruge sin fantasi.

Se markedsboden fra Pinolino.

Gaveidéer til børn i alderen 6 år og op efter.

Gaveidéer til under 200 kr.

LEGO

Med LEGO kan børnene skabes deres helt eget univers, hvor kun fantasien sætter grænser. Pakkerne findes b.la. i LEGO Friends, som er et univers med Stephanie og hendes veninder, og LEGO City hvor der fx kan opstå et kranvognskaos. Med LEGO er det nemt at finde noget, som passer barnets interesser.

Se pakkerne fra LEGO Friends her.

Se pakkerne fra LEGO City her.

 

National Geographic Slime Lab Kit

Tro det eller lad være – men lige nu er den nye dille slim. Med National Geographic kan barnet lave sit eget sjove og seje slim. Pakken indeholder alt hvad der behøves. Slimen har den super seje effekt, at den lyser i mørke!

Se National Geographic Slime Lab her.

Gaveidéer fra 200 kr. – 500 kr.

Magformers

Magformers kan give mange timers sjov og fantasifuld leg. Figurere kan kombineres og er nemme at bygge med. Der er rig mulighed for at bruge fantasien når der leges med Magformers. Magformers er super nemme at samle og skille ad igen og igen.

Se Magformers her.

Ramasjang Festen - Brætspil

Det er altid sjovt med et spil, som man kan være fælles om. Kom med til fest på Ramasjang øen. Spil i grupper og vær forberedt på at lave sjove og skøre opgaver, mens I spiller. Alle karaktererne fra TV-showet deltager, men de skal findes først. Et visuelt og aktivt spil med forslag til 3 forskellige spil varianter.

Se Ramasjang Festen brætspillet her.

Gaveidéer fra 500 kr. og op efter

Togbane (stor) - på rejse fra BRIO World

Kæmpestort og spændende BRIO togsæt. Her får du hele to forskellige togsæt i ét! Det ene tog er batteridrevet, det andet er et klassisk skubbetog. Med togbanen kan barnet lege at det er en togchauffør, som skal sørge for at få sine passagerer fra A-B på en sjov og fantasifuld måde.

Se togbanen fra BRIO her.

 

My Hood Fitness Trampolin

Med denne kompakte og stabile fitness trampolin fra My Hood er super ideel til din træning – uanset om du skal træne balancen, udholdenheden eller fleksibiliteten. Trampolinen har 48 tildækkede spiralfjedre, og en kraftig springdug, der giver en god hoppeeffekt. Den har 8 ben med gummidutter, der sørger for, at den altid står godt fast. Super sjovt for barnet at komme ud og lære og øve en masse nye tricks.

Se My Hood trampolinen her.

Gaveridéer til forældre

WithWhite - Barnets Bog

Rigtig fin barnetsbog fra WITHWHITE. Med bogen er barnets første minder og historier, der er i fokus. Alle bogens fine illustrationer og tekst er håndtegnet og holdt i gråtoner, så det er barnets billeder, tegninger og historier, der træder frem. I barnets første bog er der også mulighed for at indsætte fotos flere steder i forbindelse med udvalgte oplevelser. Det er en rigtig fin måde for forældre at få gemt barnets minder.

Se WhitWhit barnets bog her.

 

My Little DaVinci ramme

My Little DaVinci rammen er et sikkert hit. Hvis dagen hvor børnene spørger hvor alle deres tegninger er henne frygtes, er løsningen lige her. Det er en smart ramme med frontåbning, så barnets fine tegninger og mesterskaber nemt kan udstilles og pynte på væggen. Rammen rummer helt op til 50 tegninger på en gang, så de nemt kan opbevares samme sted og nemt kan skiftes ud. Rammen hjælper med at afløse køleskabsproblemet, som typisk bliver sted for opbevaring til børnenes tegninger. Med denne ramme bliver alt nemt samlet et sted - både tegninger og fotografier, så de ikke bliver væk eller beskadiget.

Se My Little DaVinci rammen her.

 

Leander Matty Puslepude

Den populære puslepude fra Leander er et sikkert hit. Den er en alt-i-en puslepude. Uanset om du er derhjemme eller på farten. I modsætning til mange andre puslepuder, så er puslepuden lavet af et blødt skummateriale, der er både rart at røre ved og ligge på. Du behøver derfor ikke stofbleer eller andet betræk. Den er let at tørre af og rengøre, og overfladen er helt tæt, så ingen væsker kan trænge ned i puden. Puden er funktionel med et smukt og elegant design. Leander Matty puslepuden fåes i flere forskellige farver

Se Leander Matty puslepuden her.

 

Tripp Trapp stol fra Stokke

Stokke Tripp Trapp stol er en klassisk højstol med et ikonisk skandinavisk design til dit barn, som står hjemme i mange danske spisestuer. Stokke Tripp Trapp stolen, kan justeres i dybde og højde, så du let kan opnå den optimale position for barnet. Stolen gør det muligt for barnet at blive en del af familien, når der hygges ved bordet. Det ergonomiske design gør det muligt for barnet at sidde sikkert, samtidig med at der er god bevægelsesfrihed. Det er også muligt at justere sæde og fodstøtte, for at sikre at barnets ben og ryg støttes uanset alder. Dette sikrer også en bedre komfort for barnet. Materialet er af bøgetræ, som er et meget solidt materiale, der er med til at sikre en meget lang brugstid. Det er også muligt at tilkøbe Tripp Trapp Newborn Set og Tripp Trapp Baby set til Tripp Trapp stolen. Med disse sæt vil familien kunne bruge stolen i mange år.

Se Tripp Trapp stolen fra Stokke her.

 

Neonate babyalarmer

De populære Neonate babyalarmer er et sikkert gavehit. De har flere forskellige modeller af babyalarmer i porteføljen. Fælles for dem alle er, at de har super smarte funktioner og gode egenskaber, som for eksempel en rækkevidde på op til 800 meter og 70 timers batteritid. Alarmerne er små og handy – de fylder ikke mere end en almindelig mobiltelefon. Derudover er de udstyret med en vibrator, så du stadig har mulighed for at blive gjort opmærksom, hvis du står i en situation, hvor du ikke kan høre alarmen på grund af støj. Modellerne kommer i forskellige prisklasser – nogle af dem er lidt dyrere og mere eksklusive og funktionsrige end andre. Men fælles for dem alle er, at de er en rigtig god investering, uanset hvilken model, der passer til netop jeres behov.

Se Neonate BC5800 her.

Se Neonate BC6500 her.

Plejetid

En gang imellem trænger man også til lidt selvforkælelse – både mor, far og barn. Tjek de lækre plejeprodukter ud på hjemmesiden og se om der måske skulle være en lille ting der også.

Se alle de lækre plejeprodukter her.


Anmeldelse af Jooki Smart Music Player for Kids

Pixizoo har fået familien, bestående af 5 personer - en pige på 6 år, tvillingepiger på 3 år, en far og en mor til at teste Jooki Smart Music Player for Kids.

Da Pixizoo spurgte os, om vi ville teste Jooki Smart Music Player, blev vi meget begejstrede og nysgerrige på, hvad denne lille farverige højtaler med figurer kunne bidrage til i huset med vores 3 piger. Børnene er i den alder, hvor de virkelig bare elsker at klæde sig ud og lege alle mulige sanglege, danse og optræde. De har i forvejen en CD-afspiller på et af værelserne, men de har brug for en voksen i nærheden til at hjælpe, når der skal spilles på den. De får let trykket på de forkerte knapper, vendt CD’en forkert, eller bliver for ivrige med den eller alle CD’erne - som børn jo indimellem bliver. Denne Jooki Music Player skulle være et ”smartere” alternativ til den traditionelle CD-afspiller, og med forældrekontrol uden en egentlig forældre i lokalet gjorde den interessant. Den skulle efter beskrivelsen efterlade os med et robust og børnevenligt produkt, der kan håndteres af børn, helt uden hjælp – det glæder vi os til.

Og så kom den!

Børnene vidste den kom, så vi havde i kigget lidt på nettet efter den og fundet en video, så vi vidste lidt om, hvad det var for noget vi skulle teste. Og så kom den endelig. Vi fik åbnet kassen og pakket musikafspilleren ud. Pakken indeholdte en meget solid Jooki højtaler, de fem figurer, USB kabel og en brugsvejledning. Det så simpelt ud, der var præcis det i pakken som man havde behov for – let og overskueligt! Pigerne gik straks i gang med at undersøge de 5 små figurer, som lidt mod forventning var af virkelig god kvalitet.

Jeg havde på forhånd sat mig lidt ind i, hvad der skulle til, for at underholdningen kunne begynde nogenlunde ved modtagelsen. Jooki Appen var downloadet på telefonen, og streamingtjenesten Spotify Premium havde vi i forvejen, så derfor har vi også valgt at benytte denne streamingtjeneste til at teste musikafspilleren. Du har mulighed for at streame din favoritmusik eller historier fra internetradioer eller streamings tjenester, som Spotify eller Appel Music. Jooki forbindes til dit trådløse netværk, og er dermed fuldstændig uafhængig.

Det var ret let at få oprettet den nye musikafspiller i den downloadede Jooki app via. Bluetooth. Når du logger på, så beder den selv om, at oprette en ny Jooki og her får du så adgang til de forskellige indstillinger blandt andet din playliste, forældrekontrollen og de små figurer. Når Jookien er oprettet så kobler den selv på appen, så snart du tilgår den, du skal blot huske at tænde for den lille musikafspiller først.

 

Så var vi egentlig klar til at få noget musik på. Vi fik hurtig gang i musikafspilleren som trådløs højtaler, men jeg havde lidt udfordringer med, at få musik på hver af de små figurer, som jo var det smarte ved det hele. Der var heldigvis i forvejen noget musik på de forskellige figurer, så pigerne kunne gå i gang med legen, imens jeg løste de sidste begyndervanskeligheder. Det viste sig nu alligevel, at være meget enkelt når først man kendte metoden. Man skulle blot begynde at afspille musikken via. Jooki, som trådløs højtaler fra Spotify, eller hvor man nu har valgt at få sin musik fra, og så åbne jooki appen, sætte den ønskede figur på, godkende playlist til figur og vupti - så havde man sin playliste på figuren – smart!

 

Alle 3 piger er utrolig glade for fagtesange, så det fik vi hurtigt sat på, og de kan slet ikke få nok. De havde en fest med at skifte musik med de 5 små figurer, som i øvrigt fik nye navne de selv havde bestemt, som også var en mulighed via appen.

 

Funktionalitet, design og brugervenlighed

Robust produkt i smarte farver og med sjove figurer der indbyder til fantasi, bevægelse og leg. Rigtig god lyd, altså som virkelig god lyd!  Igennem forældrekontrol kan du overføre musik og historier, og forbinde playlists til figurerne efter eget valg. Du kan også få fjernbetjent kontrol over musikafspilleren og planlægge i hvilket tidsrum der må afspilles, så der f.eks. ikke spilles efter sengetid. Du har mulighed for at indstille maksimum lydstyrke, så de mindre børn ikke skruer for højt op, og overbelaster de sarte ører. Man kan bruge den med wifi, men også offline, hvis familien skal på ferie.

Jooki har 8 timers batteritid og er vandafvisende - så nu kan der også lyttes til musik imens der bades. Musikafspilleren er også 100% mobil, derfor er den også både med i legehuset og ved trampolinen, når legen foregår udenfor. I appen er det også muligt at indtale historier via voicemail, så hvis børnene gerne vil have farmor eller morfar til at læse godnathistorien, så er det på med den valgte figur. Du har mulighed for at overføre din musik eller dine historier til Jookis indbyggede lagring eller et microSD-kort fra enten appen eller din computer. Jooki virker altid – selv med både wifi og Bluetooth slået fra. Der kan også tilsluttes høretelefoner, hvis der er behov for at skærme lidt.

Produktet henvender sig til børn fra 3 år, og børn på 3 år har let ved at styre musikafspilleren og forstår hurtigt hvad det går ud på. De skifter nemt imellem de forskellige figurer, skruer op og ned, og nyder at de kan tage den med hvor end de går, og at det er dem der styrer musikken. Figurerne kan sættes fast på Jooki med et tryk og drej i en og samme bevægelse, så de små figurer ikke falder af, når man tager afspilleren med sig – det synes jeg dog, at de to små havde svært ved, men den store på 6 år mestrede det fint.

 

Fordele

  • Nem at håndtere – ingen unødige knapper børnene kan pille ved
  • Robust kvalitetsprodukt – Super børnevenligt
  • Forældrekontrol på app
  • Lyden er virkelig god
  • Den opfodrer til bevægelse og leg i fællesskab

Ulemper

  • Lidt seje knapper, der skal trykkes til for en 3 årig, men de kan godt.
  • De små figurer er lidt svære at sætte ordentlig fast på afspilleren for de mindre børn, så når de går med den, kan figuren falde af og musikken stopper.

Samlet vurdering, pris og produkt

Inden jeg modtog produktet tænkte jeg, at det var i den dyre ende for sådan en farverig plastic højtaler, den så egentlig ikke særlig robust ud på billedet, og jeg kunne nok ikke helt forestille mig, hvor meget underholdning der kunne være med musikafspilleren og de små fysiske figurer.

Jeg må indrømme at hele familien er imponeret over denne lille Jooki musikafspiller. Det er en afspiller af høj kvalitet, og den er lavet af gode robuste materialer, så den faktisk kan holde til, at børn leger med den uden at gå i stykker. De små figurer og musikken indbyder til forskellige kreative lege og masser af bevægelse. Den kan virkelig holde til at være ”mobil”, om det er på tur i bilen, leg i haven eller blot en del af legen indenfor, så klarer den det til UG!

 

Vi og børnene synes, det er helt fantastisk, at børnene selv kan hygge sig med deres musik uden vi skal hjælpe dem. Der er underholdning til mange timer. Musik inspirerer bare til kreativitet, sjov, leg og læring. Har man brug for en pause, ja så klarer Jooki musikafspilleren også det med lidt roligt musik eller bare en historie, hvor man kan trække sig tilbage i et hjørne i sofaen, eller imens man tegner, laver modellervoks eller noget helt andet. Lyden er så god, at vi voksne også bruger den når vi streamer vores yndlings musik. Den underholder alle børnene på en gang og endda helt uden skærmtid.

Den er virkelig gennemført og gennemtænkt til den alder, den henvender sig til.

 


Drømme, håb og forventninger

Læs om hvordan parret Laura og Mia har oplevet den svære vej mod drømmen om at stifte familie. Laura fortæller om de svære sving på vejen – fra at føle sig på vej mod målet – til at måtte håbe og drømme og måske i sidste ende ændre den oprindelig drøm.

Optakten til drømmen om ægteskab og familie

Mit liv har ikke altid været sådan lige til – min barndom er fyldt med sørgelige minder, og min mor var ikke ligefrem en god rollemodel. Jeg tænkte – i en kortvarig periode – at jeg aldrig selv skulle have børn. Men som jeg kom ind i 20’erne, hvor jeg begyndte at redde mig selv fra at sidde fast i det sværere liv, begyndte jeg langsomt at drømme om ægteskab og familie.

Min redning bestod i at stoppe kontakten til min mor og dernæst begynde at læse AVU (Almen voksen uddannelse) efterfulgt af HF. I løbet af mit første år på HF troede jeg, at min næste redning fra ‘unormaliteten’ og det ærgerlige liv ville blive dén fyr, som jeg mødte på skolen. Jeg havde kun haft 2 kærester før ham - en pige fra da jeg var 16-17 år og en mand på 38 år, da jeg var 20 år. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at denne fyr heller ikke ville blive min ‘redning’. Ca. et år inde i singlelivet mødte jeg – via fælles veninder på skolen – en kvinde som også læste HF. Jeg havde ellers forsøgt at udforske min heteroseksuelle side i nogle år, men det viste sig, at jeg slet ikke kunne føle det samme for en mand, som jeg kunne for hende. Jeg indså endelig, at jeg ikke var biseksuel, som jeg ellers troede, men homoemotionel. Sex med mænd var skønt og sjovt – men følelserne var mere baseret på ideen om at være ‘normal’ i andres øjne frem for oprigtige kærlighedsfølelser.

Den kvinde, jeg havde mødt, viste sig hurtigt at være min drømmekvinde – og da jeg så, hvor god hun var med vores fælles venindes datter, blev jeg endnu mere forelsket i hende og ideen om at skabe en familie med hende.

Planlægning, etiske overvejelser og forventninger

Da Mia og jeg blev færdige med HF og skulle studere videre, flyttede vi sammen. Da vi havde været kærester i et års tid, begyndte mine æggestokke nærmest at rive i mig – jeg skulle have børn, og det kunne næsten kun at gå for langsomt! Jeg græd endda ved synet af en blomst, da jeg associerede den med liv – og dermed med en baby. Jeg er normalt en følsom person, men dét der – det var mærkværdigt selv for mig! Mia havde været klar længe men ventede bare på, at jeg også blev det. Men når man er et lesbisk par, er det bare ikke sådan lige til – så der skulle overvejes nøje og planlægges.

Først og fremmest ønskede jeg ikke børn, før at vi var gift. På den måde er jeg gammeldags, og det var en vigtig detalje for mig. Dernæst skulle der findes ud af, hvordan økonomien kunne hænge sammen, når man blev forsørgere på SU – efter en masse informationssøgning viste det sig, at man havde det ekstra godt som forsørgere på SU, end man har det som ikke-forsørgere. Til sidst var snakken om donor og de psykiske følgere af at blive med-mor. Hvad nu hvis man ikke kan genkende sig selv i barnet, før at barnet begynder at efterligne forældrenes ansigtsmimik? Hvordan kan det påvirke tilknytningen mellem baby og med-mor? Netop disse spørgsmål om de svære ting som vi fandt ud af, at nogle med-mødre har oplevet. En mulighed for at undgå disse ting er, at man får en donor, som ligner med-mor mest muligt. Da det var mig, som skulle være gravid, var det her tale om en donor, som ligner Mia. Dog vendte og drejede vi også meget, om vi skulle have en lukket ukendt doner, en kendt donor eller noget helt tredje. Vi valgte noget helt tredje – nemlig Mias’ ene bror.

Dette valgte vi af tre årsager:

1: Børnene ville dele genetik med Mia, og hun ville derfor bedre kunne genkende sig selv i børnene fra fødslen af. Hvilket ville øge chancen for større tilknytning hurtigere.

2: Børnene ville kunne vide helt fra starten, hvor de biologisk kommer fra og kende deres fulde biologiske familie – og på den måde ville vi mindske muligheden for større identitetskrise i ungdommen. Havde vi valgt en kendt donor – som så mange andre – ville de først kunne kende deres biologiske ophav fra 18-årsalderen.

3: Broderen var sikker på, at han fortsat ville betragte sig selv om den onkel (og donor), som han nu også var til børnene – og ikke som en ‘tredje forældre’, da børnene ville være vores og ikke hans – trods de kom ud af hans sæd. Vi var nemlig alle tre enige om, at biologi ikke automatisk gør en til forældre – men dét at være der for børnene, opdrage dem, putte dem, trøste dem, osv. er det som gør folk til forældre – og det ville her være Mia og mig.

Vores fælles drøm var 2-3 børn med omkring 3 års mellemrum, så de ville kunne ‘vokse op’ med hinanden og måske få større glæde af hinanden – selvom dette selvfølgelig ikke var garanteret. Alt dette tog ca. et år for os at overveje, planlægge og forberede – inklusive frieri og ægteskab. Så snart vi kom hjem fra bryllupsrejsen, tog vi kontakt til egen læge for at få en henvisning til fertilitetsklinikken, og derfra gik det nogenlunde hurtigt.

Behandlingsforløbet

Mias’ bror blev godkendt til donor med stor støtte både fra lægen, fertilitetsklinikken og fra familiemedlemmer. Vi var nødt til at gå igennem IVF-behandling (reagensglasbehandling) frem for IUI (insemination), da vi havde biologiske udfordringer. Det var en hård proces, hvor Mia skulle stikke mig med nåle med hormoner i maven dagligt over en periode for at få flest mulige æg. Det blev også til 12 æg ved æg-udtagningen, som var en smertefuld proces til trods for smertestillende, og det endte med 6 mulige æg. Den ene af de 6 æg blev lagt op i min livmoder få dage efter æg-udtagningen, mens de 5 andre blev frosset ned.

Det første æg satte sig ikke, så graviditetstesten var negativ. Derfor skulle endnu en æg-oplægning til og jeg skulle derfor have hormoner endnu en gang, for at gøre min krop ekstra klar til at tage imod et æg. Den ene af de 5 æg døde ved optøning, men fertilitetsklinikken nåede at tage et ekstra æg op samme dag, som blev sat op i min livmoder - og BINGO! Positiv blodprøve ca. et par uger efter, og det endte lykkeligt med en søn. HURRA!

Derefter stod vi med 3 æg tilbage på frys, som kunne bruges til en lillesøster eller lillebror. Chancerne skulle være gode, og vi glædede os til at ‘fuldende’ vores familie med 1-2 børn. Det slog os nemlig ikke på det tidspunkt, at det kunne gå galt.

‘Projekt lillebrøster’

Da vores søn var ca. 1,5 år, tænkte vi, at det ville passe godt sammen med studierne, hvis vi gik i gang med de sidste æg på frys. Mia ville være færdiguddannet kort inden fødslen, og jeg selv ville have 1,5 år tilbage af min kandidat på universitetet. Så vi meldte os til ny æg-oplægning hos fertilitetsklinikken og kom straks i gang.

Første æg-oplægning var simpel i forhold til hormonerne op til, og det endte ud i en positiv graviditetstest – og naive som vi var, så tænkte vi, at det ville gå lige så godt, som det gjorde med vores søn. Men desværre aborterede jeg allerede 3 dage efter den officielle testdag. En ‘biokemisk graviditet’ som nogle måske ville kalde det. Det ramte os hårdt, trods vi ikke var længere henne. Men vi slikkede vores sår, trøstede os og kom op på hesten igen en måneds tid efter.

Vi forsøgte igen, og dette var en slem periode, da jeg måtte på nogle ekstra hormoner, hvilket jeg fik en masse bivirkninger af: kvalme, søvnforstyrrelser, humørsvinger, osv. Det var et helvede for mig at gennemgå, da jeg normalt har et godt immunforsvar og derfor sjældent oplever sådan et ubehag i kroppen! Endnu engang måtte vi opleve, at et æg døde ved optøning, og det sidste æg måtte derfor tages op.

Vores sidste chance for denne omgang! Jeg var bange og nervøs, for jeg vidste godt, at hvis dette ikke blev til noget, så måtte drømmen om de max 3 års mellemrum mellem børnene briste. For derefter måtte vi selv betale for IVF via en privat fertilitetsklinik, som er en alt for dyr affære for et par på SU. Men igen stod vi med en positiv graviditetstest! Vi var meget glade men samtidigt også ekstremt nervøse – mig mere end Mia. Mia har altid haft den holdning, at man skal være positiv indtil, at der er en årsag til andet. Heldigvis for mig, så kunne Mia godt rumme mine kaotiske frygt-følelser og tanker, mens jeg forsøgte at acceptere og delvis rumme hendes rolige attitude. Men jeg kunne ikke selv finde den frem. Det var først, da jeg var lidt over 6 uger henne, at jeg fandt den - for vi betalte for en tidlig scanning og gik lykkelige derfra, da vi havde set fosterets hjerteblink. Derudover så alt i livmoderen ud til at være i den skønneste orden. Lykken kunne ikke beskrives, men glædestårerne på mine kinder sagde alt! Jeg turde endelig at tro nogenlunde på, at dette nok skulle gå godt.

Da drømmen bristede

Men så skete det. Dagen efter scanningen, fik jeg grumme mavesmerter i nogle timer om aftenen ved sengetid, da vores søn var puttet. Jeg troede, at det var på grund af, at jeg havde spist hvidløgsbrød til aftensmad, da min mave ikke var så vant til brød generelt – men det viste sig, at jeg var i gang med at abortere, for jeg begyndte at bløde. Mia og jeg blev enige om, at vi måtte kontakte vores egen læge morgenen efter, men krydsede fingre for, at det blot var pletblødning – men ingen af os sov særlig meget den nat.

Lægen afviste at se mig med nogle ‘trøstende’ ord om, at intet er garanteret ved en graviditet, og at der alligevel intet kunne gøres nu, hvis det overhovedet var en abort – men at min beskrivelse af smerterne og blodet ikke bekymrede hende. Hun ønskede dog, at jeg skulle kontakte hende, hvis det blev værre i løbet af de næste par dage. Senere samme dag, da telefonerne endelig åbnede, tog jeg kontakt til fertilitetsklinikken, som gav mig en tid til scanning dagen efter. Mængden af blodet tog til i løbet af dagen, og tvivlen forsvandt hurtigt – dette var ikke blot pletblødning. Dét hjerteblink, vi havde set 2 dage før, ville vi ikke se igen. Og rigtig nok – så var der intet foster at se til scanningen dagen efter.

Vi var knuste! To aborter i træk kom fuldkommen bag på os og rev os delvist i stykker. Mia, som nærmest aldrig græder, kunne ikke holde sig tilbage den dag. Det gjorde for ondt – så vi sad i bilen og græd sammen, inden vi kørte hjemad.

Nye overvejelser og komplikationer

Her stod vi så – med en dejlig søn som var enebarn, og som vi så skrækkeligt ønskede at gøre til storebror inden længe – med uden æg på frys og knap nogle penge på opsparingskontoen, da vi fortsat var på SU. Så drømmen om de max 3 år mellem børnene, bristede.

Her står vi så i dag, da det blot er for lidt over 2 uger siden, at jeg aborterede. Mia er lige nu i gang med sit bachelorprojekt og bør være færdiguddannet om 2-3 måneder, mens jeg selv har 1,5 år tilbage af min kandidat. Jeg har ikke rigtigt noget at spare op af, da jeg har prioriteret mit studie og min familie frem for at arbejde ved siden af studiet, og Mias kommende lønindkomst er ikke den mest eftertragtede. Men lidt kan der måske kunne komme ind på opsparingskontoen til den tid. Det vil dog tage lidt tid, da IVF-behandling snildt kan komme til at koste 20.000-50.000kr (alt efter hvor mange forsøg, man vælger at købe fra starten af for at spare i sidste ende) og et lån er ikke en mulighed, da vi i forvejen mangler at betale banken tilbage for 2 boligindskud.

Yderligere har vi spørgsmålet: Er Mias’ bror overhovedet villig til at donere hans sæd igen efter disse år, for at vi fortsat kan forfølge vores drøm om 1-2 børn mere? Vi går selvfølgelig og håber på det, så alle børnene vil have den samme donor og samme levevilkår, så de ikke føler sig forskelsbehandlet. Dette er selvfølgelig noget, vi skal have spurgt hendes bror om, men vi venter til, at vi engang kan spørge ham ansigt til ansigt, når det nu er sådan et følsomt og betydningsfuldt emne – dette er dog ikke en mulighed for tiden, da han er taget til Asien, men forhåbentligt vender han tilbage til Danmark igen. Den sidste del kan vi dog godt være lidt i tvivl om, da han ikke virker til at være interesseret i at bo i Danmark igen det næste lange stykke tid.

Vi tænker derudover også at vente med at spørge ham indtil, at vi har fået sparet pengene op, så det bliver mere aktuelt. Står vi i sidste ende med, at han ikke er interesseret, vil vi selvfølgelig blive kede af det men respektere hans beslutning – men så er spørgsmålet, om hvad vi så gør. Det ender måske med en kendt donor, som hos så mange andre, og så må vi tage den derfra, hvis det kommende barn eller de kommende børn skulle føle sig urimeligt behandlet i forhold til vores første barn.

Men hvad så?

Der vil nok gå mindst 1-2 år før, at vi har mindst. 20.000kr på kontoen til et nyt IVF-forsøg - og dermed vil vores søn mindst være 3-4 år før, at vi overhovedet kommer i gang igen. Derefter vil der så lige være ‘hævetiden’ på babyen, hvis vi overhovedet opnår graviditet – så vi kan forvente, at der nok vil være mellem 4-6 år mellem vores søn og den kommende ‘lillebrøster’.

Dette var ikke håbet eller drømmen – men er der noget – som Mia og jeg godt ved, så er det, at man ikke kan få alt i livet. Og når en drøm brister, så må en ny skabes. Og den drøm skaber vi sammen hér og nu.


Fem gode og lindrende yoga øvelser til dig der er gravid

Den seneste forskning viser, at motion under graviditet er godt og mindsker chancen for kejsersnit, samt gør det nemmere at ''komme tilbage'' til dit normale dig efter fødslen. Udover det kan motion hjælpe på nogle af de smerter, man kan få under en graviditet, når hele kroppen rykker rundt for at finde plads til en baby. Yoga er en blid for form for motion, som kan afhjælpe små gener, som mange får under graviditeten – for eksempel ømme hofter og smerter i lænden. Udover det kan det også hjælpe dig til at være mere til stede i din egen krop, hvilket også er et redskab, du kan bruge under fødslen.

Man får ondt i hofterne, fordi at kroppen er ved at forberede sig til selve fødslen, og man får ondt i lænden fordi, der er en uvant vægt foran. Vi har derfor samlet en række yogaøvelser, som alle kan bruge, også selvom du måske skal modificere en smule, alt efter hvor langt henne du er. Hvis du har bækkenløsning, skal du følge din læges anvisninger.

1. Barnets stilling

Den første stilling hedder Barnets Stilling. Den er rigtig god til at lindre smerter i lænden samtidig med, at den arbejder lige så stille i hofterne. Sørg for at have knæene ude til siderne, så der er plads til maven og måske brug en pude til at ligge under brystet, så der er plads til, at du kan slappe godt af i stillingen uden ubehag. Læg der i 5 minutter eller længere tid. Træk vejret dybt ind og ud.

2. Ko og Kat

Den anden stilling hedder Ko og Kat – en klassiker du sikkert kender fra idræt i skolen. Den er dog rigtig god til at varme ryggen og lænden op og kan dermed være med til at lindre smerter. Stil dig på alle fire. Begynd at bøje og svaje i ryggen. Du kan også prøve at bevæge dig til siden – føl dig frem, og find det, der føles rart, og tag 10 dybe vejrtrækninger her.

3. Happy Buddha

Den tredje stilling hedder Happy Buddha. Læg dig på ryggen, og se, om du kan nå dine fødder med hænderne, hvis ikke så bare tag fat på skinnebenene. Den kan godt være lidt svær at finde ind i. Men hvis du forstiller dig en lille baby, der ligger på jorden og holder fast i sine fødder, skal du bare gøre det efter så godt, du kan. Sørg for at have åbnet knæene nok, og træk fødderne ned mod hovedet. Lad numsen flyve lidt op, og så burde du kunne mærke strækket i hofterne.  Leg lidt med den, indtil du finder et sted, hvor du kan mærke noget.

4. Hundestrækket

Hundestrækket i en graviditets-venlig udgave. Det kan være farligt at have hovedet ned ad, når man er gravid, fordi der ikke er så meget plads i maven, som der plejer at være. Det kan givet et tryk på hovedpulsåren. Hvilket kan resultere i besvimelse og andre ulykker. Hundestrækket er et stræk, der er rigtig godt for ryggen og ballerne, da det strækker ned over benene. Stil dig lidt fra en væg, og bøj dig frem, så dine hænder er på væggen, og armene er strakte. Så du får ca en 90 graders vinkel. Stå der i 10 dybe vejrtrækninger.

5. Shavasana

Shavasana eller ’Død Mands stilling’ er en god måde at komme ned i kroppen på igen. Læg dig på ryggen. Put eventuelt en pude under knæene (det kan afhjælpe smerter i lænden). Slap af, og træk vejret dybt mindst 10 gange.


8 gode grunde til at træne under din graviditet

Vi har fået Maria Dior til at komme med 8 gode grund til, hvorfor det er en god ide, at du skal træne under din graviditet.
Maria Dior er personlig træner med speciale i graviditets- og efterfødselstræning.

Du har måske hørt det før – og ja, det er godt for dig at træne under din graviditet

Er du stadig ikke kommet i gang?

Det kender vi godt! Men det er super fordelagtigt at dyrke motion under din graviditet og netop derfor, har vi valgt de 8 bedste grunde, så vi måske kan få dig op af sofaen og ned til os og vores gravid-bootcamp i Aarhus. Og bor du ikke i Aarhus, er der sikkert et ligende tilbud i nærheden af dig!

Nå, her kommer de:

1. Træn og reducer ryg - og lændesmerter, bækkengener og spændinger

Når du træner under din graviditet, er især styrke og core-træning med til at forebygge smerter og skader. Relaxin er et hormon, som udløses, når du er gravid. Det gør alle dine ”bløde” muskler blødere, således at du naturligt mister kraft i musklerne. Derfor er det super vigtigt at styrketræne under din graviditet samtidig med, at du styrker din kernemuskulatur gennem effektive øvelser.

Sørg for at fokusere på øvelser, hvor du kan formå at holde opspænd i din core og bækken imens, du udfører øvelserne. Du kan med fordel droppe mavebøjninger fra 2. trimester og frem. Og sørg for kontinuerlighed. Lav øvelserne i træningscenteret, eller lav dem derhjemme på stuegulvet minimum 2 gange i ugen i mindst 25-30 minutter - så er du godt kørende. Og lad endelig være med at tage råd fra nogen, der ikke har en uddannelse indenfor træning under graviditeten. Når du træner under din graviditet, er der mange ting, du skal være opmærksom på. Har du specifikke problemer i ryg/bækken området, er råd fra en fitnessinstruktør altså ikke nok. Heller ikke hvis de selv har været gravid. De skal være uddannede!

2. Forebyg og ”behandle” svangerskabsdiabetes

Okay, et andet ord for at ”behandle” er at ”holde risikoen nede” i denne sammenhæng. Det er ikke fordi, træning og kost kurerer din diabetes, men det kan holde symptomerne nede og gøre din hverdag meget lettere. Når du træner, hjælper du kroppen med at balancere dit blodsukker, hvilket kroppen har svært ved, når du har svangerskabsdiabetes. Endvidere sørger motion og god kost for at supplere kroppen med de næringsstoffer, den har brug for og på samme tid, sørger du for at holde dit insulinniveau så stabilt som muligt. Den største årsag til diabetes under graviditeten er inaktivitet og forkert kost. Sørg derfor for at forebygge svangerskabsdiabetes ved at holde dig aktiv og spise sundt.

3. Forbedre din holdning med træning

Dit tyngdepunkt ændrer sig under din graviditet. Sørger du ikke for at bibeholde styrken i dine lår, ryg og core, vil din holdning falde drastisk i løbet af 2. og 3. trimester og kan resultere i rygproblemer. Ved at lave øvelser for din ryg, lænd og lår, hjælper du din krop med at bibeholde styrken og dermed forbedre din holdning. Træning sørger også for, at du har mere kontrol over din muskulatur og finmotorik. Dette er også gavnligt efter fødslen, hvor de fleste mødre oplever en voldsom forringet holdning.

4. Forbedre din søvn med træning

Træning reducerer stress og gør din krop træt. Studier har vist at regulær træning hos gravide forbedrer deres søvn markant. Fysisk aktivitet øger også søvnkvaliteten og forbedrer tiden vi sover dybt på. Så hvis du, ligesom alle andre gravide, har liiiidt svært ved at sove godt, så er træning helt klart at anbefale!

5. Forbedre din styrke, udholdenhed og kondition

Det er ikke raketvidenskab, men alligevel vil jeg nævne, at kroppen har STORE fordele af din træning, når du er gravid. Du bliver både stærkere, hurtigere og mere udholden, hvilket er godt for almindelige livsstilssygdomme og dit generelle helbred. Udover det er det også godt for din krop, når den undergraviditeten, har andre udfordringer end normalt. Sørg for at træne under din graviditet. Det er super vigtigt for dit velvære og din sundhed under hele svangerskabet!

6. Forbered din krop på fødslen og tiden bagefter

Ville du løbe et maraton uden at træne op til det? Måske, men jeg kan så fortælle dig, at det vil blive en hård og ulidelig erfaring, som du kun vil ønske dig ud af. En fødsel er næsten de samme som et maraton. Den varer som regel lidt længere, men kroppen bruger mindst lige så meget energi. Du skal derfor træne op til din fødsel på samme måde, som du ville træne op til alt muligt andet. Sørg for at udfordre dig selv med spændende øvelser og nye træningsrutiner. Sørg for at få pulsen op, og få styrken forbedret. Sørg for at træne din hjerne – gerne med mindfulness. Sørg for at give dig selv og din krop de bedste vilkår og det bedste udgangspunkt for en god fødsel, som du ved, du er i stand til at gennemføre.

7. Forbedre dit humør og energi og dermed babys forhold i livmoderen

Endorfiner er din ven. Og de kommer i et flow under og efter træning. Har du nogensinde fortrudt en træning? Nej vel? Man får energi, man ikke vidste, man kunne få og bliver glad i låget af at træne. Ikke nok med at det kan forebygge efterfødselsdepression, det kan også give dig en positiv tankegang under din graviditet, som smitter af på babys forhold. Win – Win situation, for sure!

8. Gør det lettere for dig at komme tilbage i form efter fødslen

Når du har været fysisk aktiv under din graviditet, har du lettere ved at komme tilbage i form efter fødslen. Ikke kun fordi din krop har et bedre udgangspunkt, men også fordi det ikke virker så uoverskueligt at begynde din træning igen.

Skrevet af: Maria Dior


Sarahs dagbog

Sarahs dagbog

Velkommen til en uge i vores sko
Vores lille familie består af undertegnet på 23 år, selvstændig med en lille virksomhed der designer miljøvenligt børne ting. Inde i min mave bor lillesøster der kommer ud til os til September. Far Rasmus på 25 år, pædagogisk uddannet og arbejder som støttepædagog. Vores skønne søn Jamie på 2 år – Meget snart 3 år, det er vigtigt i den alder, at man snart er et år ældre, selv synes forældrene at det hele går lidt stærkt. J er en aktiv gut, og det har været spændende at få sådan et livspust ind i vores liv. Mange vil sige vi var gamle mennesker i et par unge kroppe - vi har altid nydt stilheden, og aftner hjemme i tosomheden. De vilde byture har længe været lagt på hylden, og det var derfor heller ikke underligt for os eller vores omgangkreds, at vi valgte livet som unge forældre. Fremmede kan se helt mærkelige ud, når man fortæller, at det lille vidunder var fuldt ud planlagt.
Man kan føle et lidt ekstra pres når man går under kategorien ”ung mor”. Vi kender jo alle til dokumentaren, der har fået kritik for til tider at udstille de kære forældre, som nogle der ikke var egnet som forældre

Vores kerneværdier er sund kost, miljøvenligt og sammenværd.
Vi tager inspiration i Slowliving, men vi har også drømme og interesser der ikke helt passer ind i den verden. Vi har derfor vores eget lille miks, der for os skaber de helt rigtige rammer for os som familie og mennesker.
 

Mandag - Sygdom i luften
Man vil jo altid gerne starte med et brag, og rive tæppet væk under læserne, i håb om de bliver inspireret og fanget til at læse videre.

Vi starter desværre ud med Regn, lyn, torden og sygdom. Denne dagbog skulle give et realistisk syn på familie livet, og det får i her: 2 styk syge forældre i sofaen, der batler lidt om, hvem der mon er mest syg. R med sin computer på skødet og en serie kørende der absolut ikke fanger mig. Selv ligger jeg på Pinterest - der kan man altid få lidt inspiration.

J har været i børnehave, det er noget af et skift at tage sygdoms hatten af og mor hatten på, når spiloppen træder ind af døren med sit sædvanlige ”Halløj”.

Vejret indbød til hygge indendørs, så en lille picnic på gulvtæppet kunne alle lige holde til. Tæppet er et sted hvor vi bruger meget tid, egentlig har vi ikke et stuebord, fordi vi ikke har fundet det rette, men for at være helt ærlig glemmer jeg efterhånden at lede efter et, for vi mangler det jo faktisk ikke, og vi bruger tæppet dagligt.

Snakken i dag faldt på det vilde vejr der var tidligere på dagen med både lyn og torden. Mit obligatoriske spørgsmål "Hvad har du lavet i børnehaven i dag?" Blev besvaret med et ærligt 'Jeg har slået en med en brandbil, men mor, jeg sagde undskyld".

Det kan være svært at gå fra vuggestue til børnehave, heldigvis går J i en skøn integreret institution, så overgangen har været dejlig nem, men overgangen fra at være den store til den lille, kan godt skabe lidt problemer. Vi snakker derfor meget om, hvad det vil sige at være en god ven, og jeg synes vi har en dreng der udviser stor empati, og altid er klar til at hjælpe. Selvstændighedsfasen er klart at spotte, og det kan i nogle tilfælde volde lidt problemer, når man bare gerne vil hjælpe, men ikke rigtigt kan udføre opgaven, derfor inddrager vi også J i alt vi kan i hverdagen.

Madlavning er en af de ting vi gerne vil lave sammen, vi synes det er vigtigt at vokse op med et sundt og nysgerrigt forhold til mad. Maden i dag passede heldigvis mest sig selv, det er en af de skønne ting ved Chili sin Carne. Men vi kunne da i fællesskab måle risen op, og smage sovsen til. Vi spiser kødfri ca. 2 gange om ugen, da vi synes der er flere gode ting ved kødfri retter.
1: Det er bedre for miljøet
2: Det giver J og sådan set også os selv, et syn på hvor mange forskellig råvarer der er, og hvor mange forskellige måder man kan tilberede dem på.
3: Som en lille bonus er det også godt for pengepungen.

Imens retten simrede, blev gulvtæppet igen indtaget, denne gang med en omgang bil leg. Vi forsøger at danne et afbalanceret niveau af fælles leg og alene leg. Det er vigtigt der ikke altid er en voksen med i legen, vi tror på det udvikler fantasien og giver et kendskab til hvem man er ved at lege alene. Vi vil selvfølgelig gerne være sammen med vores søn, men det er også vigtigt man som forældre kan trække sig. Efter aftensmaden forløb aftenen ret stille og roligt, med den sædvanlige aften rutine inden senge tid. Da J sov gik de to sygdomsramte forældre i seng – Det var den mandag.

Tirsdag – Øko skaber glæde
Dagen idag startede allerede kl. 5 . Heldigvis godtager J altid vi spiser morgenmaden i sengen de dage han står så tidligt op. Det giver mor og far mulighed for lige at få øjne, i mens vi har gutten i smørhullet der rigtig hygger.

Vi går meget op i at vi alle får sagt farvel til hinanden, jeg nyder de varme kram og kys jeg får inden de to mænd går ud af døren, jeg kan mærke de begge får en god dag, og glæder sig til at komme afsted i børnehave og på arbejde.

Vi går op i økologi og bæredygtighed, så da jeg fandt en økologisk barnevogn med kork håndtag var jeg solgt. Og i dag fik jeg den. Det er lidt tidligt at købe vogn, når jeg først har termin til September, men vi fik et tilbud vi ikke kunne sige nej til, vi købte en kombivogn - så kan J bruge klapvognen indtil barnevognen skal i brug.

R og jeg kørte sammen ud og kiggede på den, den var fantastisk, så den skulle med os hjem. Vi kørte direkte til børnehaven og hentede J med hjem. Da vi kom hjem hjalp vi hinanden med at samle den nye vogn, og den skulle da også lige prøvekøres i indkørslen. J har godkendt klapvognsdelen, og er klar på at få den med på tur. Utroligt hvor meget glæde og hygge sådan en ny vogn kan give.

J har været træt til eftermiddag, og har derfor spurgt en del til sin sut. Men vi er ved at vænne ham af med den, så vi har virkelig været på prøve i dag, for at få tankerne hen på noget andet. Egentlig er det jo også noget mærkeligt noget at give børn en sut, og så bare tage den fra dem igen, jeg er derfor begyndt at overveje, om den lille ny overhovedet skal tilbydes en sut. J begyndte først rigtigt at bruge sut i vuggestuen, måske han blev lidt inspireret af de andre. Vi har dog altid holdt fast i, sutten ikke er noget man har i munden hele tiden, men kun når man er træt eller meget ked af det. Men nu får man den altså kun når man skal sove.

Der blev derfor både underholdt med Peter Pedal, spillet på guitar, og Js favorit; gymnastik på foldemadrassen – Et af de bedste køb vi har gjort i tiden som forældre. Den blev købt da J var omkring 3 måneder, og den har været i brug lige siden, i starten til baby massage og lidt baby gymnastik, senere til lidt mere udfordrende balance lege med far, og nu giver J den gas med hop fra sin tumblemee - endnu en ting jeg vil anbefale at anskaffe sig til koldbøtter og andet vildskab. Men trætheden tog hurtigt over hver gang og selv det at lave aftensmad var en lille udfordring.

I mens piroggerne var i ovnen og R bagte boller, var der brandbil leg på madrassen, vi slukkede et par ildebrande og snakkede om hvad brandbilen har bag de mange låger. ”Når jeg bliver voksen, så skal jeg også være brandmand” og så fik jeg et kys og et kram, og der kom endelig ro på.

Resten af aftenen var rigtig hyggelig, med god bordskik og hyggelige samtaler. Efter aftenmaden og opvasken legede vi gemmeleg, hvor J og jeg gemmer os og R er 'abemonster' - det er J der har fundet på det navn. ”Skynd dig mor vi gemmer os, abemonsteret kommer”. Og så løb han ellers ind i soveværelset og gemte sig under dynen. Det er skønt at se hvor meget han hygger sig, han kan næsten ikke være i sig selv af spænding over hvornår mon far kommer og finder os, men sådan et skønt lille grin, afslører altså hurtigt hvor man er.

Nu putter R vores trætte dreng, og jeg sidder med en dejlig følelse i maven, trods en hård eftermiddag, kan små simple ting vende hele dagen. Forældre rollen er fantastisk, men til tider hård.

Onsdag – Mor har fødselsdag
I dag har min mor fødselsdag. Efter læge besøg tog jeg hjem til hende, for at spise lidt lækkert morgenmad og give hende en buket blomster. Vi snakker altid om løst og fast, jeg nyder at have hele min familie tæt på os, så kan man lave små spontane aftaler, og børnene i familien får et dejligt bånd til hinanden og de voksne.

Eftermiddagen stod i far og søns tegn, da jeg desværre pludselig måtte ligge mig i sengen. Det er super hårdt ikke at kunne være mor helt som man altid gerne vil - heldigvis har jeg en skøn mand og far til vores barn, der er lige så engageret i hverdagen som jeg er, han får sådanne dage som i dag til at hænge sammen.

J forstår heldigvis at mor ikke altid kan lege vildt - "mor er lidt syg i dag" siger han og så kommer han ind med legetøj i sengen, og så kan vi lege sammen imens jeg kan ligge på langs og glæder mig til graviditeten er ovre, så jeg igen kan være på toppen.
Der bliver den nye udfordring så, at dele sin tid ud på to. Jeg er spændt på hvordan det bliver igen at skulle have en baby i hjemmet. Nogle dage kan jeg tage mig selv i at tænke ”kan vi overhovedet finde ud af at have en baby?”. Men det kan vi jo godt, for jeg har jo en skøn og velfungerende dreng omkring mig. Hormonerne kan gøre en hver gravid kvinde lidt skør.

De to mænd tog ud til havedag i beboer foreningen, det afsluttes med en grillet pølse. I kan tro R kom hjem med en træt og mæt bettemand, der bare var klar til at komme i seng. Han havde næsten ikke ramt puden for han var i drømmeland.

R og jeg nød lige lidt voksen tid sammen, i mens jeg spiste lidt aftensmad, og så var det ellers også ind i sengen med os.

Torsdag – Halvvejs – Det skal fejres!
Ups vi fik sovet lidt over os, så morgenen var lidt mere travl end den plejer. Vi sætter tid af til R kan få afleveret J stille og roligt i børnehaven.

Jeg havde min søster med til en kontrol skanning i Horsens, man kan have sin holdning til de danske hospitaler, men jeg vil lige bruge lidt plads og rose det gode personale i Horsens, der virkelig kan skabe tryghed. Skanningen viste heldigvis at alt var godt og jeg fik en thumbs up fra vores lille datter – Et rigtig hyggeligt billede og jeg kunne nu fejre jeg endelig er 20 uger henne aka halvvejs i graviditeten.

Jeg gav min søster frokost, og fik os en god snak om planter til have. Jeg drømmer om en selvforsynende have, men jeg må være realistisk og nøjes med en have i krukker, indtil vi får en større have. Sidste år havde vi jordbær, men i år skal vi altså udvide med lidt hindbær, brombær og måske blåbær.

Solen var fremme til eftermiddag og så ser vi ikke meget til J, han nyder ude livet og kan få flere timer til at gå med at luge mellem jordbærene, kigge efter dyr og køre en tur i bilen.

Det gav os mulighed for lige at ordne nogle kedelige praktiske opgaver, og give huset en overhaling med støvsugeren, opvask og vasketøj. Så vi hurtigt kunne komme med ud i haven og nyde solen. I DK skal man jo nyde den mens den er der, vejret kan så hurtigt skifte. Vi fandt en masse snegle og biller, som vi byggede et lille hjem til med græs og blade. R og J er meget fasineret af dyr, og absolut ikke bange for at tage dem op, selv er jeg noget meget tilbageholdende og nyder at være sammen med min lille familie - men jeg samler altså ikke dyrene op. Tiden flyver afsted når man har det rart. Derfor blev det også den lette udgave af aftensmad med lidt kød på grillen og en lækker salat til.

Til dessert nød vi en smoothie, mens vi havde vores sædvanlige snak omkring dagen. Vi afslutter altid vores dag samlet i sofaen, hvor J får mulighed for at fortælle om sin dag, hvad han har oplevet, eller noget der måske fylder i det lille hovede. Det giver en god mulighed for at få bearbejdet dagens indtryk, så man kan komme i seng med ro i kroppen. Men det giver også en rigtig god mulighed for at udvikle sproget. Til sidst giver det selvfølgelig også en helt bestemt nærværs følelse at sidde med begge forældre der lytter og snakker uden nogle forstyrende elementer i nærheden. 

Fredag – Merci fordi du er til
En skøn morgen med fælles morgenmad rundt om bordet - i dag stod den på havregrød. Fredag er altid en dejlig dag, hvor man kan se frem til en hyggelig weekend, med dem man har allermest kær.

Fredag er vores tidlig fri dag, så vi har altid masser af tid til hinanden - dejligt at det så også er en dag med solskin. R og jeg gik hånd i hånd op i byen og handlede lidt inden vi hentede J i børnehaven.

I børnehaven blev vi mødt af en glad dreng, der var ude at nyde solen med alle de andre børn. Sommeren er bare noget helt specielt, og alle virker til at have et lidt større smil på end normalt.

R har været en kæmpe hjælp under min hårde start på graviditeten, i en travl hverdag kan en af de største udfordringer for os være at få tid til hinanden som kærester og ikke kun som forældre. Man får ikke altid lige sagt de ting man føler for hinanden, så jeg havde besluttet at R i dag skulle takkes med tapas til aftensmad.
Det er ikke en normal familie ret og vi laver den derfor sjældent her hjemme. J er glad for mad og smager på det meste, så den nysgerrighed er vi selvfølgelig meget interesseret i at fastholde. Det er okay at der er mad man simpelthen ikke kan lide, men man skal smage på maden. En ting var vi enige om inden J kom til: Vi skal ikke have et barn, der er kræsen.
Jeg har selv været meget kræsen, men efter jeg blev mor, besluttede jeg at nu skulle det være slut, og hvor er maden meget mere spændende, når man kan lide det meste.

Både J og R modtog min lille overraskelse med stor velbehag, og vi sad længe over maden og snakkede og hyggede os. Vi snakkede bl.a. om den tur vi skal på til Skandinavisk dyrepark. J vil gerne se på slanger, så vi må håbe der er sådan en.

Da J var blevet puttet hoppede vi under dynen og så fuldplade på tv2. Desværre ingen præmier til os, men vi krydser fingre for vi er heldige næste fredag.

Nu skal jeg sove så jeg kan være frisk til en hyggelig tur i morgen.

Lørdag – Ud i det blå
Skandinavisk dyrepark kørte med et lille fint tilbud, hvor man kunne bytte sin entre billet til et sæsonkort – helt gratis.

I dag var sidste dag, så afsted med os. Vi var i parken sidste år og vi brugte faktisk hele dagen der, da de også har en rigtig god legeplads. Jeg nyder dyreparken, da man kan se dyrene trives og så har de kæmpe arealer at boltre sig på. Min mor og hendes kæreste tog med os, så vi skulle hver have lidt med til en fælles frokost anretning.

For at spare på Co2´en kørte vi sammen afsted. Det er også en hyggelig måde at starten turen på. Lige ved indgangen var der en hugorm og en sno, så J fik set sin slange og så var dagen redet.

Vi spiste frokost ved legepladsen, J løb rundt og hyggede sig mens vi voksne kunne spise frokosten i ro og mag. Dejligt med en dreng der har gå på mod, så det faktisk er muligt at kombinere børn og voksen tid på sådan en udflugt.

Jeg blev dog noget øv, da han satte sig op på en vippe, så han kunne vippe med en pige, men det brød faren sig åbenbart ikke om og han hev datteren af vippen - og der sidder min lille dreng og ser helt mærkelig ud. Han er heldigvis ikke nem at slå ud, så han var hurtigt ude på nye eventyr. Men det skar altså i mit moderhjerte!

Vejret var med os, og vi havde en skøn tur. Det var godt vi købte sæson kort, for J havde ikke helt tålmodighed til kun at se på dyr, der skulle altså også leges en del, så vi nåede ikke hele parken rundt. I starten var jeg lidt frustreret, for det er jo ikke sådan en tur i en dyrepark skal være, men hvem skal egentlig bestemme det? – Vi når det nok en anden gang, og så fik jeg også ro på.

Vi tog alle hjem til os for at spise aftensmad, maden stod på snobrød og pølser over åben ild.

Alle er trætte efter en god dag, så nu skal vi bare i seng. I morgen er sidste dag i min dagbog og jeg håber I stadig læser med.

Søndag – Godt selskab i solskin
Igen stod vi op til solskin, men vi var altså lidt trætte efter de mange oplevelser i går. Jeg fik lov til lige at tage en time mere på øjet - det havde min krop virkelig brug for.

Lige så vild og frisk som J kan være, lige så stille og rolig kan han være. Det er simpelthen så skønt at vågne op ved at den lille fyr kommer ind og siger ”Godmorgen mor” og hopper op i sengen og putter sig ind til mig.

Da dagen kom igang gik R og J ud og lavede lidt havearbejde, vi har to hold skønne og hjælpsomme naboer der heldigvis synes J er en fantastisk lille gut, det giver en dejlig ro, at man ved de synes, det er helt okay, han lige stikker hovedet ind gennem hækken og siger hej. Vi forsøger selvfølgelig stadig at lære ham om retten til privatliv og deres og vores haver, men det kan jo være lidt svært at forstå som barn.

J ville gerne se på ænder, så vi gik en tur ned til en lille sø der ligger meget tæt på vores lille bolig, mens far lige tog det sidste ryk i haven. Vi så 3 ænder og en hel del guldfisk i søen.

Omkring os var der en hel del brændenælder og mælkebøtter. Jeg aftalte med J at vi en dag skulle gå ned og plukke brændenælder til en brændenælde suppe og mælkebøtter til en sirup. Jeg har ikke selv smagt nogle af delene, men jeg synes det er skønt at vise min søn hvad naturen byder på. Vi tager tit i skoven og samler bær ind når sæsonen er til det – det skaber glæde.

Da vi kom tilbage fra vores lille tur, var der ikke længe til vi skulle hjem til min søster, hendes kæreste og deres datter, vi fik også selskab af min far. Der er 2 år i mellem børnene, så de kan ikke lege meget sammen endnu, men man kan se de stille og roligt får en større interesse for hinanden, så det skal nok blive rigtig godt i fremtiden. J vil rigtig gerne gøre det godt for sin kusine, da hun skulle i seng listede han ind og gav hende et lille godnat kys. Jeg er sikker på han bliver en fantastisk storebror.

Aftensmaden bød igen på grillmad og salat, og senere blev der tændt op i den mexicanske ovn, så vi kunne lave popcorn og riste skumfiduser. J faldt i søvn i armene på R og så sad vi voksne ellers og nød en time uden børn, inden det blev tid til at tage hjem.

I morgen starter en ny uge. For vores vedkommende står den bl.a. på oprydning af skur og loft, og så skal vi forhåbentligt hygge os en helt masse, ugen byder jo på morsdag.

Det er også tid for mig til at sige farvel for denne omgang. Det har været udfordrende at lukke en masse mennesker ind og give et indblik i hverdagen. Jeg håber I har fundet lidt inspiration i vores hverdag.


tvilligner

Mettes dagbog

Mettes dagbog

Vores familie består af mor, far og tvillingedrengene E og J. Far er homoseksuel, mor er heteroseksuel, men hun ville gerne have at hendes barn/børn fik en far, og efter år med hjælp, kom de to lækreste drenge til verden i februar 2018. Drengene bor hos mor, men ser deres far på faste ugedage. Dagbogen er skrevet i den uge, hvor drengene fylder 4 måneder, og hvor mor endelig har fået ny lejlighed, så vi snart ikke længere skal gå op og ned fra 2. sal. Endvidere er mor ramt af en voldsom forkølelse, ondt i halsen og hoste!! E og J er flaskebørn og gylper begge afskyelig meget! De er født 37+0, så de er ikke præmature, men vejede kun ca. 2 kg hver ved fødslen, så de hører ikke til blandt de største børn. Følgende er et indblik i en helt normal uge i vores liv, mere beskrevet som logbog end dagbog.

Mandag:

Dagen starter kl 05, hvor mor er den heldige vinder af to lortebleer! Kl. 7.30 står vi op, der bliver spist og hygget, og mor får køkkenet til at se beboeligt ud. Mens E og J snupper en lille lur, snupper mor sig et bad, og får vasket det værste gylp af sig. Da alle er vågne leger mor pakæsel, og får fragtet begge unger + en omgang vasketøj, ned fra 2. sal, så vi kan komme op og sige lejligheden op. På vej hjem bliver der handlet lidt ind og købt det halve af apoteket, så mor kan blive sin forkølelse kvit! Hjemvendt får mor slæbt begge unger + det våde vasketøj op, mens hun tæller dagene til, kun at skulle gå tre trin op til lejligheden!

Drengene spiser og skal egentlig putte, men en flyttemand som kommer forbi for at give et tilbud på flytning, får forpurret de planer. Efter endnu en time på legetæppet lykkedes det endelig at få de to drenge til at sove, og efter at have fyldt to tørrestativer med vasketøj, kan mor smide sig på sofaen med en kop kaffe.

Drengene vågner forskudt, og spisning bliver lidt et cirkus, og mor rammes af den daglige dårlige samvittighed over, om de nu hver især får den opmærksomhed de har brug for. Eftermiddagen bruges på legetæppet og omkring kl. 18 sover begge drenge, og åbenbart også mor, for hun vågner 19.30! Så skal der spises aftensmad og steriliseres flasker inden mor kan gå i seng igen. 21.30 vågner J og får startet et værre cirkus, der ender med at han får vækket E (det sker ellers sjældent at de vækker hinanden), men efter en flaske til dem hver kommer der igen ro på, og mor kan gå i seng og pleje sin syge krop. Allerede 22.30 synes J at han er sulten igen (den dreng er så madglad!), og falder i søvn ovenpå mig. Der bliver givet flaske igen kl 00.30 og 02.30 (kun til J vel at mærke!), og kl 03.50 har J tisset udenfor sin ble. Kl. 04.50 vågner E, og J sover stadig ikke, selvom jeg har rokket slyngevuggen i en time, halvt i søvne!!! De får begge lidt at spise, men E gider ikke have noget og J gylper det hele op igen. Ja han har fået for meget i løbet af natten, men når man er så træt, så gør man hvad som helst for at lukke munden på ham… også at give ham mere mad end man egentlig godt ved han kan have i maven. De to propper ligger og pludrer, eller det vil sige J skriger, for det har han nemlig fundet ud af at han kan (hurra for at bo i lejlighed hvor der er lydt… ). Kl. 05.50 er den første lorteble i hus, og tirsdagen kan starte!

Tirsdag:

Kl. 06.10 sover begge drenge, men kl. 7 vågner E og er sulten, så han får en flaske og ligger så bare og hygger med mor i en times tid, hvor han falder i søvn igen. Kl 8.45 vågner jeg og får lidt stress, for far henter drengene kl 9!! Og typisk J, at nu kan han selvfølgelig godt sove 3 timer i træk, men det kan han sjovt nok ikke om natten! Jeg får vækket dem begge og puttet dem i tøjet, og E bliver virkelig ked af det - han har det ikke godt med stress og uro! Men kl. 9 kommer far, og vi aftaler at han også afleverer drengene, så jeg ikke skal ud når jeg har det så skidt. Ellers er det normalt mig der henter dem. Der bliver steriliseret flasker og hurtigt ryddet op, så jeg kan hvile mig indtil drengene kommer hjem igen kl 12.

Mens mor putter E, skider J sig selv op af ryggen!! Tak for den! J puttes i slyngevuggen. Moster kommer, så da begge unger vågner efter 30 min, er vi klar til at mandsopdække dem.

Kl. 15 er de helt færdige og bliver lagt til lur, men dog ikke uden kamp. J ender med at komme op igen, da han ikke vil give sig... Moren magter ikke at tage kampen med ham ;-)

Kl. 16.15 bliver J lagt igen og falder i søvn med det samme. Mor og moster hænger i sofaen og nyder roen. Lidt i fem er begge børn oppe igen, og der leges på legetæppet. Moster laver mad, og med hjælp fra højstol og skråstol, lykkedes det at få spist i fred og ro.

Kl 18.45 sover J men E vil ikke give sig og kommer op - mor magter (igen) ikke lige at tage kampen, og kl. 19.30 sover han i mors skød på sofaen ;-) E bliver puttet i seng og mor får rengjort flasker, og når lige at sætte sig ned, da E vågnet igen, og kommer endnu engang med ind på sofaen! 2 minutter efter sover han.... lille tryghedsnarkoman ;-) Mor stener fjernsyn og netshopper imens E sover sødt på mors ben.

Kl. 21.00 bliver E lagt i mors seng, hvorefter mor gør klar til natten, og lister J med over i sengen til en drømmeflaske. Han falder i søvn og mor vil lige ligge og se et dokumentarprogram inden hun skal sove, men vågner 21.55, da hun er faldet i søvn midt i det hele.

Ved midnatstid er begge unger vågnet og er sultne pronto, og bliver skide sure over at de skal “arbejde for føden”, da modermælkserstatningen er skiftet ud med noget, der skulle mindske mængden af gylp, så de laver et helvedes spektakel. Det lykkedes dog at få begge til at spise uden mere brok. Derefter kan alle mand sover videre.

Kl. 02.20 vågner J og får flaske. J  skal bøvse og får vækket E der så også skal til at spise. E falder i søvn igen halvvejs gennem flasken, men J er nu spil vågen og mor er på nippet til at græde/råbe holdnukæft/gå hjemmefra/sælge ham!! Ved en tre tiden har J en lorteble! Ved en firetiden vågner begge drenge og græder. Mor er klar til at hoppe ud af vinduet! De får begge en lille flaske og kommer i hver sin slyngevugge, for at få bare lidt ro på. E bliver ved med at pive, så han bliver svøbt og kommer over i sengen.

Kl. 05.00 sover begge, så nu håber vi på mere end 1 time. Kl. 06.30 mener J at have sovet nok og giver sig ikke før han får mad, og så er onsdagen ligesom i gang!

Onsdag:

Ved en syvtiden får begge en flaske og mor endnu en lorteble. Efter flasken puttes  der i sengen, hvor E også afleverer en lorteble. Kl. 7.30 er det mors tur til at spise, hvilket indtages i sengen i håbet om, at drengene tager en mini lur, for mor føler sig bestemt ikke udhvilet. Drengene falder begge i søvn ovenpå mor og sover i 45 min. Begge drenge skriger som stukket grise mens mor laver flaske... nu er det jo også to timer siden de sidst har spist!! :-( J har åbenbart haft en hård nat, for han falder i søvn midt i flasken!

Mor står mor op og hopper i noget tøj, da der kommer varer fra Nemlig.com mellem 9-10. Begge drenge sover sødt videre imens de har en flaske i munden. Kl. 9.45 J står op, får tøj på og over gylper det hele!! E sover videre?! Bliver lidt bekymret for, om han skal til at være syg ligesom mor. Kl. halv elleve vågner E endelig! Ét barn i bæresele og ét i lift, og så ned og sætte en maskinfuld tøj over. Nogen kom og så lejligheden - de kom så 30 min for sent, og lige midt i J’s putning. J gik kold, så mor og E hygger og mor får lidt frokost. Kl. 12.35 går E omkuld og mor smider sig på sofaen med kaffe og Dumle karameller! Kl. 13.00 vågner J og spiser, og afleverer endnu en lorteble! Mens mor pakker flyttekasser, triller drengen fra ryg til mave, dagen før han fylder 4 mdr! Når lige at filme det, så jeg kan sende det til far, og alle andre der skal imponeres :-) E vågner og spiser samtidig med at vitrineskabet bliver afhentet. Derefter pusles, gylpes og hygges der. Ved en 16 tiden går J kold og E kommer i bæreselen, så mor og E kan få hentet vasketøj i kælderen. E hygger på legetæppet mens mor bæller kaffe! Fem minutter efter J står op efter sin laaange lur! Kl. 17.00 pusles der og hygges inden puttetid. Operation putning går igang og begge børn sover (indtil videre). Fra kl. 18.00 - 20.15 får mor hængt vasketøj op, ryddet op, spist aftensmad, trøstet E der kortvarigt er vågen, får rengjort flasker, forberedt mælk til i morgen og kommer i bad! Lidt over ni  begynder J at røre på sig og får en flaske. Falder i søvn på mor, der tror hun selv kan gå i seng kl 22. Men så vågner E, og han får vækket J, der pludselig også synes, at han da er mere sulten! Det føles som evigheder med skrig, flaske tilberedningen og fodring, men kan se på klokken, at det kun har taget ca 10 minutter.... men de 10 minutter kunne jeg have sovet og ikke været stresset! 00.05 vågner J og spiser som om jeg har sultet ham..

01.45 vågner E og spiser. Han spiser ikke ret meget men bliver i stedet ked af det. Får vækket J der så spiser resten af E’s flaske.... nu har han jo heller ikke spist i over 1,5 time!!!!! E kan ikke finde ro igen, så må svøbes og lulles i søvn. Kl. halv tre sover begge børn, mor vil prøve det samme. Der er lidt små uro de næste par timer, men det kan klares med en sut. 04.30 vågner begge drenge dødsultne og J kvitterer for flasken med en lorteble :-(

Ca kl. 5.30 blunder begge drenge hen, J er dog så urolig at han kommer i slyngevuggen. Der små soves indtil lidt over syv, hvor begge spiser igen, og pludselig er det torsdag.

Torsdag:

Kl. 8.15 kommer sundhedsplejersken, og begge drenge bliver målt og vejet. De vokser så fint, især taget i betragtning af deres meget lave fødselsvægt. E falder i søvn på min arm mens sundhedsplejersken er her, og J lige da hun går ud af døren. De får begge lov til at sove, mens mor hurtig får lidt mad og pakket pusletaske, inden turen går i mødregruppe.

Ved en halv elleve tiden forlader vi lejligheden med fuld oppakning og vasketøj, og da vi skal hente brød på vejen, bliver vi selvfølgelig forsinkede.... Men det må man vist godt når man er alene med to ;-) Drengene hygger og mor får talt med voksne mennesker og drukket kaffe, inden turen går hjem igen.

14.45 får vi alt pakket sammen og mor spadserer hjem, og J falder i søvn i barnevognen med det samme. E brokker sig men giver til sidst efter, så han få ca. 10 min på øjet.

15.30 bliver drengene puttet i ens tøj så mor kan få taget billede, de bliver nemlig 4 mdr. i dag, og det skal foreviges.

Far kommer og mor får hængt vasketøj op og ryddet op, mens far hygger med drengene og bliver opdateret på hvad sundhedsplejersken har sagt og hvad der ellers er sket. Ved en halv fem tiden går mor ind og lægger sig (hej Maude), da forkølelse og ondt i halsen tager på kræfterne, når man skal være på hele tiden. E falder i søvn ved mor mens far putter J. J snorker og far lister af, mens mor lister i køkkenet og ordner flasker og aftensmad. Kl. 21.20 lister mor i seng. kl. 01:00 vågner drengene og har  sovet siden kl 18.... Halleluja! Vi må vist i mødregruppe noget oftere :-)

Kl. halv fem vågner J og er sulten. Mor er helt rundt på gulvet over, at J har sovet så længe uden mad! Kl. 05.10 vågner E og får en flaske. E er vågen og hygger til kl 06:00, og da han falder hen, vågner J. J får en flaske og en tør mås og hygger.

Fredag:

Så er det fredag og kl. 06.45 er alle vågne, men J er træt igen og bliver puttet i slyngevuggen ved en syvtiden, samtidig med at E får en flaske. Derefter putter vi alle tre og vågner først kl. ni.... Helt usædvanligt! Et par timer efter er der hygge, mad og puslen.

Kl. 11.00 kommer der en og kigger på lejligheden, og da hun er gået falder begge drenge i søvn. Mor får ordnet flasker og efter en halv time vågner de begge igen. Ved en tolv tiden kommer J  i barnevogn og E i bæresele (mor magter ikke at tage kampen om barnevognen i dag), og så går turen med bus ud og hente en bobles figur. På vejen hjem går turen forbi apoteket og Føtex, og J er meget træt og pjevset til sidst. Da vi kommer hjem vågner de lidt op på legetæppet, men trætheden melder sig hurtigt igen.

Kl. 14.30 går J først kold, og da der kommer endnu en og ser på lejligheden har E svært ved at overgive sig til søvnen, men det lykkedes. Efter 30 min vågner de begge igen, men mor synes altså at det er lige i underkanten. Måske også fordi hun får hostesaft med røde trekanter på, så hun er selv lidt døsig! J får lidt mad og en tør ble og kommer i slyngevuggen igen, mens mor og E ligger sig i sengen. Ca kl. 15.30 sover vi alle tre. Efter ligt over en halv time vågner E, for nu er han sulten, J sover videre.. Ved en fem tiden kommer moster og kusine L på besøg og laver aftensmad, så mor kan få en smule at spise :-) Kl. 18:00 vågner J endelig, og han får lidt mad og en tør ble, og bliver forsøgt underholdt, men er alt for træt! J og E bliver puttet, men E vågner kort tid efter igen, og kommer op så han kan charme gæsterne. Han er en værre selskabspapegøje! Hen på aftenen lister moster og kusine L af, og E bliver puttet. Nu skal mor ordne flasker og slappe lidt af. Kl. 21.30 mor går til køjs. J får flaske. Kl. 01.30 får J flaske. Kl. 03.20 vågner E og J vil også spise igen. E sover videre men J synes han skal underholde og underholdes. Her fra og til kl. 8.30 er alt tåget, og mor aner ikke hvem der er vågen hvornår. Der blev hygget puslet og sovet lidt mere.

Lørdag:

Ved en ni tiden kommer J i bæreselen (for han er klart tungest!) og E i liften, og så går turen ned i vaskehuset med to store IKEA poser. Drengene får hver en flaske, hvilket resulterer i, at E vold gylper som han aldrig har gjort før! Han gør det af 2 omgange, så mor når at blive vældig bekymret, men han virker ellers ok frisk. Kl. 10.00 henter far drengene, og mor får ordnet det sidste vasketøj, renset sofa, kommer i bad og får vasket hår og rengjort flasker, inden turen går ud og hente drengene hjem igen. Ved en et tiden henter mor drengene ved  deres far. E sover, og det fortsætter han med stort set hele dagen! Senere kommer moster på besøg og der kommer nogen og ser lejligheden. E kommer i bæreselen og tager på tur med mor i Føtex, mens moster passer en sovende J. E sover on off til ca 17.30, hvor han kommer i seng. Kl. 18.00 vågner J og bliver puttet igen en time efter. Mor får ryddet op, ordnet flasker og pakket et par flyttekasser.

Kl. 21.30 vågner J og tror han er ved at dø af sult! Kl. 02.00 vågner  de begge og får en flaske. Kl. halv fem opfører J sig igen som om han er ved at dø af sult og får en flaske. En time efter vågner E og J synes også han er sulten igen... den dreng og mad?!? Kl. 06.00 første lorteble! Tak :-)

Søndag:

Søndagen får mor ikke rigtig noteret hvem der gør hvad hvornår, men der sker absolut intet spændende, og drengene sover og spiser på skift, så alt er som det skal være :-)

Sådan så ugen ud for en enlig mor med tvillinger, men hun gør det med glæde uge efter uge efter uge, da de smil og kys der kommer retur, gør det det hele værd!

Dog er livet som tvillingemor fyldt med dårlig samvittighed, for man kan aldrig nå at give dem begge al den opmærksomhed man synes de fortjener, men de kender heldigvis ikke til andet, og så har de jo heldigvis hinanden, hvis mor eller far ikke helt slår til :-)

Da jeg fandt ud af at der var to, blev jeg frygtelig ked af det, for pludselig forsvandt drømmen om, at sidde i sofaen med ét barn og hygge og nusse, og bare give det alt. Den drøm blev erstattet med frygten for, at det hele ville gå op i praktiske gøremål, stress og kaos…. Og det gør det også nogle dage, og det er da unægtelig lettere kun at have et barn, men omvendt så får jeg så mange smil, kys og kram i løbet af dagen, at jeg nu næsten kan synes det er synd for dem, der kun får et barn ;-) Og at se de to drenge få øje på hinanden og interagere, det er det hele værd!! Jeg er blevet langt mere lose end jeg havde forestillet mig, for med to børn i stedet for et, så bliver man nød til at lade dem ligge, når man pusler/mader el.lign med den anden. Så jeg tror de bliver mere selvstændige, end hvis der kun var kommet én, for så havde jeg nok opfostret et curling barn ;-) Men jeg vil ikke bytte det for noget i verden, for at se to individer vokse op samtidig, det opvejer al det hårde arbejde og den manglende søvn :-)


Forældres historie om dét, at få et svært hørehæmmet barn

Da Abby kom til verdenen, vidste den lille familie slet ikke hvilke udfordringer, de skulle komme til at stå overfor. Lille Abby reagerede dårligt på hørescreeningen og jordemoderen forklarede, at der sikkert bare var lidt fosterfedt i ørerne. Men det skulle vise sig, at Abby stod overfor langt større vanskeligheder, og familien skulle vænne sig til en hverdag med et hørehæmmet barn.  Heldigvis er hun en sej og glad lille pige! Læs familiens historie om det at få et svært hørehæmmet barn nedenfor.

Forventninger
Da vi blev gravid med vores andet barn i september 2016, var det ikke kun længe ventet men også en helt fantastisk nyhed for os. Vores store pige på 3 år skulle være storesøster til maj 2017. Vi blev ovenud lykkelige, da vi fandt ud af, at det igen var en lille prinsesse, vi ventede os. Graviditeten forløb normalt, og alle scanninger viste normale forhold, så der var ikke noget, som kunne forberede os på, hvad vi nu fik af udfordringer og ikke mindst hvilke udfordringer, vores lille pige ville komme til at stå overfor.

Fødsel og tiden efter
Vi skulle have planlagt kejsersnit d. 23.05.17 - ikke grundet komplikationer - men på grund af en for hurtig fødsel første gang. Dagen kom, og vi fik vores skønne datter, Abby. Alt så fint ud, så vi nød hinanden på barselsafdelingen. Abby fik en hørescreening to dage efter fødslen, som er en almindelig procedure på nyfødte. Det tog ca. en time, da de ikke kunne få det til at fungere. Jordemoderen forklarede, at der sikkert var fosterfedt i ørerne, da hun blev taget ved kejsersnit. Vi kom til hørescreening igen to uger efter, hvor den meldte samme ”fejl”. På vej hjem fra hospitalet talte vi kort om, hvis nu der var noget galt med hendes hørelse - hvad så? Men vores tanker blev ikke tænkt til ende. Vi forventede ikke, at der var noget galt, men at hun sikkert stadig havde fosterfedt i ørerne.

Audiologisk Klinik
Efterfølgende blev vi henvist til Audiologisk Klinik i Aarhus, hvor vi fik en tid ugen efter hørescreeningen på hospitalet. Abby var igennem en ”almindelig” hørescreening igen, hvor den meldte ”fejl” endnu engang. De fortalte på Audiologisk, at der var noget galt med hendes hørelse, og at hun ikke umiddelbart kunne høre særligt godt eller høre noget overhovedet. Det kunne de kun finde ud af ved en høreundersøgelse, som tog et par timer - vel og mærket - hvis hun sov igennem det hele.

Vores tanker i bilen på vej hjem var: ”Okay, hun er døv, hvad gør vi så nu?”, ”Vi må lære tegnsprog”, ”Vi vil klæde os selv og vores familie på til at kunne hjælpe Abby bedst muligt”. Vi græd ikke. Vi var totalt indstillet på, at denne udfordring ikke skulle gøre hende handicappet i forhold til hendes omgivelser, men at vi ville klæde hende, os selv og vores familie så godt på, at hun kunne leve på samme vilkår som alle andre. Der var vilje bag vores tanker. Allerede samme dag fik vi en app på vores telefoner, som kunne begynde at lære os tegnsprog. Alle i vores familie stemte i.

Dagen kom ca. en måned efter hørescreeningen på Audiologisk klinik, hvor Abby skulle igennem en høreundersøgelse i sovende tilstand. Hun klarede det så godt. Efterfølgende skulle vi ind til samtale om resultaterne. Vi var meget nervøse!

Dommedag
Vi satte os ned, og en koordinator samt en læge skulle forklare os resultaterne af undersøgelsen. De forklarede, at Abby var massivt hørehæmmet på begge øre men værst på højre øre. De forklarede, at hun var CI-kandidat på begge øre, så hun ville kunne komme til at få fuld hørelse. Det var både sørgmodigt og lykkeligt at få disse resultater, men alt i alt var vi bare så taknemmelige for, at hun ville komme til at høre. Men men men.. hvorfor havde hun et massivt høretab på begge øre? Vi gennemgik forskellige årsager til høretabet som fx svulster i hjernen, arvelige defekter, genfejl, virusser osv. Vi blev panikslagne og vidste ikke længere, hvordan vi skulle håndtere det hele. De ville undersøge blodet fra hælprøven, og når hun blev omkring 6-7 måneder, ville de foretage en CT- og MR-scanning. Foruden alle besøgene på Audiologisk Klinik og vores bekymringer for Abby, så var Abby en solstråle i vores lille familie. Hun var så charmerende og fulgte alle skalaer for nyfødte. Vores sundhedsplejerske kom meget hos os i denne tid, da vi behøvede en ekstra støtte i form af en fagperson. Det var vigtigt at tjekke, om Abby havde det, som hun skulle, og om hun fulgte de andre jævnaldrende. Alt var helt perfekt, og ligeledes var hun.

Vi prøvede at gøre alt det, vi plejede at gøre for begge vores børns skyld,. Vi holdte sommerferie med ture i tivoli, grill med venner, familie og nød hinanden. Men den mørke sky af bekymringer i vores hoveder forblev - uanset hvad vi foretog os.

Dagene gik, og en dag i sommeren fik vi en opringning fra Audiologisk Klinik. De fortalte, at Abby formentlig som følge af en virus, Cytolomegavirus/CMV, var blevet hørehæmmet. Denne virus er kun farlig for gravide, idet at det kan ramme fosteret. Det er egentlig en almindelig virus, som alle stort set vil få på et eller andet tidspunkt i deres liv, men da den kan ramme fosteret i maven, kan det give slemme følgevirkninger for barnet. De typiske følgeskader er døvhed og motoriske udfordringer. Virussen kan også give skader som blindhed, retardering, cerebral parese, epilepsi m.m, alt afhængigt af hvor tidligt i ens graviditet fosteret bliver smittet. Vi blev chokeret og var skræmte! Det var FORFÆRDELIGT ikke at kunne gøre noget for vores lille Abby, som altid bare er så smilende og glad.

Efter denne konstatering gik sundhedssystemet i gang, hvilket gjorde, at vi blev tilknyttet forskellige afdelinger, som skulle undersøge, om Abby havde andre skader end døvhed grundet virussen. Vi kan kun sige, at sundhedsvæsenet virkelig har hjulpet og støttet os som forældre. Vi kom ind i en helt anden verden. Vi er kun blevet mødt af professionelle, som har taget vores lille Abby seriøs og os som forældre seriøse i vores tanker og bekymringer. Abby blev tilknyttet Øjenafdelingen, Center for Sjældne Sygdomme, Institut for Kommunikation og Handicap - og som nævnt - Audiologisk Klinik. Abby har været igennem mange undersøgelser, og det var ikke alt, som var særlig sjovt for hverken hende eller os.

Høreapparater
Alle undersøgelser, Abby var igennem hos de ovenstående afdelinger, viste normale forhold. Ord kan ikke beskrive vores følelser og lettelse. Det er begrænset, hvor meget lægerne kan undersøge på et så tidligt stadie i hendes liv, men vi var fortrøstningsfulde over de nuværende resultater: Hun havde kun høretab, som man vel og mærket kan gøre noget ved. Fedt! Vi manglede nu den sidste undersøgelse for helt at kunne vurdere skaderne i det indre øre og gøre hende CI klar - nemlig CT- og MR-scanningerne. Abby skulle i narkose, og det var helt forfærdeligt for os som forældre. Abby fik samtidigt foretaget en fyldestgørende høreundersøgelse og fik lagt dræn i ørerne, så hun kunne blive klar til CI-operationen, når hun blev omkring 10 måneder.

Resultaterne af CT- og MR-scanningerne var, at der ikke var svulster, men de kunne se, at hendes indre øregange var beskadiget. Deres erfaring sagde dem, at disse slags skader typisk kan forekomme af nogle arvelige gener, men ingen af de prøver, som de foretog, viste tegn på arvelige høreskader. De kunne dog ikke sige, om disse skader er sket som følge af virussen eller nogle andre arvelige gener. Uanset hvad så var behandlingen den samme, og hun er stadig CI berettiget.

I denne periode fik Abby høreapparater for at stimulere hørenerven, selvom hun ikke ville kunne registrere lyde. Folk omkring os havde svært ved at forstå, at hun ikke kunne høre noget, for de kunne jo se, at hun reagerede og altid kiggede så nysgerrigt. Abby lærte at bruge de andre sanser end hørelsen, så hun blev utrolig opmærksom på mennesker og ændringer i b.la. vibrationer og bevægelser. Hvis man gik forbi hende, når hun lå i sengen, så kunne hun vågne, idet man gik forbi et vindue, da lysforholdet ændrede sig en lille smule. Storesøster, Daliah, var verdens bedste storesøster og lærte hurtigt, at hvis hun ville have Abbys opmærksomhed, så skulle hun hen og røre ved hende. Vi havde ikke fortalt Daliah, at Abby ikke kunne høre noget, for det ville hun jo komme til på et tidspunkt. Derfor brugte vi flittigt: ”Du skal være stille Daliah, for Abby sover”.

Vi var ca. hver anden uge inde og få støbt nye aftryk til høreapparaterne samtidig med, at vi ca. én gang i måneden gik til AVT. AVT tilbydes til døve børn og deres forældre som et 3-årigt forløb. Vi blev trænet i, hvordan vi kunne stimulere Abby bedst muligt på det tidspunkt, og hvad der skulle arbejdes med fremadrettet, når hun var blevet CI-opereret på begge øre.

Tiden gik, og vi fik en almindelig hverdag op at køre som en familie på fire. Vi nød hinanden og ventede i spænding på, hvornår vi fik operationsdatoen, så vores lille Abby kunne komme til at høre.

Operationen
Dagen kom, hvor Abby skulle opereres. Hun var 11 måneder. Dagen startede tidligt om morgen, hvor Abby var glad, nysgerrig og tillidsfuld til hele omverdenen. Vi skulle møde kl. 07.00 på børnekirurgisk afdeling, hvor hun skulle have operationstøj på, have barberet håret på begge sider ved ørerne, taget temperatur, vægt, mål osv. Vi har utrolig nervøse, og det kunne Abby godt mærke. Hun fulgte os meget nøje med øjnene men var ikke pylret. Da vi kom op på operationsstuen, legede sygeplejersken med sæbebobler, hvilket Abby rigtig godt kunne lide. Det fik os til at smile lidt og nyde vores lille pige.

Abby blev lagt i narkose, og vi ventede. Kirurgen kom ud til os og forklarede efter ca. 1 time, at Abby havde væske på venstre øre, så de ville kun operere det højre øre. Hun fik lagt et nyt dræn på venstre øre og fjernet polypper bag ved drænet. Det var ikke hvad, vi havde regnet med - men okay - så måtte Abby igennem én mere operation senere.

I tiden efter operationen
Abby var, som Abby nu var - en vildbasse som ikke kunne sidde stille. Vi blev de efterfølgende dage efter operationen sendt på børnekirurgisk afdeling, da hun blev ved med at bløde fra højre øre. Blodet piblede frem fra bag øret, og ingen vidste, hvorfor det skete. Hun fik lagt nyt forbinding, og blødningerne blev standset, men alligevel begyndte det at bløde hver nat. Vi fandt heldigvis ud af, at Abby om natten selv kunne få hånden ind under forbindingen og så rive øret fremad, da det jo kløede på hende. Derefter fik hun en fin elefanthue på, og arret blev lukket i løbet af ingen tid.

Abby var på intet tidspunkt utilpas efter operationen, og det lettede vores hjerte at se, at hun stadig var den samme glade, friske pige fuld af spilopper. Alle de professionelle omkring os gjorde også vores tilværelse lettere.

Abby fik tilkoblet lyd en måned efter operationen, og her fik vi vores første oplevelse af, at hun kunne høre noget. Det var fantastisk og et minde, som vi aldrig vil glemme. Abby er i tiden efter blevet mere og mere opmærksom på forskellige lyde, som banken, klappen, fløjten osv. Ord kan ikke beskrive, hvor taknemmelige vi har været for vores sundhedssystem. De er virkelige kompetente og venlige fagfolk, som har været omkring os i tiden fra hun blev født og til nu. Så dygtige og søde mennesker.

Vi oplevede og kommer højst sandsynligt igen til at opleve, hvilke ulemper der er ved at få et fremmedlegeme indopereret. Abby fik mellemørebetændelse, hvilket resulterede i indlæggelse på Skejby Sygehus. Hun skulle have intravenøst penicillin, da der ved CI-opererede er risiko for afstødning af implantatet og større risiko for meningitis. Abby tog det som en fighter, hvilket hun altid har gjort, men vi kunne godt mærke på hende efterfølgende, at hun ikke længere havde den samme tiltro til folk i hvide kitler. Det skal også siges, at hun blev stukket 8 gange for at få lagt drop.

Foruden sygdom - som alle børnefamilier oplever - nyder vi at se vores lille pige blive opmærksom på flere og flere lyde omkring sig.

Forhåbninger, lykke og fremtiden
Abby er lige fyldt 1 år. Hun er en vildbasse, som bestemt ikke er bange for at udtrykke sin mening. Vi er kommet ovenpå efter chokket om, at Abby var døv. Vi er nu den erfaring rigere og kan til andre forældre, som står i samme situation, kun bekræfte, at det er hårdt. Det kræver arbejde, men gevinsten ved, at ens barn får lyd tilkoblet, er så meget højere, end ord kan beskrive.

/En historie fra fortrøstningsfulde forældre, som har en sindssyg sej og stærk lille pige!


Problemfri tandbørstning? – eller næsten, i hvert fald…

Tandbørstning kan være en lang og strid kamp fyldt med frustration. Det kan sommetider føles som et overgreb på barnet – for tænderne skal jo børstes! Det er bestemt ikke rart, og vi har på Pixizoo Magasinet derfor forsøgt at samle lidt gode råd og tips til, hvordan tandbørstning (forhåbentligt) kan blive til en hyggestund i stedet for.

 Hvorfor skal vores tænder overhovedet børstes?

I bund og grund børster vi vores tænder for at undgå Karius og Baktus. Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, for at undgå sygdomme i tænderne. Du børster dine tænder for at fjerne eller formindske bakteriebelægningerne på tænderne – og dårlig ånde selvfølgelig. Det er derfor optimalt at plak fjernes regelmæssigt. Børn og voksne i alle aldre bør børste deres tænder to gange dagligt med fluorholdig tandpasta i omkring to minutter.

Men hvad er fluor så egentligt lige og hvad gør det godt for?  Man har måske hørt at fluor, også kaldet fluorid, er farligt. Men i de små mængder som findes i tandpasta, er der ingen grund til bekymring. Fluor går faktisk ind og gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor syreangreb og kan faktisk i en tidlig fase standse cariesangreb. Derudover kan fluorid reparere små huller, hvis de bliver fundet i en tidlig fase. Børn bør dog ikke indtage for meget fluor og skal derfor kun have en lille klat tandpasta på tandbørsten. En tommelfingerregel er, at børn skal have den mængde tandpasta på tandbørsten, som svare til en lille lillefingernegl.

Det er vigtigt at alle bakteriebelægningerne på tandfladerne bliver fjernet. En tand har fem flader og man kan derfor kun børste tandens forside, bagside og tyggeside med en tandbørste. Det er derfor nødvendigt at bruge hjælpemidler, såsom tandtråd, i mellemrummene som grænser op til de andre tænder, hvis man vil opnå en optimal tandbørstning.

Når der så er styr på hvorfor vi overhovedet børster vores tænder, kommer vi til det mere praktiske – hvordan får vi så børstet vores børns tænder uden en masse skrig og skrål på badeværelset? Nedenfor har vi samlet en række råd og tips som (forhåbentligt) kan gøre tandbørstningen til en god stund og rutine.

Væn barnet til at børste tænder

Det kan være en god ide at bruge en blød tandbørste til dit barn og faktisk allerede begynde forsigtigt at børste dit barns gummer, allerede inden barnet er begyndt at få tænder. På denne måde vænner barnet sig til tandbørstningen, som en fast rutine, og får samtidig blidt masseret sine gummer. I starten er det fint at gøre det til en aftenrutine. Senere skal det foregå både morgen og aften.

Gør tandbørstning til en hyggelig stund

Det kan være en god idé at gøre tandbørstningen til en hyggestund, både morgen og aften. Det kan gøres ved en bestemt ”tandbørste sang” som i synger sammen eller ved en lille historie. Det er også med til at hjælpe barnet med sin rutine, da barnet ved at hele sangen skal synges, før man er færdig med at børste sine tænder. Prøv eventuelt denne sang fra Jordan.

Gør tandbørstning til en leg

Leg med dit barn mens i børster tænder. Det gør ikke noget at det måske sviner lidt eller larmer lidt imens i børster. Hvem kan gurgle højest? Hvis tandpastaspyt skummer mest? Dette kan være med til, at barnet synes det er sjovt at børste tænder fremfor at det er en pligt – fordi man jo SKAL børste sine tænder. Det kan også være, at i leger en form for rollespil hvor i eksempelvis er tandlæger, som børster hinandens tænder.

Børst tænderne på et andet tidspunkt

Det er selvfølgelig vigtigt at barnet ikke spiser efter tandbørstningen. Men det kan også være svært at børste tænder og gøre det til en hyggelig stund, hvis barnet faktisk bare er rigtig træt. Man kender det godt fra sig selv – en nem og hurtig hverdagsting kan pludselig virke meget uoverskueligt. Børst tænderne lidt tidligere på aftenen eller lidt af formiddagen, hvis det er muligt. Det kan også være en idé at have fokus på undermunden om morgenen og overmunden om aftenen. På den måde skal barnet ikke alt igennem to gange – men du sikre samtidig at alle tænderne bliver børstet.

Hvad ellers?

Børst altid dit barns tænder efter. Så længe du kan få lov til at børste dit barns tænder er det en god idé at gøre det. På den måde sikre du dig, at du kommer helt ind og får børstet de bagerste tænder, alle hjørner og kanter samt alle tyggeflader. Når dit barn er klar til selv at børste så lad barnet få lov.

Det kan også være en god idé at bruge en elektrisktandbørste. Det kan være, at dit barn måske synes, at det er lidt sjovere end at bruge en helt almindelig tandbørste.

 


Puttetid

Mange forældre kan måske relatere til, at puttetid nogle gange godt kan føles som en lang og sej kamp. Der findes desværre ikke nogen præcis guide til, hvordan du får dit barn til at sove, da alle børn (og voksne for den sags skyld) har forskellige søvnrytmer og behov. Men, vi har prøvet at samle lidt forskellige forslag til, hvad der måske kan hjælpe jer på vej til, at puttetiden bliver mere nem og hyggelig.

 

 

 

Læs også: Tjekliste til en god og hyggelig puttetid

Søvn er livsvigtigt for mennesker. Søvn er med til at give energi. Når børn sover, bliver der producereret mere væksthormon i hjernen, immunsystemet stimuleres, og ”hjernen rydder op”. Lys og mørke har også stor effekt på kroppen. Er der meget lyst, bliver man som regel mere vågen og omvendt, bliver man mere døsig og træt, når der ikke er så meget lys. Det er derfor en god idé, at der er helt mørkt, når dit barn skal have sin nattesøvn. Dog er det helt okay, at der er lidt lyst, når dit barn skal sove i løbet af dagen. Lys og mørke hjælper med at regulerer kroppens søvnrytmer. Mennesker har en 24 timers rytme hvor både lys, mørke, temperatur og måltider spiller en stor rolle i søvnen.  Forskellige søvnfaser afløser hinanden, da søvn har et cyklisk forløb. Børns søvncyklus er kortere, end den er hos voksne. Små børn har mere REM-søvn, som er den søvn, hvor man drømmer, end større børn og voksne har.

Når barnet er omkring tre til fire måneder kan det være en god ide at starte og have en fast ”putte rutine”. I kan begynde ved at gøre de samme ting inden sengetid. Dette kan eksempelvis være et bad, flaske/amning, værelset gøres mørkt (hvis barnet er utrygt, kan der eventuelt bruges en vågelampe eller et rødligt lys), en lille godnat sang, en putte bamse og så et godnatkys. Derefter forlades værelset, som er helt mørkt, og dit barn ved derefter, at det er tid til at sove. Det kan godt være, at der går et par uger før, at det bliver en vane for barnet at falde i søvn, når du har forladt rummet. Det er en god idé, hvis både mor og far skiftes til at udføre rutinen, så både mor og far efterfølgende kan putte barnet, som det er vant til.

 

Er dit barn lidt ældre, kan det være svært for barnet, da han/hun føler sig udelukket. Barnet ved, at du/I sidder i rummet ved siden af og forstår ikke, hvorfor han/hun ikke må være med. Det kan derfor være en idé at gøre det så hyggeligt for dit barn som muligt at blive puttet. Læs en godnathistorie og sid eventuelt lidt ved barnets sengekant, så du viser, at du er hos barnet, hvis han/hun har svært ved ikke at skulle være en del af det som sker i stuen. På den måde udviser du ro overfor dit barn, og barnet vil ikke selv stige ud af sengen for at komme ind til jer.  Det er helt generelt vigtigt, at sengen ikke bliver et ”fængsel” og opfattes med noget dårligt og utrygt.

 

 

 

Læs også: Godnathistorier – de klassiske og de nye

Det er vigtigt, at I som forældre står fast. Det er en dårlig ide at ”give efter” og lade barnet sove hos jer eller ligge sig ind til barnet. På den måde lærer barnet ikke at sove alene. Det er vigtigt, at I har tålmodighed, så barnet lærer at søvnen er tryg og dejlig. Hvis I står fast ved jeres beslutning, vil det formeneligt også hjælpe jer senere hen, når der skal indføres nye rutiner. På den måde ved barnet, at I mener, hvad I gør. Når barnet bliver ældre, kan der dog opstå perioder hvor barnet eksempelvis er mørkeræd og gerne vil ind til jer at sove om natten. Her er det en god ide at stå op sammen med barnet og følge det tilbage i seng stille og roligt. Her kan det være en god ide at tage en dialog med barnet om, hvorfor det er bange. Det er vigtigt at lytte og anerkende barnets frygt og derefter hjælpe med at indse, at der ikke er noget farligt ved mørket.

 

 

 

Det er vigtigt, at I lytter til jeres barns behov. Alle børn er forskellige, og I ved og kender bedst til jeres barns behov og ønsker.

 

Held og lykke :-)


Emmas dagbog

Billedet er fra december, så Gaia har fordoblet sin alder, men det er sådan, vi ser ud, når vi får kastet noget make-up i hovedet eller voks i håret.

Vi er en lille familien på tre, som er bosat i Aarhus. Vores familie består af mor, far og baby. Far hedder Patrick, er 27 år og arbejder på deltid med varierende arbejdstider fra uge til uge. Dette gør, at han ofte er hjemme sammen med os og har været det lige siden familiens yngstemedlem kom til verden; vores datter, Gaia.

Gaia er fra den 20. august 2017 og er derfor i skrivende stund knap otte måneder. Hun er i de fleste timer af døgnet et roligt væsen, men hendes personlighed bærer i høj grad også præg af, at hun er en fjerdedel spansk. Dette kommer blandt andet til udtryk igennem hendes temperament og hendes lille appetit, der kunne have tendenser fra tapas.

Som I vil læse om i min dagbog, er én af vores families udfordringer netop det med maden. Det stammer delvist fra, at Gaia havde en fødselsvægt på 2786 g., og at vi altid har fået at vide, at vi skulle sørge for, at hun fulgte en bestemt vækstkurve. Vores ønske om en vis vægtøgning og forventning til øget appetit kombineret med vores datters temperament resulterede i, at vi måtte starte ”forfra” med introduktionen af mad, da hun var syv måneder. Mere om det i dagbogen – nu til familiens sidste medlem, undertegnede.

Jeg hedder Emma, er 24 år, og når jeg ikke er på barsel, så er jeg i gang med min kandidat i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (laaaaang titel) ved Københavns Universitet. Både Patrick og jeg er med en akademisk baggrund inden for idræt, og dette bærer vores fritid også præg af. Kort sagt, så er vi nogle træningstosser.

 

Mandag:

I dag har været en af de der langsomme dage, hvor det er lige før, man tilbringer hele dagen i nattøj. Dette skyldes, at både Patrick og jeg har været ekstra trætte. Dagen startede nemlig udmed, at Patrick kom hjem fra nattevagt kl. 7.30 og hoppede direkte i seng. Jeg har derfor haft nattetjansen alene, og selvom nætterne går væsentligt bedre end for blot én uge siden, så er det stadig udmattende at skulle op tre gange mellem kl. 23:00 og 6:45.

For tre uger siden var vi til lægen med Gaia, fordi hun gik fra at sove igennem hver nat til at vågne med 45 minutters mellemrum. Dette stod på i over en måned, hvor vi troede, det var en fase, men sundhedsplejersken anbefalede, at vi fik tjekket hendes ører. Lægen kunne konstatere, at hun havde væske på det højre øre, som sandsynligvis har voldet hende smerter i løbet af natten. Efter vi er begyndt på noget naturmedicin, sover hun væsentligt bedre, og i løbet af dagen udvikler hun sig hurtigere og hurtigere pga. den forbedret søvnkvalitet. Det gør desuden, at hun er vågen i længere tid af gangen, og vi har derfor mere tid til at lege imellem måltider og bleskift.

I løbet af en typisk vågenperiode bliver hun tilbudt mad to gange (+ amning hist og her), hvorimellem vi synger og leger, og inden hun bliver puttet får hun en gang zoneterapi. Dette gør vi i håbet om, at det kan afhjælpe hende med diverse gener, og hvis ikke dette er muligt, så er det i hvert fald en hyggelig stund.

Selvom hun sover bedre i løbet af natten, så sover hun som oftest stadig kun 45 minutter af gangen i løbet af dagen – enkelte gange i halvanden time. I dag tog hun en lur på hhv. 2x45 minutter og 30 minutter, og under hendes anden lur smuttede jeg til træning, fordi Patrick var hjemme. Denne løsning bruger vi oftest, hvor jeg træner, imens hun sover til middag derhjemme, men de gange hvor Patrick ikke er hjemme, så kommer hun med i fitnesscenteret.

De andre lure bruges på praktiske gøremål, så som at handle, støvsuge, vaske op eller bare at sidde på sofaen og nyde stilheden.

Dagens optur: den store grinetur på sengen – vi grinede, fordi den anden grinede.

Dagens nedtur: da jeg kom hjem fra en gåtur med Gaia, og der var en kæmpe opvaske, ingen aftensmad og en sovende kæreste. Jeg var lidt hangry…

Tirsdag:

Klokken er nu 13:30, og jeg har lige sat mig på sofaen med et glas saftevand og frokost. Gaia er blevet puttet til sin anden lur, og jeg rykker mig ikke ud af flækken, før hun vil mig noget – højst sandsynligt om 45 minutter.

Dagen startede med den sædvanlig morgenhygge i sengen, og da klokken blev 7:30 måtte vi alle rubbe neglene, for Patrick skulle på arbejde, og Gaia og jeg skulle til træning. Kl. 9:25 er vi på vej ud af døren med madpakker til dagen, og kl 9:35 da vi ankommer til Fitness World, sover Gaia. Hun tog en lur på en time og ét kvarter, så jeg nåede det meste, imens hun sov, og da hun vågnede, kom hun med rundt til de sidste to øvelser. Hun er for tiden en fornøjelse at have med ud, fordi hun charmerer alle og ikke er så mor-syg og bange for fremmede, som hun førhen har været.

Omkring kl. 11drog vi mod DOKK1, så Gaia kunne få noget at spise, en tør ble og lege.på DOKK1 er fremragende, da der er et spise- og ammerum, så der er stilhed under måltiderne. Lige indtil Gaia ankommer… Hun er inde i en fase, hvor hun råber af alle de børn, hun ser, og det virker til, at hun til tider kommer til at forstyrre de andre børn under deres måltid.

En far spørger mig, hvor gammel Gaia er, da han synes, hun er god til at spise selv. Det gav lidt stof til eftertanke, for jeg synes egentligt ikke selv, at hun er bedre end sine jævnaldrene, men måske hun alligevel er kommet meget godt efter det trods en langsommelig start med skemad.

Kl. 13 er vi på vej hjem, og nu står den på afslapning resten af dagen.

Kl. 14.00: Gaia vågner efter en lur på 30 min #TrætMor

Afslapningen resten af dagen blev udskiftet med opvask, støvsugning og gulvvask. Støvsugning og gulvvask blev klaret, imens Patrick gik en tur med Gaia, så hun kunne få dagens tredje og sidste lur.

Dagens optur: at se hvor fedt Gaia synes, det er at være på DOKK1 og møde andre børn.

Dagens nedtur: at Gaia var svær at putte om aftenen.

 Onsdag:

Dagen startede ud på bedst mulig vis – jeg fik lov til at sove ”længe”. Ikke at Gaia står tidligt op (ofte mellem kl. 7:00 og 8:00), men da hun vågnede kl. 7:00 i dag, tog Patrick hende med ud i stuen, og jeg fik lige 40 minutter ekstra.

Normalt plejer jeg at amme Gaia, når hun vågner og efter noget tid får hun grød, men i dag lykkedes det os ikke at få noget morgenmad i hende. Vi prøvede både grød og hapser, men intet virkede, selvom hun fik det tilbud to gange. Det er én af de øjeblikke, der kan være virkelig frustrerende, men vi kan ikke gøre så meget andet end at acceptere, at hun ikke vil have noget mad og stole på, at hun selv kan regulere sin appetit.

Resten af morgenen gik med at få pakket til resten af dagen, for da Gaia blev puttet til sin første lur kl. 9:30, tog jeg til træning, og eftersom vi havde en tid hos lægen kl. 11:40, ville jeg altså ikke nå hjem inden da. Fordi Gaia stadig sov kl. 11:00, måtte Patrick vække hende, så de kunne komme ud af døren. Hos lægen fik vi at vide, at Gaia ikke længere har væske på det højre øre, hvilket sandsynligvis også er grunden til, at hun nu "kun" vågner tre gange om natten.

Efter lægebesøget skulle vi skynde os hjem, da vi hver onsdag mødes med mødregruppen. Min mødregruppe består af tre andre mødre, og vores børn er aldersmæssigt adskilt af mellem én-fem dage. Jeg selv har været og er stadig rigtig glad for at mødes med min mødregruppe – især nu hvor børnene kan interagerer med hinanden. Inden for den seneste måneds tid har Gaia givet udtryk for, at det ikke længere er nok blot at lege med Patrick eller jeg, men at hun nu har brug for at blive stimuleret af andre børn. Dette er også en af grundene til, at vi i ny og næ er forbi DOKK1 i håbet om at møde nogle nye børn.

 

Fordi Gaia kun havde fået to lure i løbet af dagen, så blev hun puttet tidligt, og dette gjorde, at vi i ro og mag kunne få lov til at se en serie, som vi følger med i. Ikke at vi ikke kan slappe af og se tv de dage, hun bliver puttet til normal tid, men ofte ender det med, at vi sidder i hver vores ende af sofaen, fordi vi er så udkørte. I dag var der rent faktisk overskud til at tage en status på den seneste periode og bare slappe af og nyde, at vi for et par timer ikke var forældre, men kærester.

Èn af de balancer jeg synes, der er svær at balancere, er blandt andet mellem at være partnere og at være samarbejdspartnere. Vi har sammen sat gang i nok det største projekt, vi nogensinde kommer til at tage del i, og hvis vi ikke husker at skabe det bedste ”arbejdsmiljø” for os begge, så er det måske dér, filmen knækker. Det lyder måske en anelse usexet at se på sit forhold som ”et arbejde”, men det tager arbejde at passe og pleje ens forhold – især når der er kommet en ny konkurrent ind i billedet, der hurtigt kan stjæle al rampelyset. Vi kommer hurtigt til at gå forbi hinanden i hverdagen og gå i vores egne små søvnbobler, men vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at bryde ud af disse bobler og snakke med hinanden og lytte til hinanden for at bibeholde den relation, der har været fundamentet for dette projekt.

 Dagens optur: bare hele dagen.

Dagens nedtur: ingen.

Torsdag:

Puha en dag. Klokken er 20:30, og Gaia er nu blevet puttet for natten. I dag har været en rigtig lang, men god dag.

Efter det sædvanlige morgenritual skulle tasken på ny pakkes, for da Gaia skulle sove sin første lur, måtte det blive på en gåtur. Dette skyldes, at vihver torsdag kl. 11:30 går til rytmik, hvilket vi er glade for, men tidspunktet ligger yderst dårligt ift. Gaias lur. Hun bliver derfor ofte puttet i barnevognen til en gåtur, så vi er sikker på, at hun kan få sovet tilstrækkeligt, og at vi ikke er nødt til at droppe rytmik. Efter holdet blev vi siddende sammen med nogle af de andre mødre og børn, imens de små fik noget at spise og en ren ble. Her falder snakken ofte på lidt af hvert ift. mor-livet og børn, og det gør mig så inderligt glad, at ”morklubben” kan få fremmede til at falde i snak, på trods af det eneste man har til fælles er, at alle er mødre. Det slog mig yderligere, at jeg ikke anede, hvad mødrene hed, men kun deres børn – så meget for at have sin egen identitet, når man er blevet mor ;-)

Dagen gik hastigt videre, for vi skulle til Osteopat kl. 14:45. Vi havde bestilt tiden for nogle dage siden, og efter meldingen fra lægen i går var vi i tvivl om, hvorvidt vi skulle aflyse. Summa summarum endte vi med at beholde tiden, for det kunne vel ikke skade at få hende tjekket. Osteopaten var en dygtig og yderst børnevenlig kvinde, der efter en samtale og fysisk tjek kunne konkludere, at hun stadig havde problemer med øret, og at al øre-pjattet formegentligt stammede fra en spænding i højre side af nakken. Hun gav derfor Gaia første behandling ud af tre, og nøj hvor havde jeg ondt af hende. Hun skreg og skreg og var yderst utilpas ved at blive masseret bag øret, men der var ingen vej uden om, for Osteopaten skulle have lov til at gøre sit arbejde.

Efter behandlingen måtte vi igen hastigt videre, for om torsdagen går jeg desuden til spansk fra kl. 16:20-18:35. I den tid er Gaia hjemme ved sin far, og hvor er det dog dejligt at have et par timer, hvor jeg kan være Emma og ikke være mor. Jeg ville dog foretrække, hvis jeg kunne have de timer, hvor jeg ligger på sofaen, men dette kan bestemt også gå an.

Grunden til jeg går til spansk, er, fordi Patrick er halv spansk, halv dansk. Selvom hans far bor i Spanien, taler de ugentligt i telefon sammen, og på trods af min svigerfar kan flydende dansk, så snakker de to kun spansk sammen. Denspanske kultur ønsker vi at give videre til vores datter ved blandt andet at gøre hende tosproget, og dette er lettere, hvis jeg i en vis grad forstår og taler spansk.

Dagens optur: ikke noget ekstraordinært, bare en normal, god dag uden bump på vejen.

Dagens nedtur: ingen. Jeg er bare træt med træt på.

 Fredag:

Da Gaia var blevet puttet til sin formiddagslur, tog jeg til træning, fordi Patrick igen var hjemme i dag. Hun tog en lang lur på 1,5 time, så jeg nåede sågar at træne alt det, jeg skulle.

I onsdags skrev jeg lidt, om én af de udfordringer jeg har, og en anden jeg døjer lidt med, er balancegangen mellem at være Emma og at være mor. Jeg har trods alt været Emma i længst tid og vil fortsat være det, men efter jeg har fået titlen som mor, så er det hovedsageligt den, der prægermin livsstil. Men min nye titel har ikke rykket på min største hobby; træning. Jovist, det er i en anden grad end før, men for mig er det vigtigt at komme afsted til træning fire-fem gange om ugen, for det giver mig energi og gør derfor, at jeg kan være den bedste mor, jeg nu kan være.

Nogle ville måske mene, at det er overdrevent, og at jeg burde gøre andre ting i stedet, men dét at jeg kan have halvanden-to timer for mig selv i et fitnesscenter fire-fem gange om ugen, hvor jeg kan være 100% egoistisk, dét gør, at jeg i resten af døgnets timer kan være en 100% dedikeret mor til min datter.

Og ligesom i dag, så sover hun ofte i al den tid, jeg er væk, så for det første bemærker hun det sikkert ikke, og for det andet så har hun en yderst kærlig og kompetent far, der kan gøre det lige så godt som mig – på nær det med at amme ;-)

Da jeg kom hjem, skulle både Gaia og jeg gøres klar til, at vi skulle mødes med min mor inde i byen, så vi kunne tage et smut forbi DOKK1. Der var kun et par stykker på Gaias alder – blandt andet én af de babyer, vi går til rytmik med. Hun nød igen at være dernede og lege og at få lidt kvalitetstid med sin mormor. Efterfølgende gik vi igenne m byen hjem, hvor hun blev puttet til dagens anden lur. Her sov hun igen i 1,5 time, hvilket var skønt, for så kunne jeg både nå at slappe lidt af foran tv’et og få handlet til weekenden.

Resten af dagen var bare en skøn og hyggelig eftermiddag og aften med masser af grin og leg. Fordi Gaia kun havde fået to lure i dag, så blev hun allerede puttet kl 19:30, hvilket gjorde, at vi igen havde en dejlig ”baby fri” aften, hvor vi kunne slappe af og selvfølgelig spise fredagsslik.

 Dagens optur: FREDAGSSLIK!!!

Dagens nedtur: ingen.

 

Lørdag:

I går da vi går i seng, giver jeg Gaia et drømmemåltid kl. 23:00 (ammer hende, imens hun sover), og derefter sov hun indtil kl. 4:00. Det har hun ikke gjort i laaang tid, og det var helt fantastisk at få fem timer i streg. Som en del af vores morgenrutine, så er Gaia med i køkkenet, når vi laver morgenmad, hvor hun ligger på gulvet og leger. Og sørme så, om hun ikke begyndte at krybe fremad! Sig jeg er skør, men jeg er sikker på, det skyldes, at hun sover bedre om natten, for det er som om, at hun udviklingsmæssigt har stået stille, imens vi har haft problemer med det højre øre.

I dag var en travl dag, for efter hun blev puttet i barnevognen til en gåtur med sin far, skyndte jeg mig til træning, for Patrick havde et heldagsarrangement med nogle studiekammerater (han kom først hjem kl. 22.30), så jeg havde brug for lidt energi til resten af dagen.

Efter træning spiste jeg en hurtigt bid, for så havde jeg en aftale med min veninde og hendes kæreste i Fitness World, hvor jeg skulle hjælpe dem med at komme i gang med træning. Imens sov Gaia og deres søn ude foran Fitness World, men der gik ikke meget mere end de sædvanlige 45 minutter, og så vågnede hun. Normalt er det ikke et problem at have hende med i fitness, men fordi jeg samtidigt skulle undervise, var det en anelse svære, og jeg tvivler stærkt på, at min veninde og hendes kæreste fik noget ud af det.

Efterfølgende havde jeg aftalt, at jeg skulle hjem til mine forældre og spise aftensmad – hvilket var lige rundt om hjørnet – så min søster kom op i fitness og ”hentede” Gaia og jeg, og så fulgtes vi hjem.

Her gik det meste af eftermiddagen med at udfordre Gaia til at krybe fremad, og hvor var det bare sjovt. Da vi skulle spise aftensmad, var Gaia lige vågnet, så hun sad selvfølgelig med ved bordet, og her lurede h

un et par tricks ift., hvordan hun kan charmere folk. Hun er nemlig begyndt at lukke øjnene,

 når hun smiler – for det har hun set, at vi gør, så hvorfor ikke. Min søster – og min familie for den sags skyld – var flad af grin over de ansigtsudtryk, hun kunne lave, og min søster fik flere gange grinet, til sodavanden kom ud af næsen.

 

Vi tog hjem kl. 19:30, men hun var enormt svær at putte og måtte opgive flere gange, så hun endte først med at sove, da klokken var 21:45.

Puha, hvor aner jeg dog ikke, hvordan enlige mødre eller mødre, hvor faren er væk det meste af tiden klarer det. Jeg er så taknemmelig for vores nuværende situation ift. job! Og jeg er helt smadret efter en dag, hvor jeg sågar har haft mine forældre og søskende til at aflaste mig, men i bund og grund vil jeg bare lige sende en tanke ud til alle de kvinder, der er alene, eller har en mand, der er væk de fleste timer i døgnet, og på den vis klarer ærterne alene.

 Dagens optur: HUN KOMMER SGU FREMAD!

Dagens nedtur: Gaia var vildt svær at putte, fordi hun efterhånden var blevet så træt.

Søndag:

I dag var vi til konfirmation. Men inden vi kunne tage af sted, manglede jeg at få købt en cardigan – fordi min mor i går påpegede, at jeg havde huller på albuerne ;-)

Så da Gaia blev puttet til sin lur, cyklede jeg ind til byen for at få den købt. Da jeg kom hjem, sov Gaia stadig, og jeg blev nødt til at vække hende, så vi kunne nå bussen, der her om søndagen kun kører hver halve time. Heldigvis havde hun fået sit tøj på, inden hun faldt i søvn, så hun skulle bare direkte i sin termodragt og ned i barnevognen.

Både i fredags, men også i dag har det været en del folk, der har henvendt sig til Gaia og jeg, fordi de ikke kunne modstå de smil, hun giver på tværs af bussen eller en butik, og jeg må simpelthen give dem ret, for hun er en fornøjelse lige for tiden. Som alle andre har vi også gode og dårlige perioder, og lige nu er vi inde i en god periode. Hun er nem at have med ude, bedre til at spise, ofte let at putte og sover bedre, end hun har gjort i lang tid.

Konfirmationen var for en familievens søn, så det var begrænset, hvor mange jeg kendte der, og eftersom Patrick ikke var med, så var jeg alene om Gaia. Heldigvis elsker min søster børn, så hun er rigtig god til at hjælpe til og skifter sågar lortebleer – hvor heldig kan man lige være! Yderligere var der også en lille dreng på 15 måneder, og eftersom Gaia elsker at bruge tid med andre børn, så gav det også noget underholdningstid. Problemet var bare, at han kravlede så solidt og hurtigt, at hun slet ikke kunne følge med, så når han satte i spurt ned ad de n lange gang, så råbte hun efter ham, fordi hun gerne ville med, men ikke kunne nå det i dét tempo. Ulempen var så, at hendes umodne stemmeføring og dermed også lydniveauet skræmte denne dreng fra vid og sans. Han blev yderst ked af det, hver gang hun ville snakke med ham, men med tiden blev det bedre.

Fordi det var så få gæster, jeg kendte, så kendte de selvfølgelig heller ikke til vores historie med Gaias måltider, og da jeg en af gangene sidder og mader Gaia, så stod en af gæsterne og kiggede mig over skulderen. Imens han står der, fortsætter jeg med at made Gaia, men hvis hun er tørstig , så gider hun ikke åbne munden for skeen. Men inden jeg ville give hende noget vand, ville jeg ligemed skeen fjerneen rest af mad, hun havde siddende på hagen. Jeg tror, man den tolker det som, at jeg forsøger at made hende, og fordi hun inden da også har afvist skeen, så siger han; ”det skal du vidst øve dig noget mere i”. Og Gud, hvor følte jeg mig dog ramt! Jeg var helt målløs, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg havde intet positivt at sige, så jeg valgte at ignorere det. Det er så følsomt et emne for mig, og jeg følte mig angrebet på min evne til at være mor. Det var selvfølgelig ikke ment sådan, og jeg er sikker på, at det var en spøg, men jeg opfattede det bestemt ikke sådan.

Én af de ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg blev mor, var, hvor meget jeg ville komme til at græde over mad og mælk/amning. Jeg anede ikke, at der var så mange følelser forbundet til det at amme samt overgangen fra fuldamning til fast føde. Det har været nok det mest følsomme emne herhjemme, og både hos Patrick og jeg har det til tider skabt store frustrationer. Når dét så er sagt, så stammer denne frustration fra min glæde ved at amme, og da Gaia begyndte på en introduktion til grød omkring de fem måneder, var det vemodigt. Jeg tror, de fleste forældre kan nikkede anerkende til, at man helst bare gerne vil have et mæt og glad barn, så da Gaia gav tegn til, at hun var parat til en introduktion, kunne jeg mærke, at mit behov for at amme stadig var stort.

Dagens optur: hvilken charmetrold hun er blevet, når vi har hende med i byen.

Dagens nedtur: ham klaphatten der sagde, at jeg burde øve mig i at made Gaia.


4 nemme og lækre sommersnacks

I varmen er det rart med noget til at blive kølet en smule ned - og så gør det jo heller ikke noget, at det samtidig smager lækkert og kan nydes af både børn og forældre. Du får her 4 nemme sommersnacks, som er lige til at gå til :-)

Frugt slush ice

Rigtig lækker og kold forfriskning til de varme dage.

Det eneste du skal bruge er de frugter, som I synes smager godt. Skæld frugterne og skær dem i mindre stykker. Blend dem til en flydende masse og tilsæt derefter isterninger.

 

Nem, hurtig hjemmelavet sorbetis med bær eller frugter

Denne is er så nem at lave og smager samtidig helt fantastisk! Kun fantasien sætter grænser – så I kan lave den med lige den smag i allerbedst kan lide hjemme hos jer.

Det eneste du skal bruge er ca. 100 g. frosne bær eller frugter og 1-2 frosne bananer (som fryses ned i skriver inden brug). Blend bærrene/frugterne og bananerne sammen i en blender eller med en stavblender. Hvis du gerne vil fortynde isen lidt, kan du altid hælde en lille smule soya, havre eller mandel mælk i. Du kan også sagtens hælde helt almindelidt mælk i.

Frugter på pinde

Med lækre frugter på grillpinde kan du og dine børn nemt sammen lave en rigtig lækker snack til varmen.

Skær en masse forskellige frugtstykker ud så de er lige til at komme på grillpindene. Lav evt. lidt forskellige ”dip” til at dyppe frugtpindene i, for at gøre det ekstra sjovt og lækkert. Dippen kan eksempelvis være kokosflager, kokosmel, kakaopulver, lakridspulver eller nøddedrys. I kan jo tilpasse dippen lige efter jeres personlige favorit dip.

Banan og melon is på pind

En rigtig dejlig og forfriskende is til både voksne og børn.

Skær bananen over på midten og stik en ispind i denne. Du kan gøre det samme med en vandmelon eller andre typer melon. Her skal du skære melonen i trekanter og stikke en pind i den ”tykke” ende. Det er vigtigt at være en lille smule forsigtig, når du skal have ispinden i, da frugterne nemt kan knække eller lignende.

Kom isen på en bakke og kom dem i fryseren, til de er gennemkolde. Har du ekstra tid kan du dyppe bananispindene og melonispindene i smeltet chokolade og eventuelt drysse noget topping på, i form af kokosmel, hakkede nødder eller lignende.


Sommer, baby og varme: 5 gode råd til dig og dit barn i varmen

Nyfødte børn har svært ved at regulere både varme og kulde og du er derfor dit barns termostat. Men allerede når babyer er nogle få måneder gamle, reguleres deres varme, som vores. Men det er stadig dig, som skal sørge for, at dit barn hverken har det for koldt eller for varmt – og det kan nogle gange være lidt svært at finde den rette påklædning til dit barn. Her til sommer er det specielt vigtigt at dit barn ikke har det for varmt og i værste fald kan risikere at dehydrerer.

Hvordan finder du så ud af, om dit barn har det for varmt eller for koldt?

1) Et helt gammelt ”husmorråd” er at mærke din baby i nakken. Er nakken varm har dit barn det varmt og er nakken kold har dit barn det koldt.

2) Hvis dit barn sover udenfor i barnevogn så sørg altid for, at barnevognen ikke står i direkte sol. Derved kan barnevognen hurtigt bliveen bageovn! Stil derfor altid barnevognen et skyggefuldt sted. Er det varmt så drop endelig stofbleen foran. Det kan så hurtigt blive alt for varmt at ligge i.

3) Hvis dit barn leger eller er optaget af andre ting, er tørst ikke altid noget, som de tænker på. Tilbyd derfor dit barn rigeligt med vand, for at undgå dehydrering og ubehag. Ammer du dit barn, får det naturligt sin væske igennem din modermælk.

4) Tilbyd derfor dit barn at amme et par gange ekstra, for at de får tilstrækkeligt med væske. En god tommelfingerregel til at vide om dit barn får nok at drikke, er at der helst skal være våd ble (med evt. afføring) hver fjerde time.

5) Giv dit barn tyndt, løst, langærmet bomuldstøj på. Det gør det nemmere at holde den rette temperatur. Hvis det blæser en lille smule så kan du give dit barn en lille hue på, men sidder I læ i skyggen er dette ikke altid nødvendigt. Hvis dit barn får varme knopper, har det for meget tøj på.

God sommer :-)


Godnathistorier – de klassiske og de nye

Godnathistorien kan være et hyggeligt, roligt og afslappende tidspunkt på dagen, hvor du og dit barn kommer hinanden nær, efter en lang og travl dag. Der findes et hav af rigtig gode historier, som du kan læse højt for dit barn.

Vi har her på Pixizoo Magasinet samlet en række af de klassiske historier, som du måske også kender fra din egen barndom, samt nogle nye og lidt anderledes godnathistorier.

De klassiske godnathistorier

Astrid Lindgren er en af Sveriges mest elskede og prisbelønnede forfattere. Hun fik sin forfatterdebut i 1945 med historien om Pippi Langstrømpe, som faktisk oprindeligt var tænkt som en fødselsdagsgave til hendes dengang 10-årige datter.

Udover Pippi Langstrømpe har Astrid Lindgren skrevet andre fantasifulde klassikere, fyldt med både leg og alvor, såsom Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget, Alle vi børn i Bulderby, Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter og Mio min Mio.

 

Brødrene Grimms eventyr er verdens mest berømte og indflydelsesrige eventyrsamling. Brødrene Grimm er b.la. kendt for historien om Tornerose, Hans og Grete, Rødhætte og Snehvide. Selvom eventyr godt kan være fulde af gru og uhygge, giver de samtidig dit barn et indblik i, at livet ikke altid er en dans på roser, men at det godt kan betale sig at begive sig ud i livet og at tingene ofte ender godt, i sidste ende.

 

H.C. Andersen er berømt i verden over for sine eventyr, som både fanges af børn og voksne. Vi kender alle hans originaleeventyrer, som både er fantasifulde, sprogligt visuelle og gribende, med deres tragiske skæbner. H. C. Andersen har b.la. skrevet Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling, Klodshans, Prinsessen på ærten og mange flere.

 

De nye godnathistorier

Anders Morgenthaler har skrevet og tegnet børnebøger og har b.la. lavet serien Morgenthalers dyrefabler, Morgenthalers egen ABC-børnebog og en roman til de lidt større børn. Hans historier er skæve, skøre og meget direkte og til tider meget u-pædagogiske. Dog indeholder de alvorlige pointer, opbyggelige moraler og søde historier og karakterer.

Jacob Terp Riising står bag den populære superhelte børnebogsserie om Karmaboy. Karmaboy handler om en nørdet dreng med tynde arme, som forsøger at sprede god karma og på den måde redde sit hjem. Bogen er nem at læse og er både humoristisk, sød og seriøs med sin fortælling om, at kæmpe for det man har kært.

 

God fornøjelse og sov godt :-)


Læring gennem leg

Jo flere sanseindtryk vi kan hjælpe vores børn med at få, desto bedre bliver barnets hjerne til at opfange, bearbejde og forstå sine omgivelser.

Der er rigtig gode grunde til at lade leg være indgangen til dit barns læring. Vi kender det også fra os selv – det er bare meget nemmere at lære, hvis det rent faktisk er sjovt samtidig. Og derudover er det videnskabeligt bevist, at ny læring sætter sig bedre fast i hjernen, hvis aktiviteten er noget, man har lyst til at lave. Så derfor er det en rigtig god ide, at dit barn lærer igennem leg – og så kan det jo rent faktisk være sjovt for både dig og dit barn og I får ovenikøbet en masse aktivitetstid sammen.

Stimulering af labyrintsans

Labyrintsansen sørger for, at hjernen modtager besked om vores placering både lodret, vandret og diagonalt. En måde at træne denne sans på, kan være ved at barnet bliver drejet rundt. Kør rundt i stuen med det tæppe dit barn sidder på. En rigtig god træning af labyrintsansen er også ved at dit barn vender hovedet i mange forskellige retninger, fordi det kræver, at dit barns hjerte forstår kroppens placering i rummet og stadig holder balancen. Dette kan man fx gøre ved skubbe til en ballon, som derved flyver lidt rundt. Derudover kan man bygge en masse forhindrings- og balancebaner, i stuen eller i haven, som barnet skal igennem. Brug sofahynder, tæpper, stole, tørklæder, taburetter og hvad I ellers har i hjemmet.

Det gælder om at hoppe, løbe, kravle, snurre rundt, lave vejrmøller og koldbøtter, stå på hovedet og hvad I ellers kan finde på af sjove ting sammen.

Stimulering af muskel-ledsansen og motorikken

Muskel-ledsansen styrer vores balance, muskelspændinger, kropsbevidsthed og præcisionen af vores bevægelser. Denne er derfor rigtig god at træne og alle barnets sanser bliver testet. For at styrke dit barns muskel-ledsans, kan man gøre ting, man normalt ikke gør – gå baglæns eller bruge sin venstre hånd (hvis man altså er højrehåndet). Det kan der sagtens komme en masse leg ud af. Prøv med noget malertape på gulvet, hvor det gælder om at gå på den lige linje baglæns eller på tæerne uden at falde. Derudover kan det være sjovt at lege fluesmækkertennis, hvor fluesmækkeren er ketsjerne og en ballon er bolden.

Hvis dit barn skal have trænet sin finmotorik kan en sjov måde til det være at tegne. Alt efter hvor gammelt dit barn er, jo mere detaljeret og småt kan det blive. Start med at tegne nogle cirkler og firkanter og lad derefter barnet klippe dem ud. Derudover kan det være sjovt at flytte på ting – lad dit barn flytte fx rosiner fra en skål til en anden. Når dit barn bliver mere øvet kan de fx flytte rosiner med en lille tang i stedet for at bruge sine fingre.

Generelt bruger man sin motorik når man bevæger sin krop. Derfor kan dans også være en sjov leg, hvor barnet lærer at koordinere sin krop til rytmerne.

Stimulering af følesansen

Følesansen sørger for at sende besked til hjernen om hvilke signaler huden modtager. Derefter afgør hjernen, hvorvidt det føles som en behagelig berøring eller som en trussel. Det er en sans som er afgørende for barnets sociale relationer og kommunikation med andre. Når man leger med at træne følesansen er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan dit barn tager imod, uden at det bliver for overvældende for barnet. En god måde at træne denne sans er ved at nusse og massere dit barns krop. Man kan også bruge en fjer eller et tørklæde. I kan også lege med sand og vand, så barnet kan mærke hvordan det føles mod huden.

 

Vand leg

Langt de fleste børn elsker at sidde og plaske og sjaske med vand. Derfor er der netop mange gode grunde til at inkludere vandet i barnets læring. Man kan både udnytte det udendørs badebassin om sommeren eller det store indendørs badekar – har man ingen af delene, kan en badebalje eller en håndvask også sagtens bruges. Dog skal man huske at være forsigtig og være opmærksom på sit barn hele tiden, så barnet ikke kommer til skade. Med fx en vandsprøjte kan dit barn lære en masse om tryk og tyngdekraft på en sjov måde, hvor barnet får lov til at sprøjte med vandet. Derudover kan dit barn træne sine evner i at hælde og det at være præcis, ved at skulle ramme noget. Dit barn lærer også om, hvad der synker og hvad der flyder i vandet.


Den helt store forårsrengøring

Hvorfor egentligt den helt store omgang forårsrengøring? Nu hvor der (forhåbentligt) er begyndt at komme lidt forår i luften, er det en god mulighed til, at lufte godt ud og samtidig komme i bundt med den store forårsrengøring derhjemme.

Der er en masse ting i hjemmet, som kan være svære at få tid til at ordne i hverdagen. Så derfor har vi samlet et par gode "husmorråd" til forårsrengøringen.

 

Stearinlys i lysestagerne

Efter en kold og mørk vinter er stearinlysene måske blevet brugt flittigt, til at skabe en hyggelig stemning i de mørke måneder. Derfor er stagerne måske blevet fyldt med stearin rester? Det er heldigvis rigtig nemt, at få fjernet igen. Du kan blot stille stagerne i håndvasken og hæld kogende vand over dem.

Vaskemaskinen

For at afkalke vaskemaskinen skal du blot hælde omkring 30 g. citronsyre i sæbeskuffen og starte en vask ved 60ºC. Hvis mulig så gentag dette omkring 3 gange, for at komme al kalken til livs. Afslut med en 60ºC program uden sæbe eller citronsyre. Afslutningsvis kan vaskemaskinens si renses. Stil en bageplade på gulvet ved lugen og åben denne til alt vandet er løbet ud.

Fedtpletter i køkkenet

Fjern stegefedtet og pletterne på flisevæggen i køkkenet med en blanding af 2 dl. vand, 2 dl. eddike og 1 dl. opvaskemiddel. Smør det ud over fliserne og lad det sidde i omkring en halv time. Tør derefter over med en våd klud.

Rengøring af ovn og bageplader

Ovne med en almindelig glat emalje samt bageplader skal blot have en omgang brun sæbe, for at fjerne det fastbrændte snavs. Smør et godt lag brun sæbe på emalje-overfladerne og sæt ovnen på 100 ºC og sluk så snart sæben begynder at boble op. Når ovnen er kølet ned kan sæben vaskes af med vand og din ovn er ren og klar igen. Selve ovnens glasrude kan renses ved at lægge en klud med almindelig opvaskemiddel på, i omkring 30 minutter. Tør herefter glasset af, med en fugtig klud.
Rengøring af filter til emhætten

Filteret til din emhætte kan (for det meste) komme i opvaskeren. Men dette er dog ikke altid nok, til at få fjernet alt fedtet. Derfor kan du komme bagepulver og opvaskemiddel i kogende vad og kom filteret deri og lad det stå i et stykke tid. Skyl derefter godt af og filteret skulle gerne være så godt som nyt igen.

Vinduespudsning

For at få det perfekte vand til at pudse dine vinduer skal du bruge, 5 liter koldt vand, 1 spsk. Opvaskemiddel og en halv hætte salmiakspiritus. Så er det bare ud og i gang med at pudse.

Udover de lidt "tungere" rengøringsopgaver, er det også bare skønt at få gjort rent i hjemmet, så foråret rigtig kan nydes.

Brug eksempelvis universal cleaner fra Humdakin, som kan anvendes på alle overflader, der tåler vand. Sæben er beriget med antistatiske tilsætningsstoffer og naturlige ekstrakter fra havtorn og salvie. Efter brug efterlades rummet med en mild og behagelig duft.

Derudover er det også vigtigt at "forkæle" dig selv engang imellem. Køb nogle friske afskårne blomster til en vase eller nogle nye friske grønne planter, til at give dit hjem et nyt frisk pust.

God fornøjelse :-)


Udendørs sjov og leg – nu kommer foråret!

Vi er endelig kommet igennem den mørke, men dog hyggelige, vinter og dagene er blevet længere og lysere. Jorden begynder ligeså stille at tø op, blomsterne begynder at blomstre og træernes blade springer ud. Vi har samlet en række udendørs forårsaktiviteter, som I kan lave, sammen med jeres børn. 

Tegn med kridt

Lad børnene folde deres kreative side ud, ved at tegne med kridt på fliserne og asfalten. Det er sjovt for børnene med et kæmpe lærred at tegne på.

Hvis børnene er lidt ældre ligger det også op til forskellige former for leg, som børnene kan tegne baner til. Såsom at hinke, ”Ost” og ”Jeg melder krig mod…..”.

 

Gør haven forårsklar

Skal I ud og gøre haven forårsklar, så er det oplagt at få børnene til at hjælpe til. Lad børnene være med til at plante blomster, grønsager og krydderurter. Har I mulighed for det, så lav et lille bed til dem, som er deres eget og hvor de selv er med til at bestemme hvad der skal plantes. Har man ikke en have, man kan plante ud i, kan det sagtens gøres i små potter.

Find havesættet frem, både til dig og børnene, og gå i krig med at gøre haven og sandkassen klar til forårets og sommerens strabadser og leg.

 

Kæmpe sæbebobler

Det er altid et hit at blæse sæbebobler og se dem flyve rundt for til sidst at springe. Men det er endnu sjovere, hvis boblerne er kæmpe store!

Hvad skal du bruge?

  • 1 liter koldt vand
  • ½ dl. opvaskemiddel (grøn Fairy Ultra skulle eftersigende være det bedste)
  • 1 spsk. glycerin
  • Tyk ståltråd

Hvordan gør du?

Bland vand med opvaskemiddel og glycerin og rør forsigtigt rund. Form ståltråden som et forstørrelsesglas (man bestemmer selv hvor stor hullet, og derved boblerne, skal være).

 

Udforsk naturens insekter

Mange børn har en stor interesse for dyr og insekter. En nem måde at komme i kontakt med insekterne på er at grave et lille hul og komme en spand ned. Lad den stå natten over og kig dagen efter hvilke insekter og kravl, der er faldet ned i nattens løb.

Ta' papir og farveblyanter med udenfor, og kast jer ud i og tegne de forskellige insekter. I kan eventuelt lave en leg ud af det og se hvem der kan tegne flest forskellige insekter.

 

Cykel en tur

Cyklen har stået inde hele vinteren og nu er det på tide at få den luftet. I kan starte med at lege mekaniker og gøre cyklen klar. Tjek om der er luft i dækkene, virker bremserne og vask cyklen til sidst. Så er i klar til en frisk cykeltur.

Hvis den lille er ny på cykel eller først skal til at lære det, er foråret den perfekte årstid at lære det på, så børnene er klar til sommeren.


Hjemmelavede ispinde

Hjemmelavede ispinde

De hjemmelavede ispinde er både nemme og sjove for børnene at lave og smager helt fantastisk. De er gode til varme sommerdage og man kan lave dem med sine yndlingssmage.

 

Til hjemmelavede ispinde skal du bruge:

  • Vand
  • Saftevand (fx hyldeblomst)
  • Forskellige bær og frugter

Sådan tilbereder du hjemmelavede ispinde:

Skær frugterne i mindre stykker og skyl bærrene. Bland vand og sagt. Kom fugtstykkerne og bærrene i små ispinde forme og hæld saftevandet over. Frys ispindene så de er klar til når de skal spises.

 

Velbekomme :-)


Hjemmelavede knækbrød

Sprødt og godt - med masser af frø og kerner

Disse knækbrød er en sikker vinder. De er nemme at lave og smager godt. De er gode som de er til en lille hurtig snack, både med og uden pålæg. De er også hit i madpakken som en lille hapser.

Til knækbrød skal du bruge:

  • 1 dl. havregryn
  • 1 dl. hørfrø
  • 1 dl. sesamfrø
  • 1 dl. græskarkerner
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 1 dl. chiafrø
  • 3 dl. mel
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 dl. olivenolie
  • 3 dl. vand

 

Sådan tilbereder du knækbrødet:

Bland alle ingredienser sammen. Kom bagepapir på en bageplade og fordel massen. Skær firkantede stykker med en kniv eller en pizzaskærer.

 

Bages ved 180° i 15 minutter.

 

Velbekomme :-)


Æblesnack med peanut butter

Hurtig og lækker!

Denne æblesnack er hurtig at lave og smager rigtig godt. Det er god lille snack til dit barn (og dig selv).

 

Til æblesnack skal du bruge:

  • 1 æble
  • Peanut butter
  • Kanel

 

Sådan tilbereder du æblesnacken:

Skær æblet i både og fjern kernehuset. Smør en klat peanutbutter på og drys lidt kanel og server.

 

Velbekomme :-)


Smoothie med bær og banan

Til den søde tand

Rigtig lækker smoothie til den søde tand. Den er dejlig nem at tilberede.

 

 

 

 

 

 

 

Opskriften er til 2 glas

Til bær smoothien skal du bruge:

  • 3 dl. neutral yoghurt
  • 1 banan
  • En håndfuld frosne bær
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl. appelsinsaft

 

Sådan tilbereder du bær smoothien:

Bland alle ingredienserne i en blender eller lignende og blend til der ikke er nogle klumper tilbage. Hæld smoothien over i et glas og server med et sugerør.

 

Tip: har du smoothie til overs kan det med fordel fryses ned i en ispinde form.

 

Velbekomme :-)

 


Hjemmelavede chips

Hjemmelavede chips - mums!

Disse hjemmelavede chips er endnu bedre end dem du kommer hjem med fra supermarkedet. De smager himmelsk og fungere ideelt som en lille snack.

Til hjemmelavede chips skal du bruge:

  • 1 sød kartoffel
  • Lidt olivenolie
  • Salt

 

Sådan tilbereder du de hjemmelavede chips:

Skær den søde kartoffel i tynde skiver, du kan eventuelt bruge et mandarinjern eller en kartoffelskræller. Dræn skiverne for vand ved at ligge dem mellem to viskestykker. Kom kartoffelskiverne på en bageplade og pensle med lidt olie og drys en smule salt over.

 

Bages ved 170° til de har fået farve.

 

Stilles til afkøling på en rist til de er blevet sprøde.

 

Velbekomme :-)


Bananbrød

Smagfuldt og saftigt bananbrød!

Bananbrødet er en rigtig fin eftermiddagssnack og smager derudover helt fantastisk!

Til bananbrødet skal du bruge:

  • 3 bananer
  • 200 g. mel
  • 3 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g. nødder (hvad du lige har liggende)
  • 1 knivspids salt
  • 60 g. mørk chokolade
  • 1 spsk. honning

 

Sådan tilbereder du bananbrødet:

Hak nødder og chokolade. Mos bananerne med håndkræft eller med en stavblender.  Bland alle ingredienserne og kom dejen i en rugbrøds form eller lignende med bagepapir i.

Bages ved 180° i ca. 40 minutter.

 

Velbekomme :-)


Havregryns muffins

Lækre og nemme havregryns muffins!

Havregryns muffins er super nemme og hurtige at lave og smager samtidig godt. De er gode som enten en lille snack, et lille mellemmåltid eller til at komme med i madpakken.

 

Opskriften er til ca. 20 styks

Til havregryns muffins skal du bruge:

  • 3 gulerødder
  • 2 æbler
  • 300 g. havregryn
  • 3 dl. mælk
  • 2 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • 2 æg
  • 1 håndfuld mandler

 

Sådan tilbereder du havregryns muffins:

Riv gulerødder og æbler. Bland de resterende ingredienser sammen undtagen mandlerne. Kom derefter de revne gulerødder og æbler i dejen. Fordel dejen i små muffins forme. Hak mandlerne og drys dem ovenpå. 

 

Bages ved 200° i ca. 20 minutter.

 

Velbekomme :-)


Boller i (grøn) karry

(Grønne) aftensmadopskrifter

Har i også svært ved at få jeres børn til at spise grønsager? Vi kender godt selv til den lange kamp ved middagsbordet engang imellem. Vi ville ønske, at denne engang imellem kunne blive skiftet ud, med en rolig, afslappende og hyggelig middagsstund. Vi har derfor prøvet at samle nogle af de "nemme" klassikere, i en lidt sundere og grønnere udgave, og hvor grønsagerne bliver camoufleret for dit barn.

 

Boller i (grøn) karry

 

Opskrift til 4 personer

Til kødbollerne skal du bruge:

  • 500 g. hakket svinekød
  • Salt og peber
  • 1 løg
  • ½ squash
  • 2 spsk. mel
  • 1 æg
  • Salt og peber

Til den (grønne) karry sauce skal du bruge:

  • 2 løg
  • 4 gulerødder
  • 1 persillerod
  • ½ squash
  • Lidt olivenolie
  • 1 spsk. karry
  • 1 stor dåse kokosmælk
  • Salt og peber
  • 1 hønsebouillonterning m. vand

Du kan med fordel bruge andre grøntsager, alt efter hvad du lige har liggende i dit køleskab samt lidt fløde eller mælk i stedet for kokosmælken.

 

Sådan tilbereder du kødbollerne:

Riv løg og squash. Rør kødet sammen med salt, peber, løg, squash, æg og mel. Form dem til kødboller og kom dem i kogende vand i ca. 8-10 minutter, til de er gennemstegte.

Sådan tilbereder du den (grønne) karry sauce:

Skræl og hak alle grøntsagerne og sauter dem i en gryde med lidt olivenolie. Lad med stege lidt under omrøring i ca. 5 minutter. Tilsæt karryen og hæld bouillon vand over og lad det småkoge under låg i omkring 15 minutter eller til grønsagerne er møre. Blend grønsagerne med en stavblender. Tilsæt kokosmælken og smag til med salt og peber.

Kom bollerne op i den grønne karry sauce og server med enten ris, boghvede eller blomkåls-ris alt efter hvad i har lyst til.

 

Velbekomme :-)


(Grønne) deller med mos

(Grønne) aftensmadopskrifter

Har i også svært ved at få jeres børn til at spise grønsager? Vi kender godt selv til den lange kamp ved middagsbordet engang imellem. Vi ville ønske, at denne engang imellem kunne blive skiftet ud, med en rolig, afslappende og hyggelig middagsstund. Vi har derfor prøvet at samle nogle af de "nemme" klassikere, i en lidt sundere og grønnere udgave, og hvor grønsagerne bliver camoufleret for dit barn.

 

(Grønne) deller med mos

 

Opskrift til 4 personer

Til de (grønne) deller skal du bruge:

  • 500 g. hakket svinekød eller hakket oksekød
  • Salt og peber
  • 1 løg
  • ½ squash
  • 2 spsk. mel
  • 2 spsk. havregryn
  • 1 æg
  • En slat mælk
  • Salt og peber

Du kan med fordel bruge andre grøntsager til dine deller, alt efter hvad du lige har liggende i dit køleskab.

Til mosen skal du bruge:

  • 1 knoldselleri
  • 40 g. smør
  • Salt og peber

 Du kan med fordel bruge andre grøntsager såsom kartofler, gulerødder, broccoli og blomkål. Hvis du vælger at bruge eksempelvis broccoli eller gulerødder får mosen en fin grøn -og orange farve, som kan være sjovt for barnet at spise. Du kan også komme en lille smule rødbedesaft i de ”hvide” grønsager for at få en rød mos.

 

Sådan tilbereder du de (grønne) deller:

Riv løg og squash. Rør kødet sammen med salt, peber, løg, squash, mælk, æg, mel og havregryn. Form dem til deller og steg dem på panden i 8-10 minutter, til de er gennemstegte, eller kom dem i ovnen i et ildfastfad ved 200° i omkring 20 minutter.

 Sådan tilbereder du mosen:

Skræl og skær knoldsellerien i mindre stykker. Kom stykkerne i en gryde med vand og lad dem koge til de er møre. Hæld vandet fra og kom smør, salt og peber i og blend med en stavblender.

 

Server de (grønne) deller sammen med mosen.

 

Velbekomme :-)

 

 


(Grøn) Lasagne

(Grønne) aftensmadopskrifter

Har i også svært ved at få jeres børn til at spise grønsager? Vi kender godt selv til den lange kamp ved middagsbordet engang imellem. Vi ville ønske, at denne engang imellem kunne blive skiftet ud, med en rolig, afslappende og hyggelig middagsstund. Vi har derfor prøvet at samle nogle af de “nemme” klassikere, i en lidt sundere og grønnere udgave, og hvor grønsagerne bliver camoufleret for dit barn.

 

(Grøn) Lasagne

 

Opskrift til 4 personer

Til den (grønne) kødsovs skal du bruge:

  • 500 g. hakket oksekød
  • 1 Løg
  • 1 fed hvidløg
  • 4 gulerødder
  • ½ squash
  • 1 bakke champignon
  • 3 stænger bladselleri
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse tomatpurre
  • Lidt olivenolie
  • 1 hønsebouillonterning m. vand
  • Salt og peber

Du kan med fordel bruge andre grøntsager, alt efter hvad du lige har liggende i dit køleskab.

 

Sådan tilbereder du den (grønne) kødsovs:

Steg det hakkede oksekød i en gryde med olivenolie til det har fået farve. Riv og skær imens grønsagerne fint og kom dem ned til kødet. Kom derefter de flåede tomater, tomatpurre og bouillon i.  Lad det småsimre og smag derefter til med salt og peber.

Kom dernæst den (grønne) kødsovs i et ildfastfad i lag med lasagneplader og kom lasagnen i ovnen. Kom revet ost på toppen når den har stået halvdelen af tiden i ovnen.

 

Prøv i stedet for klassiske lasagneplader at komme ”squash plader” i stedet for.

Spaghetti-squash plader:
Skær squash ud i lange, tynde skiver og placer dem i lag med den (grønne) kødsovs. Drys dem med en lille smule salt inden du kommer sovsen over. 

 

Bages ved 200° i ca. 35 minutter.

 

Velbekomme :-)