Fem tips til den første biograftur

Børn på biograftur
Kristian på 2,5 var begejstret over at se sin gamle ven Postmand Per på den store skærm, Agnes på 3 ville hjem, da hun havde spist al sit slik. Børn er forskellige når det gælder biograftålmodighed. Læs vores tips til den første biograftur her. Foto: Pixizoo Magasin

At tage i biografen kan være en hyggelig ferieaktivitet for både store og små, men hvad er det lige man skal overveje inden den første biograftur med en tumling? Få fem tips her.

  • Børn er forskellige og eksperter vil måske fremhæve en helt bestemt alder på, hvornår børn er klar til den første tur i biografmørket. Du er dog ekspert på dit barn og har du en lille fyr, der elsker at sidde på sin lille bagende og se det ene afsnit af Backyardigans efter det andet, kan det sagtens være han er klar som 2,5 årig, mens andre hverken kan magte koncentrationen eller mørket før de er 3-4 år.
  • Vælg om muligt en film med figurer de kender. Der er noget stort over at kunne sidde og se sine favoritkarakterer tone hen over det store lærred, og som bonus giver det en tryghed samtidig med, at det kan være med til at fastholde juniors opmærksomhed i det lange løb.

 

LÆS OGSÅ ‘FULD FART FREM PÅ TO HJUL’ »

 

  • Tank op! Måske har du selv rigelig med snacks i tasken eller måske skal det også være en første gang for at få lov at blande sin helt egen pose med biografsnoller. Snacks kan under alle omstændigheder være med til at fastholde interessen liiiiige lidt længere.
  • Kan du ikke få junior til at sidde stille mere end 15 minutter inde i filmen, så lad være med at kæmpe en forgæves kamp til irritation for andre små biografgængere. Accepter, at barnet måske bare ikke er helt klar endnu.
  • Lad det være et forsøg og lad være med at ærgre dig. Nyd udflugten allerede når I tager hjemme fra, på den måde føler du ikke at pengene er spildt, hvis I er nødt til at gå før filmen slutter. Så kan det være I ser hele filmen næste gang. – Og får I set filmen til ende, så nyd at I nu har en ny fællesaktivitet, der kan afveksle de mange legepladsture en smule.

 

F for Får – The Movie kunne måske være et hit til den første bio-tur, hvis den lille ny biografgænger allerede kender serien fra Netflix?

 

SE ANDRE AKTUELLE FAMILIEFILM I BIOGRAFEN, LIGE HER »