Graviditetstest for nybegyndere!

Står du og undre dig over hvornår man skal tage en graviditetstest, eller undre du dig over hvordan en positiv graviditetstest ser ud? Som førstegangsgravid eller første gang man tager en graviditets, kan det være meget svært at vide hvordan man skal forholde sig til graviditetstest, både før, under og efter man har taget den. Vi har her svaret på en masse spørgsmål om graviditetstest, måske du kan finde svar på lige præcis dit spørgsmål.

Hvornår er det godt at teste?

Som udgangspunkt er det bedst at vente med at teste til man er 14 dage over sin forventede menstruation, for at få et klart svar. Men i dag findes der dog tidlig graviditetstests, der kan teste graviditeten allerede 8 dage efter befrugtningen, som svarer til 5 dage før forventet menstruation. Ofte koster de tidlig test mere end de almindelige.

Hvordan ser en positiv test ud?

Er det første gang du prøver at tage en graviditetstest, kan det være svært at vide hvornår en test er positiv, hvornår den er negativ og hvornår den er ugyldig. En test kan er faktisk positiv lige så snart der er 2 streger, selvom den ene streg er meget utydelig. Det er nemlig meget sjældent at en test er falsk positiv, hvis man aflæser den inden for det tidsinterval, der står på testens brugsanvisning. Dette betyder at man ikke kan være mere eller mindre gravid, og at 2 streger er den positiv ligegyldig hvad. Er du usikker på om du nu ser 2 streger, anbefales det at vente et par dages tid, også tage en nu.

 

 

Hvad skal jeg gøre hvis graviditetstesten er positiv?

Når du har testet og du ender med en positiv test, så bør du ringe til din egen læge og aftale en tid. til denne tid vil der blive lavet en vandrejournal, og i vil  få en lille snak om hvad der nu skal ske. Alt efter om du har haft en uregelmæssig menstruation, en regelmæssig eller ønsker abort, vil der ske noget forskelligt.
Er du usikker på hvornår du blev gravid, kan du blive tilbudt en terminsscanning, for at finde ud af hvor langt du er henne i graviditeten.

Hvad skal jeg gøre hvis graviditetstesten er negativ?

Er testen negativ, kan det være fordi du har testet fortidigt, og du bør derfor vente nogle dage før du tester igen, måske du ikke er langt nok henne til at kunne teste. Er din menstruation dog udeblevet i længere tid, men graviditetstesten er negativ, kan der være andre årsager, du bør derfor kontakte din læge.

Er graviditetstesten negativ og du får din menstruation, så er det bare at prøve igen. Har i prøvet over et år kan dig og din partner bliver undersøgt af jeres læge, eller videresendes til en fertilitetsklinik som kan hjælpe jer til det ønskede barn.

Hvor kan jeg købe graviditetstest og hvad skal jeg købe?

Stort set alle dagligvarebutikker har graviditetstest, du kan f.eks. finde dem i Fakta, Bilka, Rema 1000 og Netto, men også Matas og Apoteket har et hav af muligheder, indenfor graviditetstest. Nogle butikker har dem fremme ved kassen, hvor andre har dem ved reolen med personlig pleje.

Der findes mange forskellige graviditetstest, der er f.eks. strimlerne, som er billige og tages ved at man tisser i en kop og derefter dypper graviditetstesten i koppen. Ønsker man ikke at tisse i en kop er det også muligt at købe gravitetsstav. Denne test tisser man direkte på, også giver den 1 for negativ eller 2 streger for positiv. Så er der digital graviditetsteste, som man også tisser direkte på. Den skriver enten gravid, ikke gravid og nogle skriver endda hvor langt man er henne. Andre digitale test skriver enten yes eller no alt efter om man er gravid eller ej.

Ønsker man ikke at skulle personligt ud og købe graviditetstest, så findes der et hav af hjemmesider man kan bestille fra.

Andre artikler om samme emne

Har du testet positiv? så tjek artiklen om must haves til gravide ud!  eller måske du ikke kan teste endnu, men ønsker at vide hvilke tidlige graviditetstegn du kan kigge efter.
Når man er gravid får ord lige pludselig en helt ny betydning, en betydning de måske ikke har tænkt på.