Har din baby mareridt? Sådan håndterer du det

sovende babyFor lidt siden lå dit barn og sov stille og fredeligt i sin seng, men pludselig skriger barnet og er utrøstelig. En time senere gentager det sig, og denne gang går der endnu længere tid, før der bliver ro. Har du også prøvet det? Eller endda at det gentager sig mange gange i løbet af natten.

Selvom det er utrolig ubehageligt som forældre at opleve dette, er det ganske normalt. Børn sover nemlig mere uroligt og drømmer meget i forskellige perioder af deres liv – og de fleste børn vil også have perioder, hvor de vågner med mareridt.

For baby kan dette ofte hænges sammen med de såkaldte “tigerspring”, hvor barnet gennemgår en stor udvikling både mentalt og motorisk. Som du nok selv kan nikke genkendene til, så bliver alle dages indtryk og oplevelser bearbejdet under søvnen og i drømmene.

LÆS OGSÅ: ‘Tigerspring: Hvad er det, og hvordan tackler man det?’» 

Hvorfor har babyer og børn mareridt?

Ifølge drømmeforsker, Michael Rohde, begynder vi at drømme allerede i morens mave, og det er her, vi drømmer allermest. Mens drømmesøvnen (REM-søvnen) udgår 25% af vores søvn, når vi er teenagere og 20% når vi er blevet “gamle”, udgør den hos nyfødte 50% af søvnen.

Dette kan i følge Michael Rohde være et “udtryk for modningen af centralnervesystemet (CNS). At der med andre ord er enormt meget tryk på væksten i vores hjernes mere avancerede funktioner, og hvor drømmene så fungerer som en del af denne modningsproces.”

Som nævnt er det ganske normalt for babyer og børn at have mareridt. Det er vores hjernes måde at bearbejde de oplevelser og følelser, som vi har oplevet i løbet af dagen. Da mange af disse indtryk og følelser opleves af barnet for første gang, kan dette muligvis også udløse flere urolige drømme og mareridt.

Hvad udløser mareridt hos babyer og børn?

Oftest kan urolige drømme og mareridt udløses af, at der “sker for meget”, eksempelvis at der sker for meget omkring dem, som de ikke når at bearbejde i løbet af dagen, og det derfor skal fordøjes om natten. Derudover kan overgange og store udfordringer også være med at udløse mareridt, eksempelvis tigerspring, flytning eller dét at starte i institution.

Hvis dit barns urolige drømme eller mareridt fortsætter over en længere periode, skal man overveje, hvordan hverdagen ser ud, og hvilke ting der muligvis skal ændres. Sker der for meget om aftenen lige inden barnet skal sove? Er der uro i institutionen?

Hvis der sker for meget i barnets liv, kan man med fordel prøve at gøre hverdagen lidt roligere. Derudover handler det også om, at gøre tiden inden puttetid så rolig og afslappet som mulig.

LÆS OGSÅ: ‘Tjekliste til en god og hyggelig puttetid’»

Sådan beroliger du dit barn om natten

baby mareridtSelvom det er utrolig ubehageligt og kan være svært at holde hovedet koldt, når dit barn skriger for fuld hals og er helt utrøstelig om natten, er der dog nogle ting, du kan gøre, for at hjælpe dit barn med at blive beroliget og falde i søvn igen.

  • Gør situationen så rolig som muligt
  • Start med at berolige og trøste barnet i dets egen seng, eksempelvis ved at holde barnet i hånden, synge en sang, hviske beroligende ord eller lægge en bamse i barnets arme
  • Hvis du ikke kan berolige barnet i sengen, så tag barnet og dets dyne op på dit skød og sid tæt, så barnet kan mærke dig
  • Tag barnet med ind i din seng, hvis dette ikke hjælper. Følelsen af at være tæt på mor eller far kan ofte være beroligende