Havregryns dadelkugler

Super nemme og lækre havregryns dadelkugler!

Dadelkuglerne er et rigtig fint alternativ til usundt slik. De er hurtige og nemme at lave og samtidig synes børnene, at

 det er sjovt at være med til at rulle og pynte de mange kugler. 

 

Opskriften er til 10-12 kugler  

 Til dadelkuglerne skal du bruge:

  • 200 g. friske dadler uden sten eller en dadelmasse
  • 3 spsk. kakaopulver
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • 2 dl. havregryn

 

Sådan tilbereder du dadelkuglerne:

Blend dadlerne med kakaopulver og vaniljesukker. Bland derefter havregryn i. Rul massen til små kugler.

 

Topping:

Rul enten dadelkuglerne i hakkede nødder, kokosrasp eller dyp dem i mørk smeltet chokolade.

 

Velbekomme 🙂