10 ting at lave i vinterferien

Vinterferien er lige om hjørnet og en uges fri sætter nogle krav til forældrenes kreativitet og idéer til aktiviteter. For hvad skal man få ugen til at gå med? Faktisk findes der i skolernes vinterferie, en masse sjove aktiviteter og arrangementer, rundt omkring i landet der er utrolig familievenlige. Vi har her samlet 10 idéer og forslag til, hvad du kan lave i vinterferien sammen med dine børn.

1) Udfold jeres kreative sider på Kreaskole

Billede lånt fra Lise Vanborgs Instagram

Lise Vandborg og Michael Stig Christensen kendt fra Nybyggerne 2016, Nybyggerene Rykker Ud og forfattere til Børnebyggerne, har solgt nybyggerhuset på Sjælland og er flyttet tilbage til Nordjylland. I vinterferien (uge 8 i Nordjylland) afholder de en 3 dags Vinter-kreaskole.

Dette finder sted i Skørping på Skørping Kulturstation, mandag d. 18/2, tirsdag d. 19/2 og onsdag d. 20/2. Det vil være 3 timer hver dag fra 12.00-15.00. Onsdag vil der være forældre kaffe fra 15.00-15.30, hvor alle børnenes kreative ting vil blive vist frem.

Kreaskolen giver dit barn lov til at udfolde sig kreativt og udfordre sig selv i forskellige workshops. De tre dage skal give børnene en bedre forståelse for genbrug og upcycling, samt skabe nye bekendskaber og oplevelser for livet. Kreaskolen skal inspirere og give børnene lysten til, at tage kreativiteten med hjem. De to tidligere nybyggere har tidligere afholdt Kreaskole og med stor succes! Se med her og se, hvordan sommer-Kreaskolen forløb.

Prisen for alle 3 dage inklusiv materialer, snacks og drikkevarer er 850 kr. Aldersgruppen for skolen er 8-16 år. Klik her og læs mere omkring tilmelding.

I november sidste år var vi hos Pixizoo, med til at fejre bogreleasen af Børnebyggerne. Eventet indebar en masse kreative workshops til børn og goodiebags fyldt med lækkerier fra Pixizoo, samt en konkurrence om et smart Michi værktøjsbælte. Det var en super god dag, fyldt med sjov og leg.

2) Tag en tur på biblioteket

Vinterferien tilbyder en oplagt mulighed for at finde gode bøger frem og samles i sofaen til højtlæsning. Start dagen med at tage på biblioteket og lade børnene finde de bøger, de gerne vil have læst højt eller selv læse. Derudover afholder rigtig mange af landets biblioteker gratis aktiviteter for børn og unge i vinterferien.

Du kan finde arrangementer på København Kommunes bibliotekers hjemmeside.

På bibliotekerne i Aarhus kommune kan børnene eksempelvis se dukke teater, for de mindste eller LEGO workshop for de lidt større børn i Lystrup. Du kan finde alle arrangementer på bibliotekerne i Aarhus Kommune her. I Aalborg kommune er de kreative og tilbyder forskellige opgaver. Se alle arrangementerne på biblioteker i Aalborg området, her.

Samtidig har mange biblioteker i dag også andre sjove tilbud, hvor børnene let kan tilbringe et par timer: legetøj, spil, klæd-ud tøj og meget mere. Mens børnene er optaget af aktiviteterne, kan du jo læse en avis eller magasin og nyde en kop kaffe.

3) Tag en tur i Zoologisk Have

polar-bear-1096468_960_720Også i de Zoologiske Haver rundt omkring i landet har de særlige aktiviteter og arrangementer i vinterferien. I kan også gå rundt i haverne og se, hvordan de mange forskellige dyr opfører sig om vinteren. Nogle dyr nyder nok kulden mere end andre

Du kan eksempelvis i Odense Zoo prøve og fodre giraffer, og hør fortællinger om regnskovens dyr. Se Odense Zoos program for vinterferien her.

I Aalborg Zoo kan du høre om udviklingen fra dinosaur til fugl, og bygge din helt egen dinosaur kasse til nutidens fugle. Find Aalborg Zoos program her. Derudover tilbyder Aalborg Zoo også, at man kan komme og slå dinosaurussen af tønden d. 3. marts og blive kåret til årets dinosaurkonge eller dinosaurdronning.

Også i Københavns Zoo kan du få særlige oplevelser i vinterferien. I kan eksempelvis opleve et sametelt, hvor dyrene og livet nord for polarcirklen er i fokus. Derudover kan børnene besøge Zoolab og være kreative i det nordiske værksted. Find hele programmet for vinterferien her.

4) Lav hjemmelavet fastelavn kostume

Når vi rammer vinterferien, er fastelavn lige om hjørnet. Helt præcis er fastelavn søndag, den 3 marts.

Fastelavn og tøndeslagning er en fast tradition i mange danske skoler, børnehaver, på biblioteker, fritidsforeninger og andre institutioner. Derfor er det også en oplagt mulighed at kreere et hjemmelavet fastelavnskostume i vinterferien. Du kan finde inspiration til fastelavn udklædning her på Pixizoo Magasin.

Find inspiration blandt de fine billeder indsendt af Pixizoos Facebook og Instagram følgere her. Du kan også se DIY’s på nemme fastelavnskostumer her.

 

 

5) Skøjtetur

skøjtetur vinterferienSelvom vintertid er skøjtetid, er vinterferien desværre ikke altid lig med sne og is.

Heldigvis finder der udendørs skøjtebaner flere steder i landet, hvor børnene kan lege isprinser og -prinsesser. Ved flere af disse skøjtebaner er der også mulighed for at leje skøjter, hvis man ikke ejer selv, samt leje stativ/pingvin til de mindre børn.

Du kan finde en udendørs skøjtebane i dit område på Dansk Skøjte Unions oversigt over udendørs skøjtebaner i Danmark her.

Hvis det skulle blive frostvejr og vandet på søer og i vandløb fryser til, er der nogle regler, man skal være opmærksom på, før man tager på skøjtetur. Man må frit færdes på søer og vandløb i skove og udyrkede arealer, som ejes af staten, kommunen eller folkekirken – medmindre andet fremgår af skiltning. Det er politiets ansvar at åbne for færdslen, når isen er tyk nok, typisk mindst 13 cm.

6) Arranger en bio-aften

Ta’ børnene i hånden og nyd en aften i biografen. Inden vinterferiens start har tre nye børnefilm premiere på Kino.dk:

  • “Sådan Træner Du Din Drage 3”
  • “LEGO Filmen 2”
  • “Vilde Rolf Smadrer Internettet”

Der er noget særligt ved at se en film i biografen, med det kan også være lidt af en udfordring at have mindre børn med i biografen. Koncentrationen kan hurtigt svigte, og så er det pludselig ikke så sjovt at sidde i en fyldt biograf.

 

Derfor kan I også lave en bio-aften derhjemme, hvor det foregår på jeres præmisser. Så kan I selv vælge, hvornår I er klar og hvornår der er brug for en tisse-pause. Lad børnene vælge hvilke(n) film I skal se, tag dynerne med ind i stuen og fyld skålene op med slik, popcorn, frugt eller hvad I nu har lyst til.

7) På ski i Danmark

Søhøjlandet skicenter
Billede lånt fra Søhøjlandet

Selvom man ikke lige skulle tro det, så er det faktisk muligt at stå på ski i Danmark. Skiløbet foregår bare indendørs eller på en kunstig skibane.

I de indendørs centre, eksempelvis IndoorSki i Rødovre og SkiArena i Viby ved Aarhus, står man på et rullebånd med en tilknyttet motor. Det simulerer ganske fint følelsen af at stå på ski.

Faktisk kan man også stå på ski udendørs i Danmark året rundt! Søhøjlandet ved Gjern Bakker har nemlig Nordens eneste helårs alpine skibakke og eneste helårs skicenter i Danmark. Den 117 meter lange skibakke består af 7500 m² kunstfibermåtter, som holdes våde for at få en god glideevne. Derudover har Søhøjlandet også en skikanon. Pisterne er af forskellige sværhedsgrader, så der er rig mulighed for at blive udfordret eller blot tage en kælketur.

De danske ski-centre erstatter muligvis ikke turen til alperne eller fjeldene, men de kan alligevel byde på en udfordring for store som små. Du kan finde en oversigt over alpine skianlæg i Danmark på Danske Bjerges hjemmeside.

 

8) Få varmen i svømmehallen

Uanset om det er koldt udenfor eller ej, så vil børnene med garanti elske en tur i svømmehallen.

Mange svømmehaller har faciliteter, der passer til hele familien, eksempelvis rutschebaner, lille bassin til de mindre børn, stort bassin til de mere øvede, boblebad og sauna. Nogle svømmehaller har cafeteria, hvor der kan købes snack’s til den lette sult.

Derudover stiller mange svømmehaller også ringe, træstammer, flydemadrasser, dykkeringe, svømmeplader, svømmefødder og andet vandlegetøj til rådighed. De fleste af landets svømmehaller har udvidede åbningstider i forbindelse med vinterferien. Børnene vil helt sikkert være dejligt trætte efter en hel dag i svømmehallen, hvor der bliver svømmet og leget.

Vælg dit område her og se åbningstider mm.

 

9) Tag på kulturelle oplevelser.

Tag forbi den gamle by i Aarhus, og oplev hvordan livet fra 1864 til 1974 var, måske du kan genkende nogle ting, fra bedsteforældrenes og/eller oldeforældreens ungdoms historier.

På Slagelse museum kan man opleve, hvordan det så ud da H.C Andersen gik i skole, og blev undervist i latin og græsk. Museet laver en særudstillingen og arrangerer aktiviteter for børnene i vinterferien.

Men der vil med garanti være et hav af magiske, sjove, enestående og spektakulære oplevelser, begivenheder og aktiviteter i din by her i vinterferien – både for børn og voksne.

 

10) Besøg et Science center

Børn er nogle nysgerrige små skabninger, der elsker at pille ved altid. Hvis du kan nikke genkendende til dette, så vil et besøg på et science center med garanti være et hit. Her er det nemlig tilladt at afprøve tingene; ja, I vil ligefrem blive opfordret til det. I de danske science centre går sjov, leg og læring op i en højere enhed, så der er noget for både børn og voksne.

Eksempelvis i Tycho Brahe Planetariet kan I få en fantastisk filmoplevelse i Rumteatret. Tag med på en rumrejse, tilbage til dinosaurernes tid, under havoverfladen og meget mere på det 1.000 m² store kuppellærred. Eller det nye Experimentarium, der åbnede den 26. januar 2016. En tredje mulighed kunne være Brorfelde Obervatorium, hvor I har rig mulighed for at observere og zoome ind på astronomien, naturen og geologien. Virkeligheden omkring os kan afsløre spændende ting om sig selv, når den kommer under lup eller ses i et andet lys. Tag børnene med til spændende værkstedsaktiviteter!

Find mange flere danske science centre på VisitDenmarks hjemmeside her.

 

Du kan også finde mange flere forslag og inspiration til aktiviteter i vinterferien på VisitDenmarks hjemmeside.