Kolik: Hvad er det, og hvad hjælper mod kolik?

De fleste kommende mødre har nok en forestilling om, hvordan deres barsel skal forløbe: lange gåture med barnevognen og cafébesøg med mødregruppen. Men når den lille ny skriger (og skriger og skriger) hjerteskærende, nægter at spise og har en krop, der er spændt som en flitsbue, stiller bekymringerne, frustrationerne og fortvivlsen sig hurtigt i kø. For hvad er der galt? Og har man gjort noget forkert?

Man prøver desperat alt, hvad man kan finde på: skifte ble, give mad, mavemasse, trøste, danse rundt og synge alle de vuggeviser, man kan komme i tanke om. Men lige lidt hjælper det. Mange nybagte (og fortvivlede) forældre kontakter læge ellersundhedsplejerske og får det famøse label, “kolik”.

Hvad er kolik?

grædende baby kolikDe fleste spædbørn vil på et eller andet tidpunkt få problemer med maveknep, da deres tarmsystem endnu ikke er fuldt udviklet, når de bliver født. Disse maveknep vil typisk resultere i, at barnet har det ubehageligt og derfor græder. Disse mavesmerter forsvinder ofte efter kortere tid.

Betegnelsen “kolik” bruger man på et eller sundt spædbarn, der græder/skriger i timevis hver dag eller nat, uden forældrene kan trøste barnet.

Fagpersonale bruger betegnelsen, når et spædbarn græder fra 3 til flere timer i træk og har gjort det 3 eller flere dage om ugen i de sidste 3 uger. Typisk kan der ikke findes nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor barnet græder og skriger. Dog mener flere læger, at denne definition er ubrugelig, hvorfor de fraråder forældre fra at begynde at tælle timer. Du/I kender jeres barn bedst, så lyt til jeres instinkt.

Faktisk får cirka mellem hvert 8. og 10. barn kolik. Det er derfor en ganske almindelig tilstand (selvom det absolut ikke føles sådan), som alle spædbørn vil få i større eller mindre grad.

LÆS OGSÅ: ‘Svanen, Den Blå Krans og CE.. Har du styr på mærkerne?’»

Derudover er det vigtigt at huske på, at kolik ikke er farligt for barnet, selvom det med garanti kan føles sådan for forældrene. Kolik forsvinder af sig selv, og børn med kolik udvikler sig normalt.

Hvor tidligt viser kolik sig?

Begynder typisk, når barnet er et par uger gammel og forsvinder som regel, når barnet er omkring 3 måneder gammelt. I sjældne tilfælde kan kolikken vare helt op til 6 måneder.

Normalt plejer kolikanfaldene at stoppe lige så pludseligt, som de er kommet: altså fra den ene dag til den anden. Mens det står på, er det altså vigtigt at huske på, at skrigeturene stopper igen!

Hvad er symptomerne på kolik?

symptomer på kolikSom tidligere nævnt er symptomerne på kolik, at dit barn græder og er helt utrøstelig. Mange børn vil desuden krumme sig sammen og trække arme og ben ind til kroppen, så det ligner, at barnet har smerter.

Derudover kan maven føles hård og udspilet, men hverken mavemassage eller hyppige prutter og bøvser hjælper.

Ofte kommer grådanfaldene om eftermiddag og ud på aftenen, men de kan sagtens komme i alle døgnets timer. Når lægen eller sundhedsplejersken undersøger barnet, kan denne ikke finde nogen forklaring på, hvorfor barnet skriger og græder.

LÆS OGSÅ: ‘Tigerspring: Hvad er det, og hvordan tackler man det?’»

Hvad er årsagen til kolik?

Der findes ingen god forklaring på, hvorfor nogle børn får kolik og andre ikke gør. Kolik har samtidig intet at gøre med, om det er baby nr. 1, 2 eller 3 i rækken eller om du ammer eller giver flaske. Det er utrolig vigtigt at huske på, at som forældre er det ikke jeres skyld, at jeres barn har kolik!

Selvom der ikke findes nogen forklaring, og der ikke er tale om en sygdom, er der dog en række ting, der medføre mavesmerter hos barnet. Hvis barnet har kolik, vil ændring af disse muligvis ikke hjælpe, men det kan være et forsøg værd:

  • Barnet sluger for meget luft når det ammes / får flaske
  • Barnet spiser for hyppigt (får f.eks. mad hver gang det græder) så maven ikke får ro
  • Barnet kan være allergisk overfor noget i kosten
  • Barnet er for anspændt og kan ikke falde til ro

Hvad kan man gøre mod kolik?

Der findes ikke nogen entydig effektiv behandling af kolik. Der findes dog flere produkter og gode råd, men det er meget individuelt, hvad der virker eller i givet fald lindre det en smule. Derfor handler det om at prøve sig frem.

Her finder du en række forslag, som du kan afprøve:

  • Kamillethe eller fenikkelthe på flaske
  • Læg barnet på ryggen og lav cykeløvelser med benene, så knæene skubbes op mod maven. Dette skulle stimulere tarmene til at få “luftet ud”
  • Bære barnet på din underarm mens det ligger på maven
  • Sørge for at barnet får bøvset af efter spisning
  • Minimere luftslugning ved amning eller flaske. Eksempelvis har Classic+ sutteflasken fra Philips Avent en anti-kolikventil, så mængden af luft, der kommer ned i barnets mave, minimeres
  • En gåtur med barnet i barnevogn
  • Zoneterapi: Behandling med zoneterapi angiveligt hjulpet nogle babyer med kolik. Dog er behandling med zoneterapi videnskabeligt undersøgt

 

LÆS OGSÅ: ’10 utraditionelle råd til førstegangs mødre’»

Gode råd til forældre med kolikbørn

kolik gode råd til forældreDer er ingen tvivl om, at det er ufattelig hårdt at være forældre til et barn med kolik og skulle opleve sit barn græde og skrige i timevis.

Når man som mor går alene derhjemme på barsel og bliver presset på alle sine ressourcer, er det ganske normalt at føle en stor skuffelse, afmagt og endda vrede mod sit barn.

Hvis du kan mærke, at vreden og frustrationerne bliver for overvældende, kan det være en god idé at ligge barnet i sengen og gå ud af rummet i et par minutter. Træk vejret dybt og prøv at skrige dine egne frustrationer ud – dette kan også være utrolig lettende.

Derudover er det utrolig vigtigt, at acceptere de svære følelser, som højst sandsynligt vil opstå. Lad være med at undertrykke følelserne, men stå ved dem og snak om dem med venner, familie eller fagpersonale. Du er ikke en dårlig mor eller far, fordi du har disse følelser!

Et tredje godt råd er, at I skal sørge for at aflaste hinanden og skiftes til at tage jer af jeres barn. Det allervigtigste er, at I får lov til at få et pusterum og mulighed for at trække vejret uden skrig i ørerne.

Det er også helt acceptabelt at bruge familie eller tætte venner til at tage over et par timer. Selvom det kan være utrolig svært at overlade et grædende barn til andre, så skal I også huske at tage jer af jer selv. Bare det at kunne tage et bad, gå en kort tur eller komme alene i supermarkedet kan give dig et overskud, så du kan klare det.

LÆS OGSÅ: ‘8 grunde til en babynest er et must have’»