Mocktails og alkoholfrie drinks – 5 lækre opskrifter

Jul, nytår, sommerfester og andre arrangementer er for mange danskere lig med øl, vin og cocktails. Men ikke som gravid! Og efter den tredje cola i streg, er sodavand ikke længere så interessant. Men du behøver ikke gå glip af lækre drinks, bare fordi du ikke drikker alkohol. 

Bryggerier og supermarkeder har fået øjnene op for de alkoholfrie øl, der faktisk smager af og minder om øl. Herunder Carlsberg Nordic, Mikkeller; Drink’in the sun og Heineken 0,0%Derudover findes der også et hav af alkoholfrie vine. Se blandt andet et udvalg, her.

Er du mere til drinks, har vi fundet 5 opskrifter på lækre mocktails (cocktail, der efterligner cocktail-smagen, dog uden alkohol), der smager fantastisk!

Mojito mocktail

En mojito er en rigtig drinks klassiker, der sagtens kan laves i mocktail-version.

Du skal bruge:

  • Rom sirup (“Monin” laver en god romsirup)
  • 8-12 friske mynteblade
  • ½ frisk lime i både
  • Knust is
  • Danskvand (ca. 5 cl)
  • Rørsukker (ca. 5 gram)

Start med at mose rørsukker og lime i et glas. Slå derefter smagen ud af myntebladene med et lille klap og smid dem ned i glasset – på denne måde bliver bladene ikke most og kommer med op i sugerrøret, men giver god smag.

Tilføj den knuste is (ca. ⅘ dele fyldt glas), når saften fra limen har nogenlunde opløst rørsukkeret. Tilføj derefter rom siruppen og rør rundt i glasset. Tilføj danskvand efter behov.

Opskrift og billede fra Mocktails.

Passion Soda

Passion Soda er en lækker frisk mocktail.

Du skal bruge:

  • 3 cl Monin Passionsfrugtpure
  • 4 cl Appelsinjuice
  • 1 cl Frisk limejuice
  • 5 cl Tonic
  • Isterninger

Shake isterninger, Monin passionsfrugtpure, appelsinjuice og limejuice i en shaker. Hæld det derefter over i et glas med isterninger.

Opskrift og billede fra Mocktails.

 

Piña Colada mocktail-version

Piña Colada er en fyldig cocktail, der fører tankerne til sommer, sol og bounty strande.

Du skal bruge:

  • 1 dl kokosmælk
  • 1 dl. knust ananas
  • 0,5 dl ananasjuice
  • Knust is
  • En knivspids brun farin

Hæld alle ingredienserne i en blender og blend til blandingen er ensartet. Hæld det op i et glas med isterninger og pynt drinken til den store guldmedalje!

 

Tropical Island

Skøn mocktail der er dejlig frisk.
Du skal bruge:

  • 4 cl limesaft
  • 4 cl citronsaft
  • 6 cl Ananassaft
  • 2 cl grenadine
  • Knust is

Kom alle ingredienser i en shaker og shake. Hæld hele indholdet i et rocksglas fyldt med knust is – Enjoy!

Opskrift fra Mocktails.dk.


Bloody Mary mocktail

Det er nok de færreste, der ikke kender den klassiske cocktail. Og den er ganske nem at lave uden alkohol – måske den også kan tage toppen af morgenkvalmen?

Du skal bruge:

  • 9 cl Mr. and Mrs T Tomat Juice
  • 0,5 cl Worcestershire Sauce
  • Tabasco
  • Sort peber
  • Salt
  • Pynt: Selleri

Put alle ingredienserne i en cocktail-shaker, sammen med knust is. Ryst shakeren og hæl indholdet i et glas. Pynt Bloody Mary’en med en selleristilk.

Opskrift og billede fra Mocktails.dk.