PixiMødrene: Flere røverhistorier fra landet (Mette K)

Den nemme beslutnArthur med det gode sovehjerteing om én mere!

Hvor mange helt nybagte forældre, er allerede (begge to) klar til nummer 2 inden for de første par måneder? – Og er enige om det!!

Selvom vi var, og er, fuldstændig over-forelskede i Arthur, kunne vi mærke, at der var rigeligt med kærlighed. Både til hinanden, til Arthur, til hund, til kat og til hønse-harem! – Og helt sikkert til én mere!

Jeg bliver 35 næste sommer, og kunne jeg selv have bestemt, så havde jeg nok fået børn for 10 år siden!!! – Men der var Kasper jo kun 17 og kørte rundt på scooter og spillede magic cards… Heldigvis nåede han, trods alt, lige at blive lidt mere mand før vi mødtes!

Udover min alder, og det at jeg jo lige skulle finde en mand at få mine børn sammen med, så er det nok allermest Arthurs skyld, at vi er klar til nummer 2. Han har fra starten været verdens nemmeste dreng, og vi satser på at det fortsætter…! Han har altid sovet hele natten og er altid glad. Jeg tror det kan tælles på én hånd, hvor mange gange han har grædt uden at han nemt kunne trøstes. Så vi tror, – måske dumt og naivt, at sådan bliver den næste nok også… Vi krydser fingre.

Da jeg var til det obligatoriske 8 ugers lægetjek efter fødslen, og lægen spurgte hvordan vi beskyttede os, tabte hun kæben, da jeg sagde, at det gjorde vi ikke, og det ville vi ikke… “Vil du ikke engang have p-piller?” Nej tak!

Og sådan skete det så: Arthur var 6 måneder, jeg var gravid!

Pseudo-tvillinger kom an…Arthur og maven - pseudo twins

Tvillinger lyder vildt – inden Arthur kom til, ville jeg gerne have tvillinger, så var det ligesom “overstået”. Men nu har vi Arthur, og shit man – hvis der lå 2 små rollinger derinde nu!!! Puha!

Vi har (heldigvis) fået afkræftet tvillinge-scenariet, men vi er selv skyld i, at vi ender op med PSEUDO-tvillinger!! Når der er mindre end 18 måneder i mellem to søskende, kaldes det pseudo-tvillinger og der bliver ca. 14/15 måneder mellem Arthur og den lille nye snotnæse.

Alt det her betyder jo så, at vi ender op med 2 ble-børn og ikke mindst 2 børn der kræver 100% overvågning! Det bliver hårdt arbejde, og vi fortryder sikkert 1000 gange! Men jeg er sikker på, at det er det helt rigtige for os, – så skidt med ble-kaos og overvågning – det bliver dejligt og sindsygt!

3 scanninger på 3 uger

Nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning er vist for alle, noget der skal overstås! Det gælder også for os. Jeg har indtil videre ikke været fan af scanningerne, hverken med Arthur og nu heller ikke med den nye…

Jeg måtte, for 14 dage siden, en tur til vagtlægen og videre til scanning på hospitalet! Med stærke smerter og et par dages blødning, frygtede jeg det værste. Den unge læge der scannede mig, var på ingen måde positiv, og mente at graviditeten nok var ved at gå til grunde! – Dog ville hun lige have en second opinion fra en ældre læge…

Vi var godt på vej til at være helt knuste, og en million tanker fløj igennem os. Men inden vi nåede helt ud i tovene, udbrød den ældre tilkaldte læge: “…men den ligger jo og bokser rundt derinde”!!! Jeg var tom for ord, lamslået og helt rystet. På under 10 min. gik vi fra total angste til overumplet-lykkelige! Men det var en frygtelig oplevelse…

Alt er godt igen og forklaringen på blødScanningsbillede af den nye lille babyning og smerter findes ikke!

Ugen efter blev det så tid til nakkefolds-tjekket, og jeg var tilbage på samme hospital. Denne gang mindre angst, men spændt på endnu engang at se den bette bokse rundt derinde! Der var fuld fart på, og nakkefolden var perfekt!

I næste uge har vi besluttet os for at gøre noget ekstravagant. Vi vil købe os til en tidlig kønsscanning. Hos den private jordemoder/scanningsklinik vi har fundet, er 14+0 uger det allertidligste man kan se fosterets køn – og vi kan åbenbart ikke vente!

Det er stort, at man idag kan beslutte, om der skal købes lyserødt eller lyseblåt i 4. graviditetsmåned (hvis man synes dét er vigtigt…?). Tilbage i start 90’erne kunne man først vide kønnet, når man lå med barnet i armene. Vi vidste i 14. uge, at Arthur var en dreng, og inden længe får vi de spændende nyheder om den lille nye…

Gode som dårlige scanninger – 3  styks på 3 uger er overvældende! Men alt er åbenbart godt, og vi glæder os stadigvæk helt vildt!

Skrevet af: Mette Kiel Aagaard, PixiMødrene, 2. indlæg.

‹ Læs Mettes forrige indlæg her                                                 Læs Mettes næste indlæg her ›