PixiMødrene: Fy for… (Karina)

…Og en masse grimme ord.. Har fået foretaget min første glykosebelastningstest, og har da sjældent drukket noget så sødt og ulækkert. Det efterfølgende ”sugar rush” udløste nok rystelser i min krop til at jeg nok kunne have mixet en cocktail, uden af bevæge mig det mindste.. Dog havde en cosmopolitan været at foretrække. Kom dog også ind til lægen med et blodsukker på 4.0 og efter 2 timer i venteværelset sagde blodsukkeret 5.8, hvilket ikke kunne være bedre ifølge min læge. Så jeg slipper indtil videre. Jeg er i den ”heldige” situation, at jeg pga. mit pco, skal have foretaget teste hele 2 gange, yeahhh for mig, eller noget L Så jeg kan se frem til, at jeg igen d. 19. December skal tilbringe 2 timer hos min læge. Men det er nu hyggeligt nok, så længe man sørger for at medbringe underholdning.

Troede jeg var så snu at medbringe min favorit serie, for så kunne jeg da fordrive tiden med den. Kom dog på andre tanker, da en af de bedste karaktere dør i serien, og ja, så måtte jeg ellers bruge alle mine kræfter på at holde tårerne tilbage, imens samtlige lemmer rystede derud af. Lidt pinligt at sidde der midt i venteværelset med så mange tårer i øjnene, at jeg kunne vande planter med det 😀 Men på den anden side, så skal der nærmest ingenting til før jeg græder.. Selv min bonus søns tegnefilm, kan få mine øjne til at løbe i vand. Noget andet der får mine hormoner helt op og kører, og ikke mindst mine tårer kanaler, er når jeg ser bette på skærmen. Det er altså et syn jeg ikke kan få nok af OVERHOVEDET. Tror på en måde, at jeg kommer til at savne at skulle til scanning og se ham på den måde. <3

scanning karinaBettemanden ville ikke samarbejde

Vi blev MD scannet den dag jeg ramte 20+0, så jeg var præcis halvvejs i hele graviditets cirkusset. Vi kommer ind i det første rum, hvor damen der scannede os, efter 35 min. måtte opgive at scanne bettemanden derinde, da han på INGEN måder ville samarbejde med hende.. Så jeg fik tørret gelen af maven og moslet tøjet på igen, for at vralte videre til et andet rum, hvor en mere erfaren sygeplejerske også måtte tage kampen op med den lille stædige mand vi venter os.. Alt i alt tog det dem sammenlagt 55 min at gennemføre scanningerne, og der havde de stadig ikke set tingene fra den vinkel de gerne ville, men kunne ud fra andre billeder se, at han var helt perfekt, og at der ikke var grund til de store bekymringer omkring hans udvikling og trivsel. Så på daværende tidspunkt (18. oktober) lå der hele 20 cm og 318g ren kærlighed i min mave <3 De kunne ikke nå at tage billeder til os, da han hele tiden undveg dem ved at dreje sig væk. Så det eneste billede vi fik, var dette af hans fine rygsøjle. Men det er selvfølgelig også bedre end ingenting!

Jeg var til selve scanningen meget nervøs, da jeg endnu ikke havde mærket noget til ham derinde. Man bliver jo nervøs, når man i ens terminsgruppe læser om den ene efter den anden der mærker liv, som ikke er ligeså langt i graviditeten som mig. Og det beroligede mig slet ikke, at min jordemor havde fortalt, at fra uge 20 skulle man have mærket ham, og uge 24 skulle man mærke ham hver dag… Så dagene op til MD scanningen var ustyrligt lange, og jeg var så nervøs for, om han overhovedet havde det godt derinde.

karinas maveSå kom der livstegn

Det skulle så vise sig, at jeg 4 dage efter md scanningen mærker de første livstegn. Første spark kom midt i, at jeg var ved at bage, hvor jeg brugte vores håndmixer. Nåede knapt nok at tænde for den, før der kom et ordentligt puf lige ved navlen, som om han da var dybt fornærmet over den høje lyd. Fra den dag har jeg mærket ham meget, og hver dag. Nogle dage mere end andre, men så længe han lige giver et lille puf fra sig, så er mor her tilfreds. Jeg kan dog ikke helt forene mig med følelsen af, når han vender og drejer sig derinde, det er virkelig en underlig følelse og til tider ubehageligt. Men sparkene og slagene er også på en måde hyggelige, i hvert fald indtil videre. Glæder mig allerede til vi skal se det bette væsen igen næste gang. Var allerede ved første lægebesøg indstillet på, at jeg skulle have flere scanninger end normal pga. mit pco og insulinresistens. Men fordi alt bare er forløbet så godt indtil videre, mener de ikke at der er grund til at jeg møder op til flere scanninger, så resten af scanningerne er for egen regning. Så mon ikke der bliver booket tid i løbet af det næste stykke tid til endnu et gensyn med bettemanden derinde, måske endda i 3D.

 

Skrevet af: Karina Laursen, PixiMødrene, 4. indlæg.

 

‹ Læs Karinas forrige indlæg her                                                                                                                                                                                                     Læs Karinas næste indlæg her ›