PixiMødrene: Gravid og studerende (Amalie)

amalieFor mig har det aldrig været givet, at jeg skulle have børn som studerende. Tværtimod har jeg altid troet at uddannelsen skulle være i hus, før jeg startede en familieforøgelse.

Alligevel sidder jeg nu med min runde mave i uge 31 og er langt fra noget, der ligner færdiguddannet. Og ikke nok med, at jeg har svært ved at se en ende på studiet, ja, så er David da heller ikke noget der ligner det at være færdig.

Så herhjemme har vi gjort det kort og godt, studieliv og familieforøgelse bliver intet mindre end fantastisk.

Hvorfor alligevel barn under studie

David og jeg har aldrig haft den helt store plan med, hvornår det lige præcis passede bedst med børn, men vi var dog enige om, at det ville være nemmest at starte en familie efter en stabil økonomi var etableret. Derfor var det heller ikke noget vi brugte timevis på at snakke om – indtil vi alligevel tog snakken sidste sommer, om at vi var enige om, at det var dér vores forhold bar henad. For os tog den ene snak den anden og ihærdigheden og nysgerrigheden omkring det at skabe en familie løb af med os, da vi først fik åbnet op for babysnakken.

Hurtigt gik det op for os, at ingen af os kunne vente til vores studier var færdige, da det alligevel lå 5 år ude i fremtiden for os begge. (Jeg læser Medicin på 3. semester og David læser Jura på 1. semester). Så pludselig måtte vi vende tankegangen om familieforøgelse med god stabil økonomi og uddannelse, til hvordan en familie kunne sættes sammen på en indtægt som hed 2xSU og en lille toværelses lejlighed i Århus.

Praktisk planlægning

Den store lyst til at skabe noget sammen, drev værket for at vi valgte at springe ud i den nye og ukendte verden med en baby. Men inden vi tog springet, valgte vi dog at snakke igennem, hvordan vi forventede tingene kom til at se ud, nu hvor vi ikke udfyldte glansbilledet med villa, volvo og vovse.

Først og fremmest valgte vi at tage en snak med SU-kontoret, for at få klarlagt hvordan vores økonomi helt reelt ville komme til at se ud – da vi trods alt ville sidde med denne indkomst en vis årrække. Eftersom vi begge er studerende var der her lidt at hente, da vi begge kan søge forsørgertillæg og får tilkendt nogle ekstra SU-klip. Så langt så godt. Trods en lav indkomst, ville vi da ikke gå i underskud med et ekstra familiemedlem. Dette var klart det vigtigste for os, vores verden kunne bestå. Så længe vi vælger at leve som studerende og ikke spiser gourmetmad, køber dyrt og lækkert tøj til os alle tre og kan leve med genbrug, så kører tingene rundt.

Derudover måtte vi undersøge, hvordan vores boligsituation havde mulighed for at se ud. Vi har selvfølgelig en drøm om at kunne få et lille hus med en have, hvor vores barn kan lege trygt og godt, eller i det mindste en flot lejlighed hvor der er et ekstra børneværelse til den lille. Ingen af delene ville vi kunne tilbyde den dag i dag, og vi valgte derfor at ligge en slagplan for, hvordan dette kunne omgås.

Vi begyndte ganske enkelt at se vores nuværende 53 kvm toværelses lejlighed an, og fandt hurtigt potentiale i den lille taglejlighed. Med lidt omrokering her og dér fandt vi hurtigt plads til både puslebord, seng og skabsplads til en ekstra mand. Vi blev enige om, at det var måden at starte ud, for så senere at flytte i en lidt større lejlighed, når pladsen bliver for trang herhjemme, og vi sammen havde sparet lidt op til en større husleje.

I tvivl, men fortryder intet

amalie piximorOfte bliver jeg forvirret og i tvivl af alle de tanker det hele fører med sig: ”Vil det nogensinde kunne lykkedes at fuldføre mit studie med et barn herhjemme? ”, ”Kommer økonomien til at hænge sammen? ”, ”Kan jeg have et normalt studieliv, med alt hvad det bærer med sig af socialt samvær og fester? ”, ”Ville det have været smartere at vente til vi trods alt næsten var færdige med studierne? ”. Tanker som nogle dage fylder mere end andre, dog er der ingen af tankerne som har fået mig/os til at fortryde vores valg.

Vi er stadig glade og spændte på den nye tilværelse – helt sikkert også skræmte – men det betyder så utrolig meget for mig, at det her er et fælles projekt, som vi begge skal have til at lykkes. Vi ved begge, at ingen af os ønsker at gå på kompromis med vores studier, så det vil til enhver tid blive en familie på vores helt egen måde, med studier som vi begge brænder for at færdiggøre, samtidig med at vi skaber noget unikt sammen i vores lille toværelses hjem.

En meget vigtig faktor i det hele har bestemt også været, at jeg trods min lidt større mave, altid er mere end velkommen til at deltage i alt hvad studielivet stadig tilbyder, og jeg ved at mine studieveninder vil tage mig tilbage i deres varme selskab, når jeg en dag vender tilbage fra barselslivet.

Med en fantastisk kæreste, gode stupiximor amaliedieveninder og en støttende familie, er jeg sikker på, at jeg nok skal vende stærkt tilbage til studiet, selvom hormonerne til tider spiller mig et puds.

Nogle ord jeg tog med fra mine forældre, som var meget betydningsfulde for mig, da vi stod og skulle gøre op, om det var den rigtige tid eller ej, var: Der er aldrig et perfekt tidspunkt at få børn, og hvis I har lyst, er der ingen grund til at vente

Skrevet af: Amalie Neve-Græsbøll, PixiMødrene, 5. indlæg.

‹ Læs Amalies forrige indlæg her                                                                          Læs Amalies næste indlæg her ›