PixiMødrene: Drumroll, please… (Karina)

scanningsbillede karinaDrumroll, please…

Vi (eller rettere sagt JEG) have valgt, at vi mellem NF og MD scanningen skulle til en kønsscanning – selvom manden absolut mente det var dumt, når vi nu kunne vente. Men jeg er på ingen måder tålmodig anlagt, så jeg fik manden slæbt med til en kønsscanning på Signes scanningsklinik i Århus den 13. september. Vi har haft et mindre væddemål kørende om, hvad vi ventede os. Min mand og bonussøn var fast besluttet og ret sikre på, at det ville blive en dreng, og moren, ja, hun havde på fornemmelsen at det blev en pige – af den årsag, at vi i min familie er lutter piger og vi har fået importeret alle fyrene ind i familien 😀 Hende der scannede os valgte at trække pinen lidt og gennemgik ALT hos baby, inden hun valgte at kigge efter, om det var en dreng eller pige.

Dog skulle der en del overtagelse til, da baby åbenbart mente, at vi kun måtte se ryggen. Bettefisen derinde var endda så flabet, at da vi endelig får et billede fra siden, så ryster bettefisen på hovedet og vender atter ryggen til os. Men efter en del besvær og en del overtalelse af baby, kunne hun afslører, at vi til marts venter os en skøn bette dreng, og min bonussøn dermed skal til at være storbror. <3 Så da hun fik ham filmet nedefra og afslørede, at vi ventede os en bette dreng, var manden hurtig til at få armene i vejret, som sad han på stadion til en fodbold kamp og hjemmeholdet lige havde scoret. 😀

Når kønnet viser sig at være anderledes end forventet..

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg faktisk havde ønsket mig en pige, især nu hvor min søster har min skønne niece, som jeg elsker. Jeg frygtede hvordan jeg ville reagere, hvis kønnet viste sig at være andet end hvad jeg troede. Ville jeg blive ked af det, eller skuffet?? Det er jo også lidt et luksus problem, så længe barnet erdrengetøj sund og rask og udvikler sig som det nu skal. Jeg tror, at jeg måske havde en ØV-følelse i et split sekund, indtil det faktisk gik op for mig, at det hele nu var meget virkeligt. Jeg kan fortælle at jeg er ovenud lykkelig for vores bette fyr i maven, og at vi allerede har fået sat navn på bette manden, som kommer til at hedde Storm.

Det er en helt speciel følelse, når man endelig kan sætte køn på ens baby og ikke mindst navn. Det hele bliver meget mere virkeligt, og man kan i visse former begynde at forberede sig til hans ankomst og købe det første tøj osv. Det er virkelig svært ikke at gå shop-amok i ALT det fine babytøj der er i butikkerne, og manden griner bare af mig, når jeg kommer hjem med noget nyt. Men de første småting er allerede i hus til bette manden. Dog må indretningen af hans gemakker vente, da vi er i processen med at få noget større at bo i – Så vi krydser fingre, for det sker INDEN bette manden melder sin ankomst <3

Når man stadig tror man er superwoman…

…og man bagefter må krybe til korset og anerkende ens begrænsninger efter en slem overraskelse. Jeg havde for et par weekender siden ualmindelig meget energi, og besluttede mig for, at det skulle i hvert fald udnyttes derhjemme, imens manden hjalp et vennepar med at male og flytte. Lørdagen startede med at jeg fik handlet, derefter fik hjemmet den helt store hovedrengøring, der blev sorteret i skabe, vaskekurven blev tømt for 4 maskiner med tøj – skal lige siges at jeg hver gang skal op og ned fra 4. sal! Samt jeg fik ryddet op i alle kroge af lejligheden, og midt i det hele fik fruen jo lyst til Pølsehorn, så det blev også lige bakset sammen, imens aftensmaden stod og simrede.

For at det ikke skal være løgn, var vi søndag ude at flytte igen, dog nøjes jeg med at gøre rent og nusse rundt. Men da jeg så 3 dage senere var til jordmoder og brokkede mig over spændt mave og ondt i maven, blev hun noget stram i betrækket, da hun mente jeg havde fået pluk veer. Så jeg blev beordret ned til min læge for at udelukke blærebetændelse eller nyre/bækkenbetændelse, hvor prøverne viste sig at være negative. Så der måtte jeg også stå skoleret overfor min læge, som var noget skrap med løftet pegefinger og det hele.. Jeg gik derfra med beskeden om, at hvis jeg ikke kunne lære at slappe af, var det næste nok en indlæggelse. Så kan jeg love for man kan finde ud af at slappe af, i sådan en grad, at jeg resten af dagen lå under dynen med hænderne på maven og med en god serie på skærmen.. Heldigvis er det gået i sig selv igen, og bette manden har fået lidt ro..

 

Skrevet af: Karina Laursen, PixiMødrene, 3. indlæg.

 

‹ Læs Karinas forrige indlæg her                                                                                                                                                                                                     Læs Karinas næste indlæg her ›