PixiMødrene: Når tingene begynder at gå op i en højere enhed (Karina)

gravidappBoligsituationen

En af de nok største bekymringer jeg har haft, siden jeg fik 2 streger på graviditets testen, var vores bolig situation. Vi bor lige nu 3 personer i en 2 værelses lejlighed på 67 kvm på 4 sal. Bettemanden har værelset, imens kæresten og jeg sover inde i stuen, ikke optimalt, men det er okay for nu, lige indtil vi fik den gode nyhed om at vi skulle være forældre og min bonus søn nu skal være storbror. Med udsigter til, at vi nok ikke ville få en bolig før om 1 år, ringede jeg til boligforeningen vi allerede bor i og fortalte dem om vores situation, og fik en god snak med den mest fantastiske medarbejder. Det viste sig så, at fordi jeg var flyttet ind til min kæreste og vi søgte lejligheden sammen, kunne jeg også få oprettet beboer anciennitet, hvilket betyder at vi nu pr. 15 januar, står og skal flytte i ny lejlighed. Så er der i det mindste den bekymring mindre at skulle gå rundt med.. Vi underskrev kontrakten i sidste mdr. og det passer helt perfekt med, at når vi overtager den, så begynder min barsel også – så det hele flasker sig lige for tiden.

Redebyggeriet

Efter vi har fået bolig er jeg virkelig begyndt at blive ramt at det såkaldte rede bygger gen… Jeg har altid glædet mig til at skulle indrette babys værelse, men trangen har virkelig manificeret sig i mig og kan næsten ikke vente. Ligeledes bliver postdanmark, GLS og diverse fragt selskaber sat i gang, da jeg er begyndt at bestille tingene hjem til bettemanden, så alt er klar til, når han melder sin ankomst i marts. 😀 Ved ikke om det bare er en kvinde ting, for min kæreste kan simpelthen ikke forstå, hvordan det kan fylde så meget af min tid. Men der er da et eller andet hyggeligt over at gå og nusse med de små detaljer. Finde ud af hvordan sengen skal stå, indrette puslebordet og sætte alle de små dimsedutter og nipsting på plads. Tror heller ikke helt det går op for mig, hvor tæt på det hele faktisk er, før jeg kan begynde at se en ende på ALLE de ting, der skal foretages og ordnes inden bettemanden kommer ud til os. :O Til gengæld kan jeg ikke forstå hvorfor han ikke er oppe og køre over de fine ting man kan få til bebs.. Men igen enhver undskyldning for at shoppe for en kvinde bliver også udnyttet, især i den her situation..!! <3 Vi, eller jeg skulle jeg nok sige, er nogenlunde godt med, har lidt opgivet at spørge kæresten hvad han synes, da han bare synes alle ting ser fine ud 😀 Men hey, så har jeg muligheden for at købe tingene selv, uden indblanding <3

babyting

På billedet ses nogle af de nyeste ting til bette manden. Blandt andet en super lækker vogn fra Emmaljunga, som vi var så heldige at få på tilbud.

De mange slag og spark

Imens jeg sidder og skriver dette indslag bokser bettemanden løs derinde, sådan for alvor. Selvom jeg tidligere længtes efter at mærke liv fra ham, så må jeg indrømme jeg ikke helt har vænnet mig til at mærke hans bevægelser endnu. Små slag og spark har jeg intet imod, men fornemmelsen af at han vender og drejer sig, eller slår saltomortaler, eller hvad han laver derinde, er altså en smule creepy og bryder mig ikke helt om den faktisk. Det er lidt en underlig følelse at sidde med, og føler mig lidt unormal til tider, når jeg beskriver det som en alien der prøver at bryde ud (sagt med humor, for at bløde emnet lidt op overfor andre), for så snart jeg nævner at jeg mærker liv hver dag himler alle op og siger ”åhhh er det ikke bare den mest fantastisk følelse nogensinde, tro mig du kommer til at savne den, når han er kommet til verden” Hvortil mit svar er ”Øhmmm nej, egentlig ikke altid” også står folk og glor på mig, som om jeg var totalt åndssvag. Desværre er det sådan, at jeg har et område under navlen, hvor jeg har mistet en del af følelsen efter en operation, og når han lige lader kroppen glide hen over det område, er det mildest talt ubehageligt. Ikke at det gør ondt, men min føleforstyrrelse gør at jeg ikke særlig tydligt kan mærke ham, men det blive til gengæld afløst af en prikkende fornemmelse henover hvor han placere sig, hvilket ikke altid er super behageligt.

Men hvor jeg dog glæder mig til at han kommer ud til os.. Det er nærmest ubeskriveligt hvor meget jeg glæder mig.. <3 Så nu må den 7. marts, eller hvornår han melder sin ankomst godt snart komme, og den kan kun gå for langsomt… <3

 

Skrevet af: Karina Laursen, PixiMødrene, 5. indlæg.

‹ Læs Karinas forrige indlæg her                                                                                                                                                    Læs Karinas næste indlæg her ›