PixiMødrene: Når traditioner mødes og startes (Karina)

December og traditionerbillede 1 piximor

December er for mange – også for mig – forbundet med en masse forskellige traditioner. Der skal laves adventskrans, kalenderlys dekoration, bages julesmåkager, købes gaver, hentes juletræ og det skal selvfølgelig også pyntes til den helt store guldmedalje. Alt imens man prøver at få en hverdag med eller uden børn til at hænge sammen.

Derudover er der en masse andre forskellige traditioner, som man har lært igennem sin opvækst.  Mange traditioner tager man med sig og videregiver til venner eller familie. Andre traditioner bliver implementeret, når man starter sin egen familie.

Jeg har jo, som I nok ved, fået en bonussøn, som er vant til én slags traditioner. Dem har vi valgt at videreføre og dermed starte vores eget mix af juletraditioner.

Vi startede vores advents weekend med at tage ud og købe ind til vores advent krans, hvilke vi selvfølgelig ventede med til lørdagen før advent, så vi sikrede os en kø uden lige i det lokale plantecenter. 😀 Men vi kom da igennem, trods en meget utålmodig knægt, som synes det var sjovere at bakke vognen op i folk :O

Da vi kom hjem begyndte operation adventskrans, som de 2 mænd i huset stod for. De fik lavet en rigtig fin dekoration, som knægten var meget stolt over og glædede sig til at tænde om søndagen.

piximor billede 2Så skal der pyntes op

Min kæreste, som efter dekorationen gik helt i selvsving, valgte, at han om aftenen skulle hente juletræ, så de dagen efter kunne pynte det sammen.

Vi bliver enige om, at fordi vi ikke har knægten til jul, skulle det ikke være et stort træ, og hvad kommer han hjem med?? Ja, et træ på næsten 2 meter :O.

Så adventssøndag, blev brugt på at tømme den nærmeste Søstrene Grene for diverse julekugler og glimmerbånd, da det krævede lidt mere pynt, end vi havde i forvejen 😀

Men det var alt værd, når man så hvor meget Emil hyggede sig med at pynte træet sammen med sin far.

Nye traditioner

Tror ikke man kan komme udenom at juletræs pyntning og gaveindpakning er en tradition i nærmest alle danske hjem. Dog har vi valgt at viderefører en tradition, som for mig er helt ny.

Vi har altid, så længe jeg kan huske, haft den regel, at gaverne først bliver lagt under træet, når alle gæsterne epiximor billede 3r ankommet juleaften, for at man ikke skulle blive for fristet af de mange gaver. Når alle så har spist og fået snakket lidt, er det tid til at danse om juletræet og så det store gaveåbnings show, hvor en fra familien starter med at vælge en gave og give til modtageren, så ser alle hvad personen får i gave. Derefter vælger modtager en ny pakke til en anden og sådan fortsatte det indtil der ikke var flere gaver tilbage.

Jeg har valgt, at vi bruger den tradition, som min kæreste altid har brugt med Emil, da han er vant til det både hos sin far, men også hjemme hos hans mor. Hvor gaverne bliver lagt ind under træet efterhånden som de bliver købt og pakket ind. Det giver god mening, og forhindrer at ungerne går og leder i gemte kroge og skabe for at finde deres gaver.

Det er lidt underligt at tænke på at alle de traditioner, man selv er opvokset med, nu skal gives videre til en ny generation.  En generation man selv er med til at skabe og præge indtil de selv står i situationen, hvor de skal til at videregive alt det de har lært hjemmefra.

Det her bliver min SIDSTE jul og nytår uden en titel. Fra næste år er jeg mor :O !!! Jeg kommer faktisk til at have ansvaret for andre end mig selv :O Det er lidt vildt at tænke på.

Jeg har i rigtig mange år, været fast besluttet på at jeg hvert fald aldrig skulle have børn. Tanken om at have en bette en rendende, som i øvrig ville begrænse mig på alle mulige måder, var slet ikke noget der fik mine æggestokke til at vibrere, bare det mindste. Derudover synes jeg faktisk, børn var pisse irriterende.

Men men men, da jeg så møder man sin fantastiske kæreste, – som er en helt fantastisk far – fik det for alvor sat gang i dem. Derudover fik min søster hendes lille pige, som er intet mindre en fantastisk.

Ja, så tog det ene med det andet – indtil den dag hvor vi besluttede os for at prøve og kort efter testede positiv.  Lige så fantastisk jeg synes det hele omkring min graviditet er, ligeså nervøs gør det mig. Men mon ikke man finder rytmen i det hele og ender med at få en helt fantastisk familie ud af det??

Når det så er sagt, vil vi ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår <3

Skrevet af: Karina Laursen, PixiMødrene, 6. indlæg.

‹ Læs Karinas forrige indlæg her                                                                                                                                                                      ‹ Læs Karinas næste indlæg her