PixiMødrene: Nyt hjem, Nyt liv… (Karina)

Vi er langt om længe flyttet ind i vores nye lejlighed, og er mere eller mindre kommet på plads. Dog har det ikke været helt uden problemer, da vi i vores flytte weekend, rendte ind i lidt problemer med den trailer vi havde lejet. Dette gjorde, at vi den ene dag blev omkring 5 timer forsinket, og med flyttehjælp som egentlig bare stod og ikke kunne gøre noget som helst 🙁 Men vi klarede det og der er endelig kommet lidt ro på.

Nu stresser jeg bare over, at der faktisk kun er 22 dage til jeg har termin:O  22 DAGE?? Jeg kan næsten ikke forholde mig til det. Det er jo lige om lidt.!!

Jeg er medlem af en termins gruppe på Facebook, hvor flere og flere får deres små guldklumper. Hvor er de fantastiske, men for pokker hvor bliver jeg altså lidt stresset og SKRÆMT af det:O Jeg føler mig slet slet ikke klar til at lillebror kommer, har ikke engang pakket tasken til hospitalet endnu:O Så lillebror har bare at blive i ovnen mindst 2 uger endnu..

Status på børneværelset

karina piximorDet her er status på børneværelset..:O

Et puslebord som man nærmest ikke kan se for tøj, ting der stadig står i Ikea poser og flyttekasser og en indretning, som er nærmest ikke eksisterende.

Men heldigvis for mig er jeg på barsel, så har tiden til at gå og nusse med de forskellige ting. Især skal det sidste tøj vaskes, så alt er klar til, når han kommer til verden.

Tror måske det er en følelse, der er meget normal, men føler hele tiden, at vi mangler noget, selvom vi faktisk har en del ting..

Min kæreste griner af mig og siger, at jeg ender med at købe mig selv fattig og at vi slet ikke har brug for alle de forskellige ting. Men tager man i en butik er ALLE tingene jo nødvendige. 😀 Sjovt nok 😉

Derudover mener han, at lillebror bliver en lille udklædningsdukke… Jeg forstod faktisk ikke helt hvad han mente, indtil den dag jeg stod og lagde alt hans nyvaskede tøj sammen.

Tøj, tøj, tøj

Tog mig selv i at tænke ”tænk hvis folk ikke synes om den måde jeg klæder mit barn på?? Gør det mig til en dårligere mor, at jeg ikke klæder mig barn fra top til tå i designer mærker, eller bliver jeg set ned på, fordi min søns bukser er fra Føtex??”.

piximor karina 2Derudover har jeg bidt mærke i alle de designer mærker som videresælges på de forskellige genbrugssider for babytøj/ting. :O Er vores kære små guldklumper blevet til et statussymbol?? Og siden hvornår er det blevet mindre værd at klæde sit barn i en body fra Bilka end en fra Petit by Schnor??

Jeg er ikke typen der gider ofre 800,- på en bluse til mig selv, da jeg faktisk synes det er spild af penge og at man ved hvor meget forretningen tjener på den, når den 3 mdr. efter er på 50%. Men har flere gange taget mig selv i alt ville købe ting, som koster langt over hvad fornuftigt er.

Der er visse ting, jeg ikke vil gå på kompromis med, fx barnevogn, auto stol osv., som baby kommer til at bruge meget tid i. Men helt ærlig hvorfor køber vi alle de dyre ting til de små?? Nogle ting er ja i bedre kvalitet også skal man selvfølgelig ikke gå på kompromis.

piximor karina 3Men jeg er ret sikker på, at ens kommende datter eller søn er fuldstændig ligeglad med, om trøjen de gylper på er fra den lokale genbrug eller om det er trøje fra Tommy Hilfiger.

Det her er ikke en hetz mod de, som køber mærkevarer. Man skal selvfølgelig købe det man har lyst til og indenfor hvad man har råd til. Men synes det går hen og bliver et problem, når man begynder at tvivl på ens evner som mor, blot fordi man ikke lige har råd til at smide junior i de forskellige mærkevarer!!

Egentlig synes jeg selv, at jeg er forholdsvis fornuftig med hensyn til ting til junior, og har ikke noget imod at købe tøj til min søn i genbrugsbutikker og langt det meste af hans tøj er fra HM og købt på udsalg.

Men alligevel vil jeg heller ikke, at han skulle komme til at mangle noget overhovedet.

Det er utroligt så meget man bliver påvirket udefra, både fra medier, bekendte, diverse grupper osv. Men hvad med at man gjorde det for ens barn, som man selv vil, og ikke hvad alt udefra diktere at man skal.?? Bliver man virkelig en mindre lykkelig og dårligere mor fordi ens barn ikke ejer alt??

Misundelse er virkelig en slem ting, men har altid været misundelig på de folk der virkelig hviler i sig selv, både i deres rolle som forældre men også i den måde de selv er på. Hvor man ikke lader sig påvirke af andres kommentar, eller hvad andre synes om en eller ens måde at være på. Det må gøre livet så meget lettere, at man ikke konstant har en stemme i hovedet, der prøvet at gøre tingene mere kompliceret end de egentlig behøver at være.

Nok om det, nu vil jeg nyde et afsnit af min serie, inden jeg trækker i arbejdstøjet og går i gang med at få styr på lillebrors værelse og måske endda få pakket tasken til sygehuset.

 

Skrevet af: Karina Laursen, PixiMødrene, 8. indlæg.

‹ Læs Karinas forrige indlæg her