PixiMødrene: Nyt liv… (Mette K)

Min søde mormor døde for arthur og andreanylig! Hun var syg og gammel, og hun trængte til at lukke sine øjne. Med risiko for at lyde hård, så er døden altid trist, men nogle dødsfald er nemmere at holde ud end andre. Og her var vi mange, der ønskede at hun skulle få fred. Selvom min mormor er savnet, så var hendes sidste tid så skidt, at jeg helst ikke vil tænke tilbage på den! Jeg vil huske hende som den friske, skønne mormor, der altid var der for sine børnebørn – og altid interesserede sig for sin familie.

Min mormor hed “Mormor” – men hun hed også Andrea!

Kasper og jeg har snakket om pigenavne siden kønsscanningen i uge 14. Og vi har været stærkt uenige… Det der HELT rigtige og perfekte navn, er bare ikke dukket op på vores fællesliste. Faktisk er der ikke dukket et eneste navn op på fælleslisten!! Jeg ved ikke hvorfor, vi ikke havde tænkt på det før, men et par dage efter min mormor døde, stod det pludselig klart! Helt klart…

Nogle forældre vælger, at deres børns navne skal starte med samme bogstav… Max, Mille og My!!! Not my kind of style… Jeg synes det bliver lidt pjattet. Så jeg er stadig igang med at “sluge” at mine børn skal hedde Arthur og Andrea. Men ikke desto mindre, så er jeg allerede helt vild med lyden af de to navne sammen! Og indtil videre kan den lille prinsesse jo ikke hedde andet end Andrea!

Olde-morfar, der stadig lever og er fit for fight, hedder i øvrigt Kai… Men om mine bedsteforældre, Kai og Andrea, har ledt efter hinanden, grundet deres ret godt sam-klingende navne, ved jeg ikke 🙂

24. ugegravide mette k

Nu er jeg jo et godt stykke over halvvejs, og det er nu, det begynder at blive tungere, og nogen synes nok også sjovere! Min lille prinsesse er godt igang med at sparke mig i blæren, have hikke og møffe rundt som en lille mosegris! Det er jo fantastisk at mærke liv derinde, og specielt i min situation med risiko for rhesus-immunisering og min graviditetsdiabetes, så er det vigtigt at jeg kan mærke, at hun har det godt derinde! Men men… jeg synes rent faktisk ikke, det er det fedeste – jeg synes det er ret underligt og en lille smule uvirkeligt. Der ligger nogen og roder rundt inden i mig!!! Jeg har et par gange nævnt, når jeg har talt med andre mødre eller gravide, at jeg egentlig ikke bryder mig så meget om følelsen. – Det falder ikke altid i go’ jord, og der bliver vist kigget lidt skævt til mig! Det er jo ikke, fordi jeg ikke kan lide at være gravid, – jeg er vild med at være gravid, men lige sparkeriet, synes jeg er noget underligt noget!

Når man nu ellers altid skal tænke over at trække maven ind, fordi den aldrig lige passer i den nyeste bluse på markedet, eller i de der super hypede high waist jeans, så er det bare så skønt at være gravid og få mave! Lovlig mave!! Jeg er vild med at jeg ikke skal suge maven ind, og at det er okay at have en stram kjole på! Nu hvor jeg er i 24. uge, så har jeg altså en sådan rigtig gravid-mave – lige til at vise frem! Det hele ramler jo så desværre bare, når man har født, og det der dej-agtige, alt for slaskede maveskind, hænger og laver verdens mest usexede krop…

Så op på hesten og få strammet det op i en s…. fart, når du har født, Mette!!

baby strikkeriGraviditets-sysler

Jeg har en idé om, at man er “nødt” til at være bare lidt kreativ, når man er nogens mor…! Jeg har vel egentlig altid været lidt kreativ, men aldrig givet mig fuldstændig hen til et stort DIY projekt…

Men inden længe er jeg jo to’s mor, og så må jeg hellere ta’ mig sammen. Nu har jeg så kastet mig over strikkeriet – og jeg vil lykkes med det. BUM! Jeg starter stille ud med en lille rosa-farvet hue… som jeg allerede har pillet op to gange og haft døgntelefonisk hotline-kontakt til min mor og svigermor, som er mine strikke-livliner.

Jeg giver ikke op!

Om mindre end 3 måneder ryger jeg på barsel igen, og jeg håber og satser på, at jeg er fyldt med energi, så jeg når både at male og indrette babyværelse, men også får strikket hue og måske flere små nuttede strikkerier… Så nu er der ikke andet for, end at stramme an og komme i gear med strikketøjet!

Skrevet af: Mette Kiel Aagaard, PixiMødrene, 5. indlæg.

‹ Læs Mettes forrige indlæg her                                         Læs Mettes forrige indlæg her ›