PixiMødrene: Operation flytning er hermed begyndt (Karina)

Jeg er så småt begyndt at mærke presset lige nu. Juleferien er netop overstået, som har stået på en masse forskellige ting: hygge med min søster og hendes dejlige familie,  julegave åbning med min svigermor, hvor min bonus søn fik en halv legetøjs butik, samt planlægning af Nytårs aften, som blev holdt i børnenes tegn, da 2 af mine dejlige veninder også havde deres børn hjemme til nytår. Så det blev en aften med 6 voksne og intet mindre end 9 børn!

Derudover har jeg været så heldig, at jeg for 4 gang siden starten af november, er blevet syg!! Denne gang med en kold lungebetændelse, og jeg har bare ikke tid til det!!  Jeg synes efterhånden, det er ved at være pinligt at skulle melde sig syg på arbejde, især nu hvor min barselsvikar lige er begyndt og jeg skulle lære hende op. Men min læge bad mig sygemelde mig indtil jeg var rask, dog med en lille hjælpepakke i hånden i form af penicillin. Så det kostede lige 2 sygedage fra arbejde igen. Men heldigvis har jeg fået det langt bedre end jeg har haft i lang tid <3

Flytnpiximor-3ing lige om hjørnet

Jeg synes dog lige pt alle mine planer går i den stik modsatte retning i forhold til hvad jeg havde forventet, hvilket på ingen måde sætter min stress og nerver på standby. Vi får nøglen til vores nye lejlighed om 1½ uge (16 Januar), og vi er på ingen måde begyndt at pakke endnu, hvert fald ikke sådan rigtigt.

Vi tog den beslutning, at Emil (min bonus søn) skulle sortere ud i hans lejetøj, efter alle de julegaver, som så bliver gemt til når lille bror kan bruge det. NOTE: en af fordelene ved at have en dreng i forvejen, man kan gemme tingene til senere.

Derudover har vi pakket lidt af de ting ned, som ikke bliver brugt, men det er ca 10% af det vi har. Derudover har vi et kælderrum samt et opbevaringsrum (hvor alle mine møbler står), der skal sorteres og gøres klar til flytning. Det er vi heller ikke begyndt på.

Jeg er efterhånden ved at være der, hvor jeg ikke kan holde det ud, men min kæreste derimod, han er totalt omvendt i forhold til mig. Han mener, vi har alverdens tid til at flytte. Jeg er derimod ved at gå ud af mit gode, men syge skind over at vi ikke er begyndt at pakke og forberede os på flytningen – nogen der sagde kontrolfreak??.. Jeg fik ham dog overtalt til at sortere i hans skrivebord og klædeskab, hvor der var en masse gamle ting og papir, som bare kunne smides ud.. Så det er da et skridt på vejen ud af hundrede. Min største bekymring er nok, om vi når at komme på plads inden lillebror vælger at melde sig ankomst.

Kun 54 dage til termin 

piximor karinaJeg er i dag (12 januar) 32+2 og har kun 54 dage tilbage til jeg rammer min termins dag.. !!! Udefra set undrer folk sig nok over hvorfor jeg stresser sådan over det, der er jo næsten 2 måneder til han kommer. Men hvad nu hvis han kommer tidligere og vi står med en lejlighed, som på ingen måder er færdig eller klar til at tage imod et bette barn??? Tanken om det skræmmer mig mest af alt.

Derudover går jeg temmelig højgravid og er totalt hjælpeløs, må ikke bære noget, må heller ikke male på grund af dampene, og efter at have pakket 3½ flyttekasse, sad jeg med plukveer.  Måske er det fordi jeg er mere praktisk anlagt, end han er. Han er mester i at være optimistisk. Da han mener at vi på Max 2-3 dage kan male en lejlighed på 90 kvm, hvor vi er 2-3 personer der kan male i ca 5 timer om dagen.

Måske lidt af en kontrol-freak?

piximor karinaJeg har det bedst, hvis jeg har kontrollen i alle aspekter at mit liv, nogle ville nok kalde mit et kontrol freak. Men at gå ind til tingene uforberedt, kan virkelig få mine nerver på overarbejde. Men det forstår min kæreste ikke. Jeg misunder nogle gange den tendens, hvor man ikke lader tingene fylde så meget, og at man ikke lader tingene stresse en. Det kan virkelig afløse en masse søvnløse nætter og dårlige nerver.

Men hey, tingene plejer jo lykkedes alligevel, trods bekymringer og diverse dårlige nerver.. Så måske jeg skulle prøve at pakke kontrolfreaken til side og bare tage tingene som det kommer..?? Det må være mit nye nytårs forsæt…

Skrevet af: Karina Laursen, PixiMødrene, 7. indlæg.

‹ Læs Karinas forrige indlæg her