PixiMødrene: Så til det med navnet (Cindie)

Ham Baby-Keld skal jo have et navn og det er faktisk ikke så let som man umiddelbart går og tror. Som jeg har nævnt i tidligere indlæg, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle have barn. Derfor havde jeg ikke en lille hemmelig lommebog fyldt med ’gode’ navne, som jeg kunne trylle frem, så snart det var gået op for mig at to streger betød gå-amok-i-chokolade-du-bliver-tyk-alligevel! Jeg ved ikke engang hvad et ’godt navn’ er!

For at tage mit eget navn som et eksempel: Jeg er typen der skal stave mig igennem både for- og efternavn, når jeg skal bestille en rejse eller købe en forsikring. Og jeg er ikke alene. Folk hedder jo pludselig alt muligt på 1000 forskellige stavemåder. Selv de mest almindelige navne, kan have fået indført et ’ph’ i stedet for et ’f’ i nattens mulm og mørke.

Dét, man skulle have heddet

Jeg er også nem at finde via en simpel Google-søgning, men det tænkte mine forældre naturligvis ikke på, da de fik deres lille Jill i armene for 27 år siden! Jeps, for det skulle jeg have heddet. Og hvorfor har nærmest alle mennesker et navn, de SKULLE HAVE heddet? ’Hvad gik der galt, så du ikke kom til at hedde det?’ Og hvordan kan det egentlig være, at man ALDRIG kommer til at hedde det, der først var ideen? Ser man anderledes ud end forældrene havde troet? Og hvad havde forældrene egentlig regnet med? I mine øjne ligner alle babyer jo hinanden (nogle uger endnu indtil jeg selv bliver mor og synes, at lige præcis mit barn er det 8., 9. 10… hvad er vi efterhåndenen oppe på?.. vidunder i Verden).

Tænk, hvis man hellere ville have heddet det, man skulle have heddet? Så er det da møgstrengt at fortælle det til ungen! Lige at stå der og vifte med et super lækkert navn: ’Ja, skat, far og jeg havde snakket om, at vi ville opkalde dig efter Brad Pitt, men da du kom ud af mors mave, var der egentlig lidt mere John Mogensen over dig, så det blev det i stedet’.

I mit tilfælde er jeg ret lykkelig for, at jeg ikke blev en Jill, for hvem er det liiige man associerer med det navn? Jeg var 12-13 år og i dén grad i puberteten, da hele Danmarks første vinder af Big Brother, Jill Nielsen, tonede frem på skærmen. Og hun fik sig vidst ret hurtigt et kælenavn for en medbragt genstand, som en teenagepige med hjemmeklippet pandehår og fedtet hud, ikke magter at have på sig også.

Kendte navne

Men lige meget hvilket navn man finder på til barnet, kan det jo altid associeres med en anden, laves om eller forkortes. I sport gør man det åbenbart meget (…sagde hvalen og tog en håndfuld Matador Mix). Da vi snakkede om navnet Benjamin, sagde min kæreste ’så kommer han til at hedde Ben når han starter til fodbold’. Ja, men hvem siger også at han gør det?! Og skal vi nu også til at tage hensyn til det? Og Ben er da ikke det værste navn man kan blive kaldt.

Inden vi vidste at baby blev en dreng, var der naturligvis også en masse pigenavne i spil, og vi var overbevidste om, at så snart vi kendte kønnet, ville navnet komme til os. Og det er altså meget lettere at finde på et pænt pigenavn! Det er i hvert fald min undskyldning for ikke at have fundet et navn endnu, selvom min roulade-vom efterhånden ligner noget, der hører til på fødeafdelingen.

Når revisoren ikke må hedde det

’Så kommer det jo nok til jer når han kommer til verden?’.. Ja, men hvad hvis det ikke gør?! Så står vi lissom med problemet der, med et så-kommer-han-til-at-hedde-Frederik-eller-Joachim-issue der skal løses indenfor 6 måneder. Vi har været hele verden rundt og det er stadig umuligt. Jeg har googlet så det til sidst snurrede i mine fingre ’Spanske navne, græske navne, italienske navne, nordiske navne, hvad skal barnet hedde’, men vi er endnu ikke nået til enighed.

Vi er dog enige om, at det gerne må skille sig ud! Og så er der folk der siger ’Ja, jeg vil i hvert fald ikke have en revisor der hedder …..’. Jamen så må manden (tænk at det lille væsen engang bliver en ’manden’) jo finde et andet job eller skifte navn til den tid. Eller også må DU jo finde en anden revisor! Det kan umuligt være mit ansvar som mor at bladre ’Hvad kan jeg blive anno 2016’ igennem for at finde et navn der passer til samtlige professioner i hele bogen! OgOlsen Banden hvis der så når at blive oprettet en ny profession inden min lille Bimse skal på arbejdsmarkedet, så send mig lige en catch-up mail omkring det!

Opkaldt efter en papkasse

Som sagt har vi været igennem mange navne og kalder ham jo Keld nu – mest for sjov, men også mere og mere i alvor. Det kommer sig faktisk af, at vi havde en undulat der hed Bennie – som kommer sig af, at jeg havde en undulat, der hed Bonnie, da jeg var lille. Det er jeg garanteret ikke ene om, for det var jo dejlig nemt når det stod på kassen, man fik den hjem i. Det kunne måske også være løsningen? At bære baby hjem i en papkasse og så håbe der står noget uden på, som kan blive til et godt navn?

Da vi havde haft undulaten Bennie i nogle måneder, anskaffede vi os også en hund, der først ikke skulle have været vores, men så blev han det alligevel. Vi havde hele tiden snakket om, hvis den lille, lækre hvalp med fremtrædende underbid blev vores, skulle han hedde Keld – for så havde vi en Keld og en Bennie. Så manglede vi bare en Egon, men det ville jeg måske nok kunne overtale min kæreste til! ’Man kan jo ikke skille Olsen Banden ad! Det kan du da godt forstå, skat’.

Cindies hund LudvigDa vi så fik hunden, var han allerede døbt Ludvig og vi havde også vænnet os til at det var hans officielle navn. Selvom vi nogen gange kalder hunden for Keld i smug, står vi altså med dette navn til overs, som ikke rigtig har fået lov at komme til sin magt endnu. Med det sagt, kan jeg da godt se, at jeg er den sidste der skal snakke om at opkalde sine børn efter personer, de forhåbentlig ikke lige ligner de første par år. Det er ikke ligefrem fordi jeg går og håber på at føde miniatureudgaven af Keld fra Olsen Banden, der kommer anstigende i brun fløjlsjakke og med den ikoniske doktortaske solidt plantet i de små søde babyhænder – FOR SÅ SKAL JEG DEN ONDELYNEME DOPES MED SMERTESTILLENDE INDEN SHOWET GÅR IGANG! På den anden side kunne det være alletiders forklaring på, hvorfor jeg i skrivende stund er to stødtænder fra at ligne en hvalros – det kan umuligt være Pingvinstænger og Marabou altsammen.

Keld-navnet har jeg altså lidt svært ved at forene mig helt med, men synes samtidig det er smadder sødt. I hvert fald når der er ’Baby’ foran. Og det kan vi jo sagtens bruge i lidt tid, men nok ikke for evigt, for så bliver han nok lidt knotten på os, den kære arving. Og det er i grunden forståeligt nok. Jeg skulle i hvert fald hverken have en revisor, tandlæge, frisør eller søn der er 40 år gammel og hedder Baby-Keld til fornavn – så er charmen da for længst drevet over.

 

Skrevet af: Cindie Cuber, PixiMødrene, 3. indlæg.

‹ Læs Cindies forrige indlæg her