PixiMødrene: Scanningsdag, yeah! (Karina)

Det er mandag d. 22/8 – klokken er 08.45 og jeg har sjældent været mindre fokuseret på mit arbejde! Vi skal nemlig til nakkefoldsscanning i dag, men scanningen er først kl. 19:00!!!! Behøver jeg sige, at jeg glæder mig, ligesom et bette barn der glæder sig til jul??? Jeg har aldrig prøvet at blive scannet før, da dette er min første graviditet, så jeg er både super spændt på hvordan det kommer til at foregå, og hvad man kan se. På den anden side lurer også en frygt for, om vi får dårlige nyheder, og hvad gør man så i sådan en situation? Vi har heldigvis været ret enige om tingene, hvis vi skulle få negativt udfald ved scanningen.

Føler dagen snegler sig af sted, og når jeg tror der er gået et par timer, er det kun 20-30 minutter siden jeg sidst kiggede på klokken. Jeg er MEGET utålmodig, men på en eller anden måde, kommer jeg igennem den ellers enormt lange dag, og finder mig selv siddende i venteværelset på Skejby sammen med min kæreste, da en sygeplejerske kalder mit navn.

”Så er det Karina” – jeg springer nærmest op af stolen af bare iver, og bliver næsten irriteret over, at kæresten er liiidt langsommere end mig 😀  Men lige så meget, som jeg har glædet mig til det her tidspunkt, så begynder en bølge af nervøsitet at ramme mig, og da vi kommer ind i lokalet, ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg begynder at få samme adfærd, som når man startede i en ny klasse – man står lidt genert og fumler akavet med tingene. Jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, om jeg skal sætte mig ned eller bare springe op på briksen og flashe maven med det samme… Sygeplejersken gennemgik nogle ting med os, og stiller lidt spørgsmål – er helKarinas scanningsbilledet sikker på, at hun har kunne lugte min nervøsitet langvejs fra – men nervøsiteten forsvinder dog ret hurtigt, da jeg endelig får lov at komme op på briksen, og hun får fundet bette fisen, som dukker op på skærmen foran os. At h*n så er mindre samarbejdsvillig og allermest har lyst til at vise sin numse end så meget andet, det er en anden sag.. Men hvor er det vild at se ens kommende barn på skærmen, som hoppede rundt imens hun scannede mig, det krævede dog at jeg måtte hoste nogle gange og lige puffe lidt til bette fisen, før vi kunne se hele herligheden der gemmer sig i min mave <3 Men da h*n endelig kom frem på skærmen og sygeplejersken satte lyd på, så vi kunne høre hjertelyden, så bredte sig der en helt varm fornemmelse i hele min krop – lidt som når man er forelsket, og mit smil var ikke længere til at skjule.. Min kæreste, som på det tidspunkt havde været oppe i 16 timer, var pænt træt, så han sad med åben mund og polypper og koncentrerede sig om at øjnene ikke lukkede i, i det ellers mørke lokale – jeg valgte dog at tolke det som om han var ved at tabe kæben over vores bette fis. Jeg var totalt tom for ord, og tror jeg fik sagt mindst 10 gange ”nååå, se lige den bette fis”.
Men alt i alt var det en perfekt baby der dukkede op på skærmen. Nakkefolden var fin og tynd og vores risiko for produktionsfejl, var nærmest ikke eksisterende <3 Min termin blev rykket lidt frem, så den nu hedder 7. marts 2017. Så nu er det kun at vente indtil på tirsdag d. 13/9 – hvor vi skal til kønsscanning – Manden siger dreng, jeg siger pige—Men det må I læse med om næste gang…

Når mor går til bal…

…plejer vi ikke at spare på de våde varer, men festugen bliver noget anderledes i år. Øl bliver skiftet ud med sodavand eller danskvand og de lange nætter i Århus byliv, bliver byttet ud med søvn og hvile – Men det forhindre mig nu ikke i at deltage, i det omfang jeg nu kan. Festugen blev sparket igang med en fantastisk koncert med ingen anden end Århus’ egen L.O.C. 2 dage efter var jeg på den igen til 90’er fest, sammen med en flok veninder, hvor alle de godt 90’er hits fra cut’n move, Dr. Alban, me&my, Dj Sash og mange mange flere kunstnere tonede ud over galopbanen i Viby. Dog kræver det en vis portion fornuft, når man er sammen med veninder, der i dejlig solskin og varme nyder en kold fadøl, imens man selv sidder og sipper i sin Fanta.. Det er altså bare ikke ligeså spændende 😀  Men på den anden side, får man også et helt andet indblik i, hvordan man opføKarinas koncertture som gravidrer sig og ser ud, når der ryger en vis form for alkohol indenbords og i de fleste tilfælde, er det ikke super charmerende, men ellers ganske underholdende 😀  Tredje arrangement på 5 dage stod på spisning med en veninde samt koncert på pustevig, hvor Le Freak gav et brag af en koncert. Selvom jeg nød alle dagene, må jeg nok indse, at jeg bare ikke har samme energi og udholdenhed, som før jeg blev gravid, og at min krop kræver en del mere hvile, end man måske selv liiige synes er nødvendigt. Livet går ikke i stå, heldigvis – og i dag fredag 9/9 står den på fed fredag koncert med Sanne Salomonsen i tivoli i Århus, også må vi se hvad den næste tid ellers byder på… <3

 

Skrevet af: Karina Laursen, PixiMødrene, 2. indlæg.

‹ Læs Karinas forrige indlæg her

Læs Karinas næste indlæg her ›