PixiMødrene: Unikt ikke at kende kønnet? (Amalie)

Overordnet set er en graviditet én ting, en slags pakke, hvor du siger ja til 9 måneders bagning af et lillebitte barn inde i maven, som helt selvstændigt skal udvikle sig fra dag til dag, og det eneste du i princippet skal levere er massere af energi og lidt bevægeplads, når bevægelsesfriheden ophører. Ja så er det tid til at du/i som kommende forældre skal til at tage stilling til alverdens ting, som kan forme livet for den nye familie. Når det så er sagt, så kan jeg blankt erkende at graviditetspakken ikke ligner hinanden. Igennem min graviditet har jeg virkelig erfaret at ingen graviditet er helt ens, og hold da op hvor er der nogen der virkelig har oddsene imod sig, hvor man må tage hatten af for, hvordan de kæmper sig igennem de 9 måneder. Så der er selvfølgelig kroppens egen måde at reagere på, som adskiller os alle fra hinanden, igennem graviditeten, men der er også de små valg vi selv gør os igennem en graviditet, som er med til at forme hvordan helhedsoplevelsen bliver.

Vil i kende kønnet?

Et af de valg David og jeg har stået overfor, som har været med til at gøre denne graviditet speciel, var om vi ville kende kønnet på vores barn.

Jeg har altid sagt højt, at når jeg en dag blev gravid, ville jeg ikke vide barnets køn før fødslen, en sætning jeg har sagt flere gange uden egentligt at tænke over hvorfor og hvad det indebar, for graviditet lå jo langt ude i fremtiden. Dén sætning har David selvfølgelig bidt mærke i, og han har ærlig talt nok tænkt lidt mere over hvad det indebar end jeg havde – for mig var det bare blevet en sjov idé om at spændingen da ligeså godt kunne vente til det sidste.

Da vi så lige pludselig stod midt i en graviditet og en misdannelsesscanning lige rundt om hjørnet, begyndte nysgerrigheden selvfølgelig at løbe af med mig og min fikse idé om at spændingen skulle trækkes til det sidste var pludselig ikke så fiks. Jeg gik efterhånden og tvivlede på, om det nu var det rigtige at lade spændingen vente. Jeg havde hørt fra andre, at det styrkede båndet til barnet, at man havde kønnet at forholde sig til, og jeg var ærlig talt ikke særlig psykisk knyttet til barnet endnu på dette tidspunkt. Andre fortalte os at overraskelser fik vi altså nok af med et nyfødt barn, så man kunne vel også bare udløse spændingen ved misdannelsesscanningen og lade alle de andre overraskelser komme til deres ret ved fødslen. Så endnu en gang blev jeg en stor forvirret hormonel bombe, og endnu en gang var David der til at trække mig ud af min psykiske labyrint. Med Davids lidt større eftertænkelighed over min gentagne sætning, om at vente med kønnet til fødslen, fik han slået fast én gang for alle, at kønnet absolut ikke ændrede på vores fremtid sammen som familie, ikke ændrede på hvor glade vi ville blive for barnet, og det netop gjorde vores graviditet til vores egen og ikke pakkeløsningen. Dermed ikke sagt at det er forkert at vælge kønnet til – på nogen tænkelig måde – det må absolut være fantastisk at få af vide, hvad man har i vente og kunne gøre tingene klar så det passer lige præcis til det kommende barn.

Vi sagde nej takamalies redebyggeri

MEN vi valgte derfor selv at sige nej tak til at kende kønnet, og vi ved det af logiske årsager stadig ikke. Vi bliver tit spurgt om hvordan vi så gør de praktiske ting klar, og ærlig talt, har det på ingen måde været et problem, vi har købt neutralt i alt, og så har vi givet plads til at der enten kan blive købt lidt prinsesse/prinse tøj lige efter fødslen, så det neutrale look kan blive piftet lidt op til den ene eller anden side. Lejligheden herhjemme er en lille hyggelig en af slagsen, så børneværelse er der heller ikke meget af, hvilket indebærer en krybbe og et puslebord i vores fælles soveværelse, på den måde var der heller ikke den store klargøring af børneværelse og de praktiske ting er dermed hurtigt løst.

Nu hvor vi nærmer os fødslen kan jeg se tilbage på de sidste måneder, og sige at jeg ikke en eneste gang har fortrudt at vi ikke kender kønnet, og ville til enhver tid gøre det samme, hvis vi fik valget igen. Vi glæder os selvfølgelig inderligt og oprigtigt voldsomt meget til at finde ud hvad det er for en lille én vi venter os, og jeg bliver helt rørstrømsk bare ved tanken om hvordan det bliver at få vores barn op på brystet og udløse nyheden om, om vores store kærlighed er med eller uden tap. Den spænding jeg sidder med i kroppen når jeg tænker på netop ovenstående øjeblik, er nok for mig til at sige, at det for os har været en helt særlig og unik beslutning, at ikke kende kønnet – ligeså vel som det helt sikkert for mange andre er nøjagtig ligeså unikt at få kønnet af vide før fødslen. Jeg kan blot kun tale ud fra vores ene og helt personlige oplevelse af dette valg, og sige at hvis andre par en dag i fremtiden er i tvivl om, om man skal vælge det til eller fra, kan man gøre op med sig selv om, at det netop kan være ligeså unikt at vælge det fra og lade spændingen være den bærende faktor – hvis man i forvejen ved at det ikke ændrer på situationen, om man venter sig en dreng eller pige.

Vi aner ikke hvad den nye tilværelse bringer os med et lille barn på vej, men jeg er sikker på at kønnet for vores kommende barn ikke kommer til at ændre på det helt store – og igen jeg er helt grøn på det her område, så jeg kan selvfølgelig tage fejl, hvem ved. Jeg ved i hvert fald bare, at jeg med 5 uger igen til termin er ved at sprænges af spænding over, hvad vi har i vente.

Amalie Neve-Græsbøll (34+6)amalie, mave og kæresten

Skrevet af: Amalie Neve-Græsbøll, PixiMødrene, 6. indlæg.

‹ Læs Amalies forrige indlæg her                                                                                                                                                  Læs Amalies næste indlæg her ›