PixiMødrene: Velkommen til min turbulente verden! (Mette K)

Glade jul, dejlige jul…!

piximor mette k rigshospitaletSelvom det er jul og alting er så dejligt og hyggeligt, så spøger antistofferne åbenbart stadigvæk i kroppen!

Mellem jul og nytår skulle vi til en af de famøse rutine-scanninger på Skejby Sygehus. Både Kasper og jeg er holdt op med være over-bekymrede for de her scanninger. Vi har nok allerede været afsted 10-12 gange! Men denne gang blev anderledes! Tallene var steget – og de var steget meget!

“Kan I være på Rigshospitalet senest kl. 14.00? Den lille har behov for en blodtransfusion og det skal være nu…!”

Afsted med os – ingen skiftetøj, tandbørste eller andre pakke-nelliker kunne vi nå at få med os. Det var bare afsted mod hovedstaden med os!

På Rigshospitalet fik vi den fineste behandling og alle var søde og meget professionelle. Vi kom jo intetanende og skulle “bare lige” have lavet en føtaltransfusion… Altså en blodtransfusion til et ufødt foster! Shit!

Det gik “som smurt” og efter en enkelt overnatning var igen hjemme, klar til at holde nytår og komme igang med 2017!

Når der trykkes på “den der” knap…

Der skulle ikke gå mange dage i 2017, før vi igen var tilbage på Skejby til en opfølgning og en scanning, for at se hvordan musse-pigen havde taget imod blodet den forgangne uge! Vi var helt rolige og slet ikke nervøse… – Der ville jo i hvert fald gå 2 uger før en evt. ny transfusion!

Men bum!! Så blev vi overraskede! Scanningen viste tårnhøje tal og lægen og scanningssygeplejersken scannede og scannede på livet løs – igen og igen!! A

fsted med os i en fart til Rigshospitalet og endnu en transfusion… Skejby ville dog lige for en sikkerhedsskyld måle på hendes hjerte, så jeg blev line’et op med elektroder og bipperier…

Efter en halv times tid spændt fast til en hård madras og ulidelige bækkensmerter, kommer der en – noget bleg, læge ind til os… “Øhhhmm… Det ser ikke for godt ud… Der er tydelige tegn på at den lille mangler blod. Der må være sket en blødning inde i maven!! Vi er nødt til at lave et akut kejsersnit – nu!”

Akut kejsersnit!! Shit! Jeg er kun i uge 32+1… Hun er alt for lille….

Inden lægen, hvis pandehår strittede til alle sider af frustration og dårlig samvittighed over at skulle overbringe de voldsomme nyheder, gik sagde hun (og jeg glemmer det aldrig!): “Når jeg går ud herfra, så trykker jeg på en knap og så ruller det hele… Om mindre end en time har I en datter”…

piximor mette k andrea 1Og det hele rullede! Selvom alting var total timet og tilrettelagt, så forgik det i slowmotion og jeg gjorde bare hvad jeg fik besked på: “Ta’ det her hospitalstøj på” “Slap helt af, nu kan du mærke et prik og så sover din underkrop snart” “Sig til hvis du får kvalme”

Jeg kan ikke rigtig huske noget, men alligevel står det helt klart for mig! Hun er alt for lille – hun er jo slet ikke færdigbagt!

Spænding og angst for hvordan sådan en lille bitte baby ville reagere på at komme ud i verden nu? Alle mulige tanker og scenarier fløj rundt på operationsstuen.

Der var 1000 sygeplejersker, fødselslæger, narkoselæger og jordemødre rundt om mig – men den vigtigste til stede var Kasper! Helt ubevidst var jeg helt tryg og rolig. – Der er ingen tvivl om at det er 100% hans fortjeneste.

Han er det vigtigste i mit liv, han er jo far til mine børn og ingen i verden kan gøre det bedre end ham. Tænk om der skulle ske noget med mig, nu hvor jeg ligger her på briksen, ingen følelse i understellet og et ca. 25 cm langt – åbent – sår i maven! Men jeg er tryg… Kasper er her og han passer på mig og vores familie!

Mor til to!

Bumbum! Ca. 1,5 efter vi parkerede bilen, og roligt gik til kontrolscanning, havde vi en lille pige.

piximor mette k andrea 2Lille bitte micro Andrea! Næsten 8 uger for tidlig, men smuk og alt for lækker!

Hun er den dejligste pige i verden, fin og skøn og alt det der en mor jo synes. Men men men… Det er ikke lutter lagkage! 8 uger for tidligt kræver pleje og omsorg og desværre er mor og far ikke nok! Så vi er flyttet ind på Skejby Sygehus og bor her de næste mange uger, mens Andrea vokser sig stor og stærk!

Hotelophold med et twist…

Selvom vores nye hjem er fint og faciliteterne er gode, så bliver det aldrig det samme som at være hjemme med sin lille nye baby!

Vi bor på et værelse med bad og toilet og vi har Arthur hos os, når han ikke er i dagpleje! Men lille bitte Andrea, skal ligge på neonatal afdelingen og vi kan ikke have hende hos os! Det er skrækkeligt at være fanget her!

Andrea klarer sig flot og er møg-stærk… men med sådanne små micro babyer er det ofte 2 skridt frem og 1 tilbage. Sådan er det nok også for os!

Vi glæder os til at komme hjem og være en rigtig familie – nu på fire!

Skrevet af: Mette Kiel Aagaard, PixiMødrene, 8. og sidste indlæg.

‹ Læs Mettes forrige indlæg her