Produktanmeldelse: Vtech BM2000 babyalarm

Vores kunde, Tanja, har testet BM2000 babayalarmer fra Vtech

vtech

Førstehåndsindtryk

Jeg følte mig skeptisk overfor disse alarmer fra Vtech, da det er nogen af de lidt billigere på markedet. Havde inden modtagelsen, været inde og læse lidt om dem på pixizoos hjemmeside. Allerede da jeg havde fået dem pakket ud, blev jeg dog noget overrasket. De viste sig at være noget mindre end jeg havde regnet med. De kan på billedet godt virke store og klodsede, men dette syntes jeg ikke er tilfældet i virkeligheden.

Funktioner og brugervenlighed

Fik sat forældreenheden til ladning og babyenheden, der skal sidde i stikkontakt, fik jeg også sat strøm til. Ville da så lige teste brugervenligheden af dem. Så uden at læse brugsvejledningen, gav jeg mig til at lege med dem, og se om jeg kunne finde ud af de forskellige funktioner. Allerede da jeg tændte dem, begyndte de at hyle, pga interferens. Måtte have dem over 2m fra hinanden før de stoppede. Dette er værd at huske på, så man ikke tager forældreenheden med ind og kigger til sit barn.

Babyenheden skal som sagt sidde konstant i stikkontakt. Dette kan godt virke upraktisk, da den så ikke lige egner sig til brug i barnevognen, men skal de bruges på værelset, er det smart de kan stå fast monteret et sted og man ikke skal huske at lade den op. Den har 6 knapper. Tænd og sluk, musik, skru op og ned, tilbage og lys. Man skulle ikke være det store geni, for at finde ud af hvad de forskellige knapper skulle bruges til. På musik knappe findes der 5 forskellige vuggeviser. Dette er nogle meget alm. Keyboard melodier, som hurtigt bliver meget ensformige, men er dit barn et af dem der er glade for den slags melodier, virker de fint beroligende for barnet. Natlyset i alarmen er dog ikke meget værd. Det giver kun lige et meget svagt lys, der gør man kan se alarmen og ikke et egentlig natlys alla en natlampe. Enheden har desuden en lille hale, hvor mikrofonen sidder. Følsomheden er dog super fin. Ved første rigtige afprøvning af dem, stod de 2m fra et tagvindue der stod på klem og kunne tydeligt høre både baby og fuglekvidder i dem. Hvilket jeg finder positivt. Har til sammenligning, til vores store datter haft nogle billige alarmer, som ikke opfangede de første lyde barnet sagde, men som bare skrattede. Disse opfangede de alle lyde, som klart og tydeligt gik igennem, så man ikke var i tvivl om hvad man hørte. Desuden kan følsomheden indstilles via forældreenheden, hvis man syntes de opfanger for meget unødvendig støj.

vtech

Til trods for mit positive førstehåndsindtryk af størrelsen, syntes jeg dog stadig at forældreenheden, er lidt stor og klodset. Men der er dog lavet en smart bælteklips bag på den, der gør den lidt mere handy at bære rundt på. På denne findes der 5 knapper. Lige som på babyenheden, skal man ikke være noget geni for at finde ud af hvad disse 5 knapper er til. Den midterste knap er menuen, hvorfra man kan vælge/fravælge, tænde/slukke for de forskellige funktioner. Sproget i menuen er på engelsk. Det vises i displayet hvilke funktioner der er aktiveret. Her vises ligeledes temperaturen ved babyenheden på displayet. Fra forældreenheden er det muligt at tænde og slukke natlyset, hvilket er rigtig smart så man ikke risikere at vække barnet når man vil slukke lyset. Ligeledes kan du også tænde og slukke for musikken/vuggeviserne via forældreenheden. Lyden fra vuggeviserne går i mikrofonen på babyenheden og sendes derfor retur til forældreenheden. Så når en vuggevise spilles, spilles den altså ligeledes for forældrene, hvilket godt kan være lidt irriterende. Når alarmen sættes til strøm, tænder den af sig selv, hvilket er lidt upraktisk når man egentligt bare vil sætte den til ladning inden man fx skal have dem med i byen. Da jeg tændte alarmerne fandt de lynhurtigt hinanden og jeg skulle ikke ind og indstille dem, endnu et plus for brugervenligheden. Der var batterier med til forældre enheden i kassen, men jeg oplever at selvom de har stået til ladning og fortæller mig at batteriet er ladet helt op, så når jeg skal bruge dem nogle dage senere, er der ingen strøm på dem. Den kører på alm. AA batterier, så tænker at dette kan løses ved at købe nogle genopladelige batterier.

Alarmerne har talk-back funktion og de fungere ubeklageligt. Personligt har vi brugt denne funktion til vores større børn, når vi har overnattet forskellige steder i vores campingvogn. Her er det praktisk ikke at skulle åbne døren for at bede dem lægge sig ned igen eller tie stille, men at man kan gøre det via alarmen. Til mindre børn og til vores lille datter på 5 uger, er det ikke en funktion man får brug for.

Rækkeviden oplyses til at være 330m, hvilket virker meget rigtigt uden at have målt efter. Og dette er en fin rækkevidde til de flestes behov. Tænker det er yderst sjældent man har behov for længere rækkevidde.

Alt-i-alt

Alt efter hvad ens behov er, syntes jeg klart alarmerne kan anbefales. Vi vil fremadrettet bruge dem til at have med når vi overnatter i campingvognen, hvor babyenheden nemt kan være sat til stikkontakten hele tiden og hvor vi også har vores store datter på 5,5år og til tider delebarn på 6,5år med. Her kommer vi til at bruge talk-back funktionen, når de fjoller i stedet for at lægge sig til at sove. Vi kommer også til at bruge dem når vores lille datter på 5 uger engang kommer på sit eget værelse, hvor de kan stå fast. Så hvis du fx bor i hus med flere etager, kan de varmt anbefales. Syntes de er super nemme at finde ud af og har præcis de funktioner man har brug for at hverken mere eller mindre. Så gode babyalarmer til prisen (vejledende udsalgspris 499kr) Men har du brug for nogle alarmer til at lytte efter dit barn når det sover til middag i barnevognen udenfor, så er det ikke disse du skal gå efter.

 

> Gå til BM2000 babyalarmerne fra Vtech