Produktanmeldelse: Cocoonababy

Vores kunde, Ida Isabella, har testet Cocoonababy fra Red Castle

produktanmeldelse kasse cocoonababyVed ankomsten af pakken blev jeg positivt overrasket over hvor let den var. Og selve Cocoonababy vejer næsten ingenting, men er stadig fuldkommen stabil når den ligger på fx gulvet.

Jeg havde glædet mig til at teste den, da min datter hører til kategorien af børn der gylper meget, og cocoonababy løfter hovedet ca. 20 grader, hvilket skulle afhjælpe de fleste problemer.

Det har ikke stoppet hendes gylpning fuldstændig, men hun gylpede kun i den 2 gange over flere dage, trods hun blev lagt i Cocoonababy lige efter spisning. Det plejer at betyde ca. 5 gange gylp efter hvert måltid, så det er en betydelig forbedring.

Jeg kan varmt anbefale Cocoonababy’en til børn der gylper!

God størrelse, komfort og nem at indstille

pige ligger i cocoonababyI testperioden var min datter ca. 2,5 måned gammel. Størrelsen passer rigtig godt (som det også ses på billedet), man skal bare indstille mavebæltet og støtten der skal ligge under numsen til barnets størrelse og det er hurtigt og nemt at indstille.

Faktisk behøver man ikke engang hive betrækket af som beskrevet i brugsanvisningen, man kan sagtens skubbe til numsestøtten så den ligger rigtigt efter baby er kommet i.

Mavebæltet giver en ekstra sikkerhed, og det er rigtig rart særligt når ens barn som mit er begyndt at ville vende sig, så sikrer det, at barnet ikke falder ud af den.

Og selv når barnet møver rundt i Coccona’en, er det ikke lykkedes hende at vælte den, trods den lette vægt. Dette kan også ses på billedet hvor hun på ingen måde ville ligge stille men stadig blev holdt på plads, godt og sikkert, uden at bæltet klemmer eller skal strammes helt.

Den lette vægt gør også at man kan flytte på den, med baby i vel at mærke, og på den måde kan sikre at barnet ikke altid ligger med opmærksomheden mod et bestemt punkt, de anbefalder også at man husker at vende den så de samme spændende fixpunkter er på forskellige sider af barnet. Og mavebæltet gør, at man føler sig sikker ved ikke at have et øje på hende hele tiden.

Den er altså en kæmpe hjælp når man skal lave ting hvor man skal bruge to hænder eller baby ikke lige kan være med, for eksempel har det været en hjælp herhjemme da jeg var i bad, lagde vasketøj sammen og da vi satte hylder op på lille pigens værelse.

Vores pige kan godt være lidt sur over at blive lagt i liften når jeg for eksempel trængte til et bad, hvilket sandsynligvis skyldes det mangelfulde udsyn grundet de høje kanter, dette problem har jeg endnu ikke stødt på i Cocoonababy, og trods den i mild grad omfavner baby kan hun stadig frit bevæge sit hoved fra side til side som hun ønsker, fordi hun kan bevæge sig frit og underlaget er så blødt er der også kun lille risiko for fladt baghoved.

GÅ TIL: ‘Se vores udvalg af produkter fra Red Castle’»

Cocoonababy = bedre søvn!

Både mavebæltet, det inderste betræk og betrækket der ligger ud over Cocoonababy kan tåle en tur i vaskemaskinen og derfor gør det ikke så meget de enkelte gange hun gylpede i den. Husk dog at ”lukke” velcro’en på mavebæltet inden vask, så det ikke beskadiger stoffet.

Betrækket har desuden en lille tegning af to fødder så man nemt kan finde ud af hvilken ende der er til hoved, og hvilken der er til fødder, selv hvis du ikke har sovet og dine øjne kun er to små sprækker.

søvn og cocoonababyHun sover rigtig godt i Cocoonababy, hvilket er det primære formål med den, alt det andet er bare ”ekstra” funktioner. Hun ligger i en god stilling, trygt og godt.

Vi har ind imellem oplevet, når hun sover i sin lift, at hun vågner op lidt forskræmt og slår armene ud så hun rammer liften på begge sider. Vi har ikke oplevet dette i cocoonababy, men om det er et tilfælde eller om den omsluttende form øger hendes tryghed, har jeg svært ved at vurdere.

Producenten anbefaler, man ikke ligger andet over barnet end den sovepose de også har lavet. Denne har jeg dog ikke, så jeg har brugt hendes babytæppe og lagt over hende. Hun har dog kun sovet i cocoonababy under opsyn, så jeg vidste, hun ikke fik hevet noget op over hovedet, hun ikke kunne få væk igen, for der er jo en lille begrænsning i hendes bevægelser, som minder lidt om når man svøber baby.

Hun har både sovet mindre powernaps og længere stræk i den uden problemer. Hun er næsten altid glad og tilfreds når hun vågner op i cocoonababy.

Hvis jeg skal sætte en finger på produktet så er det at den godt kan lugte lidt når den lige kommer ud af pakken. Så det er nok rart at pakke den ud og lufte godt ud i rummet den står i, dette kan man jo passende gøre når man alligevel vasker betrækket inden brug.

Ida Isabellas samlede vurdering

Alt i alt er jeg rigtig glad for cocoonababy, og bruger den et par gange om dagen. Både så hun kan sove lure, men også som en hjælp når jeg foretager mig huslige pligter, eller laver mig en portion mad.

Jeg anbefaler særligt Cocoonababy til familier med børn der gylper meget, da vi selv har oplevet en mindre mænge gylp efter vi begyndte at bruge den. Hun føler sig tydeligt glad og tilfreds i Cocoonababy, hvilket jeg forventer er grunden til hun har så ”milde” opvågninger i den.

Vil du læse flere produktanmeldelser?