Produktanmeldelse: EGG cykelhjelm

Vores kunde, Tina, har testet cykelhjelmen EGG med Jack skin

Så har vi også fået en EGG helmet. Vi fik den i str. M med Jack Skin. Så min store dreng på 9 år kunne blive SEJ på sin cykel, og han valgte selvfølgelig selv sit skin. Sådan noget kan bestemt ikke overlades til en mor!

Første indtryk – De har sendt mig en bowlingkugle!

egg hjelm produktanmeldelseDen er sort, kuglerund og har huller! Men okay, vægten er vist noget andet.

Den vejer ikke nok til, at kunne vælte ret mange kegler på en bowlingbane. Den vejer ikke ret meget, og tynger ikke hovedet ned, når man har den på.

Men ved første øjekast er den blanke sorte hjelm ikke lige det sejeste at se på – kedelig og man bliver væk i mørket. Men stadig fin nok til større børn der fx. skater eller står på rulleskøjter.

Der er sørme også hul til hovedet i den, smart nok, ellers havde den nok være lidt svær at bruge! Og hullerne er nok mere tænkt som udluftning på en varm sommerdag, og ikke til fingrene.

Kvalitetsmæssig er den lækker. Den indgyder sikkerhed og tryghed. Den går langt ned i panden og omkring nakken, og sikrer, at hvis junior bliver lidt for ivrig på cyklen og tager turen over styret, så er hele hovedet sikret.

GÅ TIL: ‘Se vores udvalg af EGG cykelhjelme’»

Så skal den på hovedet

At få den på er intet problem. Den sidder tæt til hovedet, og skulle der være steder hvor den ikke lige helt passer ind, er der ekstra puder med. De sættes på med velcro, så de er nemme at tage af og sætte på, så den hurtigt kan tilpasses alle hovedformer.

Låsen på EGG hjelmen er helt perfekt. Små børnefingre kræver dog lige lidt øvelse, men efter et par gange går det helt fint. Nu er det slut med blive ‘nappet i hageskindet’, når man klikker låsen sammen, for den sidder ude i siden. Når skin’et er på, så kan man dog ikke se låsen. Men den findes altså nemt med en finger alligevel.

En ting der er helt genialt er, at den kan klikkes op både i højre og venstre side. Så min venstrehåndede søn, skal nu ikke længere bøvle med låsen, når han skal have sin cykelhjelm af og på!

Kan EGG cykelhjelmen bruges uden skin?

egg hjelm produktanmeldelseTilbage til den sorte farve – jeps, ikke just kønt.

MEN, nu er det fantastiske ved EGG hjelme jo de sjove, flotte, farverige og lækre skins og tilbehør der kan fås dertil.

Min søn valgte et Jack skin – og jeg var godt nok noget betænkelig, da jeg så det. For hvordan hulen skulle jeg sætte det på?

Men det har en lille kant, som man stille og roligt ‘klikker ned’ i kanten af hjelmen, og voilá, så har bowlingkuglen skiftet ham og er nu er sej cykelhjelm!

Skin’et er lavet af en form for ‘stretch’ stof, så det sidder tæt på hjelmen, og jeg tænkte “Åh åh, første gang den rammer jorden, så er det ødelagt”. Men det har vist sig, at være virkelig holdbart.

Selvom EGG hjelmen er ‘faldet’ ned på jorden – eller hvad det nu hedder, når man er en aktiv dreng, der ikke liiige har styr på hvor hjelmen ryger hen, når den tages af – så er der ingen ridser, mærker eller huller i stoffet.

Og stoffet sidder fint fast, det er ikke sådan, at det falder af når man rører ved det og man skal bøvle med at sætte det fast hele tiden.

Det er dog også nemt at skifte – hvis drengen pludselig ikke er vild med Jack skin’et længere, jamen, så er det bare at købe et nyt skin. Og vupti, så har hjelmen et helt nyt udseende. Det er meget billigere end at skulle købe en hel ny hjelm, fordi junior ikke længere er fan af farven blå, eller hvad ved jeg.

Og skulle han pludselig være vild med rød – jamen, så køber vi et rødt skin og en hanekam, og så har han igen skolens sejeste cykelhjelm!

GÅ TIL: ‘Se vores store udvalg af cykelhjelme’»

Tinas samlede vurdering

egg hjelm produktanmeldelseMed sådan en EGG helmet, så er junior også tilfreds med at have cykelhjelm på.

Det er ikke længere en pine og en plage at skulle cykle med sådan en, nej, nu er han sej!

Og mor her kan være sikker på, at hovedet er intakt, skulle det frygtelige ske, at han vælter og slår det ned i jorden.

Så det er helt klart en fordel at bruge en EGG cykelhjelm – for alle parter.

Vi har ikke umiddelbart fundet nogen ulemper, tja, det skulle da lige være at prisen er lidt høj, men muligheden for at skifte udseende på den og den gode kvalitet opvejer det helt klart.

Så det er ud og købe hjelme til hele familien – for hvem siger, at mor her ikke også vil have en lyserød hjelm med prinsessekrone?!

Jeg (og min søn) vil give EGG hjelmen 5 ud af 5 stjerner. Den sidder godt fast på hovedet, den føles kvalitetsmæssig virkelig lækker, den vejer ikke ret meget og har en god størrelse.

Jack skin’et mener min søn skal have 6 ud af 5 stjerner, ved ikke helt hvordan det burde kunne lade sig gøre – men ham om det. Han er tydeligvis glad for det – men det er moderen nu også. Det er holdbart, let at skifte (og at tage af og give en håndvask) og giver hjelmen et sejt og unikt udseende.

GÅ TIL: ‘Se vores udvalg af tilbehør til cykelhjelme’»

Vil du læse flere produktanmeldelser?