Produktanmeldelse: Ergobaby bæresele

Vores kunde Maria har testet en bæresele fra Ergobaby

Med en bæresele oplever man verden på en helt ny måde

Som produkttester for pixizoo har min søn Konrad på 5 måneder og jeg haft fornøjelsen af at teste en Ergobaby Organic navy/midnight bæresele. Da jeg ventede min søn gjorde jeg mig mange overvejelser omkring hvorvidt jeg skulle anskaffe mig en bæresele, men da jeg var i tvivl om hvorvidt jeg ville få den brugt, endte den nederst på ”baby-på-vej-indkøbslisten”. Efter at jeg testet en Ergobaby bæresele har jeg fortrudt, at jeg ikke prioriterede denne højere og anskaffede mig denne, så vi også havde haft den i den første tid af Konrads liv. Indtil Konrad var to til tre måneder var han meget utryg ved barnevognen, og gad ikke ligge der og var ikke sådan lige til at få med ud på en trilletur. Dette medførte at jeg for en periode følte mig meget isoleret i vores hjem og jeg higede efter at komme uden få noget frisk luft og se andet end hjemmets fire vægge. Hvis jeg dengang havde haft en bæresele, er jeg overbevist om at jeg ville have haft en større frihed til at bevæge mig uden for hjemmet og at både Konrad og jeg ville have nydt dette.

GÅ TIL: ‘Se vores store udvalg af bæreseler her’»

Førstehåndsindtrykket af bæreselen

Bæreselen som vi har testet er Ergobaby organic bæreselen som kan købes hos Pixizoo. Vores førstehåndsindtryk af bæreselen var at den fremstod simpel og enkel at have med at gøre og at den virkede utrolig blød og lækker i stoffet – bæreselen er lavet i 100 % økologisk bomuld. Jeg har hørt meget om hvor vigtigt det er, at baby sidder korrekt i bæreselen og jeg startede derfor med at gennemlæse de medfølgende brochurer og fandt ud af, at bæreselen har tre forskellige bærepositioner; mave hofte og ryg. Konrad er 5 måneder og vejer ca. 7,5 kg og vi har testet bæreselen med bæreposition på maven – Konrad har ikke før siddet i en bæresele og det var derfor vigtigt for mig, at han var tryg og at det blev en god oplevelse.

Enkelt og bekvemmelig bæresele

Konrad hjælper lige mor med at rydde op

Ved hjælp af den medfølgende vejledningsbrochure og henvisning til forskellige YouTube videoer, som beskriver hvorledes baby skal sidde i bæreselen, sprang jeg ud  i at få Konrad installeret i bæreselen. Jeg havde forberedt mig på at dette ville kræve lidt hjælp og tålmodighed og jeg havde derfor ventet til min kæreste kom hjem. Jeg er overrasket over hvor nem den var at håndtere første gang og hvor hurtigt det gik med at få Konrad i selen. Dette er helt klart et stort plus for os, da Konrad ikke bryder sig om at blive moslet rundt med og det kan hurtig give os en dårlig start på dagen. I dag får jeg på egen hånd hurtigt og nemt Konrad i og ud af selen og den er derfor nemt tilgængelig og hurtig at hive frem og tage i brug, selv når køkkenet lige skal ordnes.

Tryghed og nærhed for både mor og barnDet er nemt at tage en lur når man sidder i den komfortable bæresele fra Ergobaby

At have sin baby hængende på maven skaber tryghed og nærvær for både mor og barn. Jeg er overraket over hvor meget jeg nyder at gå rundt med Konrad på denne måde, da jeg forinden havde forstillet mig, at bæreselen ville være en smule irriterende og at det var begrænset hvor længe man kunne holde ud at gå med den. Dette er absolut ikke tilfældet, men det er tværtimod virkelig hyggeligt og det føltes trygt og behageligt at have ham siddende på min mave i bæreselen. Når Konrad kommer i bæreselen fornemmer jeg at han slapper af og bliver rolig – han virker til at sidde komfortabelt og være tryg ved mit nærvær.

En helt ny verden

Konrad er en nysgerrig baby, som gerne vil se og opleve verden, dog helst ikke på egen hånd, men gerne sammen og tæt på sin mor. Bæreselen er gavnlig i forhold til at have hænderne frie til praktiske gøremål i hjemmet, men personligt giver den endnu større værdi ved, at man let og bekvemt får mulighed for at udforske verden sammen sin baby. Første gang jeg havde Konrad i bæreselen gik vi en tur over i vores supermarked og jeg nød at opleve Konrad observere verden fra en ny og ukendt vinkel – han var helt paf og kiggede nysgerrigt fra side til side for at få det hele med.

Konrad observere verden fra en ny og ukendt vinkel når han er i bæreselen Konrad hjælper mor med hendes indkøb

Når Konrad ind imellem bliver ugidelig, smider jeg ham i dag i bæreselen og vi tager sammen ud på oplevelse – indtil videre er han faldet til ro hver eneste gang og det er blevet til alt fra en gåtur ved vandet til at kigge på blomster og planter på terrassen.

Smart opbevaringslomme – altid en sut ved hånden 

Ergobaby bæreselen har en smart opbevaringlomme foran, hvor der eksempelvis er plads til den ekstra sut, som man altid står og mangler. Lommen er ret praktisk og man bruger den mere end man lige havde forestillet sig. Det er rart at man slipper at skulle have pung og/eller taske med og den er fint rummelig så der er plads til det mest nødvendige som nøgler, dankort, solbriller, læbepomade og lignende.

GÅ TIL: ‘Se vores store udvalg af tilbehør til bæreseler her’»

Marias bedømmelse af bæreselen fra ErgobabyKonrad og mor er på tur med den smarte bæresele fra Ergobaby

Hvis jeg skal opsummere fordelene ved Ergobaby bæreselen må det først og fremmest være at den er hurtig og nem at tage på og justere, at den skaber tryghed for baby og frihed for mor, og at Konrad oplever verden på en helt anden måde end han tidligere har gjort fra barnevognen. Vi vil bestemt anbefale Ergobaby bæreselen til andre kommende mødre og fædre og ser frem til at mange flere ture og oplevelser med Konrad i bæreselen. Hvis vi skulle give bæreselen karakter på en skala fra et til fem, ville den samlede karakter ende på fem og dermed få topkarakter.

5-star-rating

Vil du læse flere produktanmeldelser?