Produktanmeldelse: Klapvognen GoodBaby Beli 4

Vores kunde, Anett, har testet klapvognen GoodBaby Beli 4

GoodBaby BeliMin mand og jeg er fornyelig blevet forældre for første gang, og det er uden sammenligning det mest fantastiske. Det er derfor også en  helt ny verden, der har ramt os, fyldt til bristepunktet med alverdens udstyr, som skal hjælpe os som forældre i hverdagen – hver dag.

Vi bor i en lejlighed uden elevator, så derfor er behovet for nemt og let køretøj at fortrække. Derfor havde begejstringen ingen ende, da vi fik muligheden for at teste dette køretøj, en meget flot klapvogn, nemlig ”Goodbaby Beli 4”.

Simpel at samleGoodBaby Beli

Dagen kom, og vi modtog vores helt nye klapvogn. Forventningerne var ikke små, da man på nettet kan se billeder af alle de smarte indstillinger, denne vogn kan udføre. Forventningerne var uden tvivl høje hos os begge (min mand og jeg), da vi modtog kassen. Kassen var overskuelig størrelse, hvilket med det samme bekymrede mig lidt, da jeg er et fjols til at samle ALT, så jeg så for mig, at denne pakke indeholdte en masse dele samt uoverskuelig guide til dette. MEN mine bekymringer var uden grund (heldigvis). Den var så simpel at samle, at jeg i første omgang kunne undlade at benytte mig af brugsanvisningen, og det må siges at være et kæmpe plus, den er praktisk talt samlet i kassen.

Kan bruges ned til spædbørnsalderen

GoodBaby BeliKlapvognen er beregnet helt ned til spædbørnsalderen, og man kan endda tilkøbe lift til stellet, så man kan bruge denne helt fra fødsel, det er godt nok smart. Klapvognen har den super smarte funktion, at man kan vende sædet begge veje, hvilket er en kæmpe fordel, når vores lille Alberte er så lille, og vi gerne vil have øje på hende hele tiden, samt skærme hende lidt af for den store verden derude. Udover man kan vende sædet den vej, man ønsker, er det også muligt at ligge sædet ned, hvilket for os er en kæmpe fordel, da hun jo stadig er lille. Det er super nemt at ændre indstillingerne og vende sædet i den retning, man ønsker.

Jeg synes desværre ikke, at det er så nemt at klappe hele vognen sammen uden at skille selve sædet fra vognen, hvilket er lidt ærgerligt, og gør det hele mere besværligt. Det kan være et spørgsmål om øvelse og om at fange fidusen til hvordan.

Let, lækker og brugervenlig i storbyenGoodBaby Beli

En utrolig lækker detalje er, at vognen og sædet er så let, det vejer ikke meget og er dejligt let at bære op og ned fra lejligheden, det er altså virkelig lækkert og meget værdsat herhjemme. Jeg vil mene, at alle har en chance for let at kunne bære den op og ned fra trapper, ind og ud af bil mv. omjustere klapvognen, hurtigt og nemt.

En anden super detalje er, at styrets højde kan justeres i tre højder. Det er altså en stor fordel, da vi herhjemme er langt fra hinanden højdemæssigt, og det betyder bare meget, at det er tilpasset den enkelte- og hurtigt kan ændres. Klapvognen er rigtig nem at manøvre og kan let som ingenting styres med en hånd. Dette er en kæmpe fordel, når man skal bevæge sig rundt i indre by, og man i sin barsel er ude at shoppe lidt og nemt kan komme rundt om tøjstativerne (jubiiii). Denne lethed skyldes nok de roterbare forhjul, der gør det en leg at vende og dreje vognen på en 5-øre.  Jeg vil så også sige, at såvel, at det kan være en fordel med disse forhjul, som kan dreje hele vejen rundt, er det her også muligt at låse forhjulene. Dette var en kæmpe fordel, da vi gik en længere tur i et mindre kuperet terræn, og det gjorde det markant nemmere at styre i disse situationer.

God at tage med på ferie

GoodBaby BeliEn super lækker ting ved denne klapvogn, som vi sætter stor pris på, er den sele, man låser barnet fast med. Vores nuværende autostol har et sæde med den slags sele, som skal samles på midten for at kunne låses. Dette er ikke tilfældet her, heldigvis! Hvis man har en bevægelig unge, er det rigtig rart, at man nemt låser en side af gangen. En anden meget vigtig ting, og en kæmpe fordel ved denne klapvogn, er den plads, der er til indkøb. Jeg kan forstille mig, at den er perfekt at rejse med og opleve storby, da man herunder har masser af opbevaringsmulighed. Og selvom den er godt fyldt, er den stadig nem at køre med, hvilket er rigtig godt.

Selve klapvognen er udstyret med en frontbøjle, som er super nem at åbne i den ene siden samt lukke igen. Denne er faktisk så stabil, at vi kunne bære klapvognen ned fra vores lejlighed ved blot at bære den i denne, da vi ikke gad at klappe den sammen.

Klapvognen er udstyret med en kaleche, som fungerer rigtig fint. Det er muligt at folde den endnu længere ud, så ens barn kan blive helt afskærmet fra solen. Det smarte er også, at det stykke bagtil er en form for insektnet, men også god ventilation, så det ikke bliver for varmt under kalechen.

Samlede vurdering

Alt i alt er denne Goodbaby Beli 4 klapvogn alle pengene værd.  Den lever uden tvivl op til de forventninger, vi havde til en klapvogn. Her er i hovedtræk, hvad vi synes om klapvognens funktioner.

  • Nem at manøvre, pga. de roterbare hjul (som også kan låses)
  • Justerbar i højden
  • Mulighed for at vende sædet, men også fra oprejst til liggende position
  • Kan klare alle terræn, god affjedring
  • Plads til indkøb
  • Vejer ikke så meget
  • Fylder ikke så meget, når den er klappet sammen, vil tro den kan være i størstedelen af bagagerum
  • Frontbøjle som er nem at åbne og lukke.
  • Klapvognens seletøj er dejligt nemt at åbne og lukke (man lukker nemt en side af gangen).

Hvis vi her i familien skulle give den en karakter, vil vi give den 4 ud af 5, da det er en nem klapvogn at håndtere, masser gode funktioner, god at manøvre mv. Skal man på ferie og bor et sted, der er skiftende terræn eller bare ønsker en vogn, der er lækker at køre med og har super lækkert design, så er dette en sikker vinder uden tvivl.  Rigtig god fornøjelse!