Produktanmeldelse: KREA løbecykel

Vores kunde Casper har testet en løbecykel fra Krea

Her ses løbecyklen da den blev samlet.

Min søn er lidt over 2 år, og har racet rundt på de små trehjulede scootere længe. Men, de er efterhånden blevet for små til de lange ben. Så det næste skridt må da være en løbecykel! Løbecykler siges at være et godt redskab til at træne børnenes balance. Når balancen er på plads er det derfor kun pedalerne de skal tænke på, når de skal op på en rigtig cykel.

GÅ TIL: ‘Se vores store udvalg af løbecykler her’»

Jeg har set mine nevøers løbecykler, og de fås jo i mange udgaver. Nogle er udstyret med reflekser og håndbremse, og nogle er et stykke træ med to hjul på. Det kan være frygtelig svært at vælge.

Løbecyklen fra KREA er ganske simpel. Den er lavet i træ, fås kun i sort, og der er ingen håndbremse. På fronten har den et KREA logo, som også er en refleks. Man skal ikke blive forvirret over det med håndbremse, som er lovpligtigt på cykler, da en løbecykel er kategoriseret som et stykke legetøj. På de løbecykler, som jeg har set med håndbremse, har det været umuligt for en lille barnehånd at holde fast om styret, og så samtidig skulle have fat i håndbremsen. Derfor synes jeg håndbremser overflødige på løbecykler i den størrelse. Det er bare i gang med at bremse med fødderne, og det lærer de altså super hurtigt. Reflekser er et plus, især hvis man har tænkt sig at lufte barnet om aftenen, det gør jeg nemlig. KREA cyklen har kun den ene refleks, så jeg kunne godt have ønsket mig lidt flere.

Let at komme i gang

Cyklen kommer usamlet, men er ganske let at gå til. Der er et stel, to hjul og styr. Med de medfølgende umbraconøgler er den hurtigt samlet. Man behøver ikke at have samlet IKEA møbler for at kunne klare den 😉 Det er bare super enkelt, så alle kan være med.

Højde og funktioner ved sadlen

 Højdejusterbar saddelsom kan gå fra 35- til 41 cm.Med saddelhøjde ser det ud til at min søn kan få glæde af cyklen i lang tid

Sadlen er let polstret. Sadlen har en mindste højde på 35 cm, og kan hæves 3 cm af to omgange, så den passer fra 35- 41 cm. For at cyklen passer til barnet skal man måle den indvendige benlængde. I det her tilfælde står der på indpakningen af cyklen er fra 3+ år. Børn er så forskellige, så hvis dit barn er højt nok, så er det jo bare om du mener at barnet er klar til en udfordring. Med et spænd på 35- 41cm i saddelhøjde ser det ud til at min søn kan få glæde af cyklen i lang tid, inden vi skal se sig om efter en større løbecykel, eller måske tage skridtet op til en pedalcykel til den tid. Indtil videre er han i hvert fald ikke fornærmet over at mors cykel har pedaler og hans ingen har. Men vi må jo se hvad knægten vil til den tid.

Punkterfri hjul

Hjulene er forholdsvis store og bløde. Hjulene er selvfølgelig uden gummislange, så man slipper for at skulle finde lappegrejet frem, det er rigtig rart, jeg lapper mange andre ting og kan sagtens vente nogle år før jeg også skal til at lappe hans cykel… Hvis man sammenligner hjulene på KREA løbecyklen, med de små røde scootere, så er der en verden til forskel. Hjulene fremhæver ikke lyden i hvert et sandkorn man kører over. Jeg tror vores naboer nyder stilheden! 😉

GÅ TIL: ‘Se vores store udvalg af produkter fra KREA her’»

Her ses den smarte løbecykel fra Krea i sort træ

Begrænset dreje evne virker mere sikkert

Ja, kan man virkelig skrive noget om et styr på en løbecykel? Ja det synes jeg jo så. Mine nevøers løbecykler kunne nemlig dreje styret næsten 360 grader rundt, hvilket ikke er tilfældet her. På grund af konstruktionen er styret begrænset af stellet på cyklen, og hvorfor er det så en fordel? Begrænsningen gør at det ikke er muligt at tage et skarpt sving på cyklen ved en fejl. Det tror jeg er en smart ting, når barnet er i gang med at lære at cykle. Hvis det skulle ske at barnet kører ind i noget kan styret derfor heller ikke dreje rundt, og give et slag på benet eller i maven. Samtidig er der lidt modstand i styret, så det ikke bare drejer ved den mindste påvirkning. Det synes jeg er rigtig smart. Det hjælper til med at forhindre et uønsket drej af styret, hvis han f. eks. rammer en større sten eller er lidt uopmærksom. Selvom det ikke er noget et barn tænker over, tror jeg at det er med til at skabe tryghed ved brugen af løbecyklen, fordi det giver mere kontrol. Det virker som en rigtig god idé.

Sikker i trafikken

Min søn er indtil videre rigtig glad for sin løbecykel. Han skulle have lidt hjælp i starten

Min søn er indtil videre rigtig glad for løbecyklen. I starten havde han en snor om brystet og under armene, og så gik jeg med ved siden af, og holdt i snoren over hans hoved. Det gav ham tryghed når han mistede balancen, og så kunne mærke at far havde ham. Han krævede at snoren kom på de første mange gange, men den bruges ikke længere.

Det kunne jo tænkes at I skal ud og køre lidt på fortov, og rundt i trafikken. Her har Rådet for sikker trafik på deres hjemmeside https://www.sikkertrafik.dk/trafiktraening en masse trafiktræningsøvelser inddelt efter alder, samt en vejledning til brug af cykelhjelm. Bestemt noget materiale som man sagtens kan få en del inspiration af.

GÅ TIL: ‘Se vores store udvalg af cykelhjelme her’»

Caspers samlede opsummering og konklusion af løbecyklen 

For at opsummere ender jeg her:

Plusser

  • Nem at samle, man skal ikke finde noget værktøj frem
  • Punkteringsfri, store og bløde dæk
  • Højdejusterbar saddel, 35- 41 cm
  • Begrænset rotation af styret
  • Modstand i styret

Minusser

  • Fås kun i én farve, sort (nogle børn har jo en yndlingsfarve)
  • Kun en enkelt refleks

 

Og således var der faktisk en del detaljer at skrive om, på en umiddelbart ganske simpel løbecykel, som jeg klart vil anbefale. 5/5 stjerner.

bookmaker-fem-stjerne

Vil du læse flere produktanmeldelser?