Produktanmeldelse: Multipuden fra Bbhugme

Vores kunde, Anne Sofie, har testet multipuden fra Bbhugme

multipuden fra Bbhugme“Puden du ikke vil leve uden”

Da jeg blev gravid, gik der ikke lang tid, før jeg begyndte at ligge med en pude imellem benene om natten for at kunne slappe ordentligt af og ligge behageligt. Men faktum er bare, at en almindelig hovedpude ikke holder formen og flytter sig i løbet af natten.

Så da jeg fik muligheden for at teste bbhugme puden/pøllen blev jeg ellevild!

Beskrivelse af puden

Mine forventninger var store, og det var spændende, da pakken endelig kom. Mine første tanker om puden var, at den egentlig er ret simpelt udformet. Det er en lang rund pude med små flamingo kugler i, så den let former sig og svøber sig om det/den den ligger op ad. Den minder allermest meget om en aflang sækkestol. Stoffet der sidder på puden er ekstremt elastisk, blødt og lækkert. Elasticiteten er med til, at puden virkelig svøber sig omkring dig, når du bruger puden.

For at puden ikke skal blive snavset, følger der et betræk med i meget lækker ökotex bomuld. Det er en slags tyk Jersey stof, som også er super elastisk og blødt. Det føles rigtig lækkert mod huden. Bbhugme går meget op i miljøvenlighed og livskvalitet, stoffet er ökotex certificeret og er derfor venlig for huden. Da stoffet er godt kraftigt, fnugger det heller ikke så let. Jeg har nu brugt min pude i to måneder, og der er ingen fnug på stoffet endnu.

Stoffet er formet som et langt rør og er åbent i begge ender. Med til puden og betrækket følger endestykker, så man kan “låse” betrækket fast på puden. Sættes endestykkerne løst kan puden nemt ændre form, sætter man endestykkerne tættere, så bliver puden hårdere og holder formen bedre. Det kan for eksempel være en fordel, når man bruger den som ammepude.

Endestykkerne er lavet i farverigt silicone, som selvfølgelig er BPA frit. Det betyder også, at endestykkerne, som også kaldes “pebbles”, kan bruges som bidering eller legetøj til baby, da baby gerne må putte dem i munden.

Jeg var heldig at få et ekstra betræk med til puden, og det kan jeg klart anbefale, så man ikke skal stresse over at få betrækket vasket. Det er en kendsgerning, at man som gravid har en svingende kropstemperatur, især om natten. Og når baby så er født, og man bruger puden, når man sover eller ammer, så svinger kropstemperaturen også, så det er virkelig rart at kunne skifte tit uden at skulle vente på, at det tørre på tørrestativet.

De farverige betræk og endestykker, der fulgte med til min pude, var “Dusty pink” og “lemon” og mit ekstra betræk var “Stone”-farvet. Lige til at starte med syntes jeg, det var en lidt spøjs farvesammensætning, men de gule endestykker er ret forfriskende sammen med de dusede betrækfarver. Der er mange forskellige kombinations muligheder med farver.

God og behagelig støtte under graviditeten

Selve brugen af puden er jo egentlig dét, det hele handler om, og den er intet mindre end FANTASTISK! Når man er gravid og ligger med den, støtter den rigtig godt fra top til tå. Den fylder tilpas imellem knæene, så det føles behageligt i bækkenet. Den støtter let under maven, så man ikke falder “forover”, når man ligger på siden, og så er den rar enten at holde om eller bruge som støtte til hovedet.

Det er lige det, man har brug for for at forbedre ens søvn, når man er gravid, og når man nu skal op og tisse et utal af gange, og baby sparker rundt derinde og forhindrer søvnen, så er denne pude fantastisk, da den sikrer dig god søvn, når man så endelig falder hen.

Når baby er kommet til verden…

Når baby så er kommet til verden, er den stadig skøn at sove med, men så har den også mange andre fede funktioner. Den er en super ammepude. Her har jeg strammet puden godt sammen og så bundet den rundt om livet. Det giver en fantastisk støtte til den traditionelle ammestilling, men også til tvillingestilling. På grund af det rare udseende, som puden har, pynter den på en velredt seng i soveværelset, den er en fantastisk rygstøtte op ad væggen i sengen, når man læser en god bog – ja, generelt bare en helt igennem fantastisk pude, som kan bruges til virkelig mange ting, og jeg ville ikke være den foruden!

I følge bbhugme, så kan man også bruge puden som babynest, det har jeg dog ikke haft held med.

Konklusion

Er du gravid – køb puden! Du vil ikke fortryde det. Den kan bruges til mange ting, og jeg er bare så glad for at have puden i hjemmet nu. Det eneste negative ved puden er, at den er så stor, hvilket kan gøre den lidt kluntet, og den fylder meget, men når det så er sagt, så er det jo også det, der gør den så fantastisk.