Produktanmeldelse: Quilts of Denmark Pure & Care babydyne

Vores kunde, Heidi, har testet Quilts of Denmark Pure & Care babydyne

quilts of denmark babydyne indpakningJeg har haft fornøjelsen at skulle teste Quilts of Denmark Pure & Care babydyne fra Pixizoo på min søn. Dagen efter jeg havde sagt ja til at være produkttester, kom pakken med posten, allerede her var jeg positiv.

Mit førstehåndsindtryk, da jeg pakkede dynen ud var en let, luftig, blød og lækker babydyne på  67*100 cm.

Inden jeg modtog den havde jeg læst, at det var en luksusdyne som er allergivenlig, da den er lavet af 100 % oeko-tex certificeret bomuld med hvide moskusdun som fyld.

Med en bæreevne på +11, glæder jeg mig til at opleve en dyne, som kan regulerer min søns temperatur, når han sover med den, da han er en meget varm dreng. Bæreevnen beskriver en dynes isoleringsevne og jo højere den er, jo lettere er dynen, da den ikke indeholder særlig mange småfjer som er tungest.

At dynen også har en helt række andre egenskaber, gør den da bare endnu bedre. En dyne uden parfume, formaldehyd, tungmetaller, pesticider, kulbrinter, H5N1, keratin, bakterier, svampe, sæberester og andet organisk materiale. Det kan da kun beskrives som ikke mindre end fantastisk og det bedste valg for sit lille barn, man bare vil det bedste.

Den er testet og kontrolleret af Astma Allergi Danmark, og den kliniske test har vist at den direkte reducerer allergi symptomer.

GÅ TIL: ‘Se vores udvalg af dynes fra Quilts of Denmark’»

Dynens første test i -4° 

Med alle disse lækre facts om dynen og med den i hånden, glædede jeg mig til at tage den i brug med det samme, så der kom noget lækkert sengetøj på, så dynen var klar til brug.

Den kunne få sin første test i barnevognen, på en dejlig frostklar dag med -4 grader udenfor, og en søn som plejer at sove i sovepose i hans almindelige tøj, lagde jeg ham ud i lidt mere og dermed var han pakket i langærmet body, bukser, strømper, futter, striktrøje, luffer og hue og puttede dynen godt ned omkring ham.

quilts of denmark babydyne i brug2,5 timers dejlig middagslur senere hentede jeg en dejlig smilende varm dreng ind, som måske sagtens kunne undvære trøjen. Dog var jeg bange for han kunne få skubbet dynen helt af i forhold til soveposen, som jeg jo er vant til at putte ham i udenfor.

På hans værelse har vi det lige så varmt som i stuen, da døren derind står åben altid. Dermed sover han kun i kortærmet body og har det ofte stadig for varmt i hans nuværende dyne og med vinduet på klem.

Han har i lang tid sovet i gennem, så da jeg puttede ham om aftenen, var jeg spændt på at komme ind til ham om morgenen. 10 timer senere, kunne jeg høre dejlig babysnak inde fra hans værelse og jeg kom ind til en dreng, som storsmilede og pludrede derudaf.

Dynen havde han dog sparket af, men han var helt tilpas i temperatur. Han var hverken for kold eller varm. Det eneste jeg kunne sætte en lille finger på, var at jeg synes at dynen var smuttet en anelse ned i den ene ende af dynebetrækket.

Dette kunne jo skyldes, at han har lagt og leget med den, inden jeg kom derind. Så det vil jeg holde øje med de næste dage.

Efter flere dage i barnevognen, med på tur og brugt som legetæppe, er jeg overbevist om, at det er en fantastisk dyne som regulerer min søns temperatur, selv i meget koldt vejr. På værelset om natten, har den også været helt fantastisk, men den er fortsat villet krølle lidt sammen i betrækket. Det har jeg dog ikke givet dynen skyld for, men derimod min søn, som ligger og leger med den om morgenen efter en dejlig nattesøvn.

GÅ TIL: ‘Se vores udvalg af dyner og puder’»

quilts of denmark brug i sansegyngeHvad hvis der sker “uheld”?

Også en lille power nap på sansegyngen er blevet nydt med dynen, og man kan jo nemt se at det er dreng som bare er total afslappet vugget i søvn med en dejlig blød og lækker dyne han putter med.

Vi har en enkelt gang haft et uheld, men heldigvis kan dynen vaskes i vaskemaskinen og kommes i tørretumbleren med en tennisbold og så har man en dejlig ren dyne igen.

Et ekstra plus var at den hurtig var tør, så man igen havde den til næste lur. Ellers bliver man jo nødt til at eje 2 af disse dejlige dyner.

Heidis samlede vurdering

Min søn og jeg vil meget gerne anbefale denne dejlige varme, luftige og allergivenlige dyne til alle andre forældre og babyer, som bare vil have det bedste og få nogle dejlige lure.

Det eneste jeg kunne finde af mindre ulemper ved dynen var, at den ville krybe sammen i betrækket. Så den får alle de stjerner, jeg kan give i forhold til mine forventninger til en babydyne.