Produktanmeldelse: Voksi Urban

Vores kunde, Bettina, har testet Voksi Urban

Voksi UrbanDet er ikke tilfældigt, at Voksi Urban er en testvindende kørepose. Dens designmæssige fremtoning oser af klassisk luksus, og tilmed er den fremstillet i de lækreste materialer. Underdelen i Voksi Urban er produceret i 100% uld, hvilket er fantastisk til at varmeregulere barnets temperatur. Voksi Urban kan bruges året rundt, da den er varme/kulde regulerende, og som ekstra sikkerhed er den brandsikker. Bliver dynen for varm, kan man tilkøbe sig en tyndere sommerdyne af bomuld eller silke.

Ved at montere den medfølgende ekstra overdel kan Voksi Urban følge barnet op til 6 års alderen som en slags sovepose. Voksi Urban stråler af kvalitet og funktionalitet, og vi glædede os til at komme i gang med at teste den, da vi modtog den.

Førstehåndsindtryk

Jeg havde egentlig bestemt mig for at vente med at pakke voksien ud til familien var samlet, men da den kom, kunne jeg simpelthen ikke vente. Pakken blev åbnet, og allerede her blev jeg glad.  Dens enkle, men utrolig stilrene design, faldt jeg straks for. Den var jo så smuk, som jeg havde hørt, den var. Tilmed var den helt vildt nem at håndtere. Især lynlåssystemet hos Voksi Urban tiltalte mig, da det i forhold til lukning med snører, føltes mere lukket og tæt.

Den første test – på tur i barnevognenvoksi-4

Jeg startede med at sætte voksien over i min Odder barnevogn. Den var simpelthen så fin med et pingvinhoved som pude. Materialet var af lækkert fleece, og selve pingvinpuden var ekstra blød. Den var nem at på- og afmontere med velcro, og jeg tænker med mit gylpebarn, at det bliver en kæmpe fordel at kunne tage den af og vaske. Den passede perfekt, både i liggemål og i bredden. Selve udformningen var helt optimal, den fyldte ikke voldsomt i barnevognen, hvilket gjorde, at Sille lå behageligt og ikke klemt.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt i tvivl om, hvor meget Sille skulle pakkes ind. Hun er en utrolig varm pige og sveder nemt, hvis hun puttes for varmt. Hun fik en ulddragt på og en strikhue.

Sille blev placeret i posen, jeg fandt hurtigt snørren ved hovedet (som var placeret, så barnet selvfølgelig ikke selv kan komme til det) og fik installeret hoveddelen, så den lukkede mere sammen omkring hende. Derved undgik vi træk og kulde omkring hovedet. Det faldt i god jord, og hun puttede sig straks til en lur.

Efter lidt tid blev jeg dog desværre nødt til at fjerne pelskraven, da hårene derfra hurtigt blev spredt i hænder, mund og ansigt. Denne var nem at tage af med knappesystem langs kanten. Det ødelagde måske looket lidt, men ikke funktionen. Så det vil jeg mene er en mindre detalje.

Da jeg som sagt var i tvivl om tøjvalget, mærkede jeg ofte efter, og Silles temperatur var under hele turen helt fin. Det var tydeligt, at der var en god åndbarhed og luftregulering omkring hende. Pga. ulden var hun på intet tidspunkt klam, våd eller overophedet. Et kæmpe plus.

Test 2 – kan den bruges om natten?

Da det blev aften, kom posen på sin største opgave. Vi har, siden Sille blev født, haft store problemer med, at hun sparkede dynen op over hovedet i søvne.

Nu skulle Voksi Urban udrette mirakler! Sille fik nattøj på og blev puttet i voksien i hendes tremmeseng. Jeg var lidt skeptisk og spændt på, hvad natten ville bringe. Men det gik bare over alles forventninger. Sille sov som en drøm, og det var dejligt nemt at komme til hende med voksiens lynlåssystem i begge sider. Hun havde det også her dejligt – hverken svedig eller kold.

Test 3 – På tur i klapvognenvoksi-5

Dagen efter trillede vi en lille tur med Sille i vores Babyjogger. Da voksien ikke havde en bagplade, var jeg lidt betænkelig ved, om Sille ville ligge godt og lige i en klapvogn. Bagpå posen er der skridsikre baner, hvilket gjorde, at posen lå fast, og den ikke rykkede sig rundt. Sille lå rigtig fint, og der var også her fin plads til hende.

Test 4 – tid til leg

Voksi Urban kan lynes op i begge sider, så den kan bruges som legeunderlag. Dette var så praktisk, når vi var ude, og Sille skulle have et sted at lege. Men også hjemme brugte vi Voksi Urban som underlag, når vi skulle træne nakke. Den var nemlig dejlig blød, når Sille trillede rundt.

Test 5 – Op til 6 år… Hvordan nu det?

Vores søn på 3,5 år ville også gerne prøve den nye voksi. Jeg fik nemt lynet den øverste del af og lynet det ekstra stykke på som medfølger løst. Vupti! Så nemt var det. Tobias og mvoksi-6or var henrykt!

Jeg var meget overrasket over, hvor nemt det var at bytte de to ender ud. Det bliver helt klart voksien, der bliver sendt med, når Tobias skal sove ude. Den er lettere at håndtere og pakke ned end dyne og pude. Stort plus for dette.

Pengene værd?

Jeg må indrømme, at jeg havde glædet mig utrolig meget til at modtage Voksi Urban fordi, jeg havde hørt så meget godt om den. Og den har simpelthen indfriet alle mine forventninger. Jeg er rent ud sagt henrykt, begejstret og ret forelsket! Jeg synes, det er genialt, at jeg kan bruge den til både min datter på 4 måneder og til min søn på 3,5 år.

Den er et designmæssigt pletskud og utrolig funktionel i alle situationer, vi har brugt den. Den er nem at håndtere i hverdagen både i forhold til rengøring og almen brug, men også dejlig enkel at pakke ned og have med ude. Dens lange levetid gør, at det er en investering, som dit barn kan bruge i mange år. Derudover er den stilsikker og utrolig holdbar.

Det eneste minus, jeg oplevede, var pelskraven. Da den blev taget af, var der ikke en finger at sætte på posen.

Vores familie giver Voksi Urban toppoint. Den er helt klart alle pengene værd.