butik


Vi støtter, hvor det nytter.. 

Hvem støtter vi?

Vi vil gerne hjælpe hvor vi kan, men da vi jo er en baby- og børnewebshop, ligger vores fokus selvfølgelig på udsatte børn.

Hvad sponsorer vi?

Vi sponsorer alt vi har i sortiment. Det afhænger mere af, hvad I har brug for.

Hvad ønsker vi for sponsoratet?

Vi ønsker os bare glade børn, som kan få et smil på læben i en hård tid. Vi vil dog blive rigtig glade, hvis vi får tilsendt billeder.
Det kunne være af sponsoratet i brug, eller billeder af et arrangement som produkterne er til. Se evt. eksempler nedenfor.
Derudover vil det være fantastisk, hvis I havde lyst til at dele sponsoratet på de sociale medier, hvor I tagger og linker til vores hjemmeside.

Nedenfor ser du lidt eksempler på, hvem vi har været så heldige at hjælpe.


Pixizoo Velgørenhedsauktion

Vi fik samlet 100.000 kr ind til kræftramte børn.
Der skal siges et stort tak til vores leverandører, som hjalp til og ikke mindst Restaurant ET i Aarhus, som også donerede.

Radiologisk afdeling på Odense Hospital

Vi sponsorede forskelligt legetøj til deres venteområde for børn der skal MR scannes.
Børnene er typisk i udredning, kontrol eller behandlingsforløb for fx kroniske sygdomme eller kræft.

Dansk Flygtningehjælp

Vi har modtaget nedenstående fine diplom fra Dansk Flygtningehjælp, 
hvor vi sponsorerede 2 populære produkter til en online auktion.

De fik indbragt 140.000 kr til udsatte familier i og omkring Syrien.

Ungdommens Røde Kors

Vi har modtaget nedenstående fine diplom fra Ungdommens Røde Kors,
hvor vi sponsorerede
forskellige børneting til deres årlige velgørende julebanko.

Pengene går til at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark.


Børnecancerfonden

Vi donerede 10.000,- som en juledonation til Børnecancerfonden.
Pengene er med til at sikre, at børn med kræft får omsorg, støtte og en bedre behandling,
som øger deres chancer for at overleve til et godt liv.


H.C. Andersens Børnehospital

Vi sponsorerede forskelligt legetøj, som forhåbentlig kan være med til at give et smil på børnenes- og forældrenes læber, i en hård tid.

Ved at fortsætte med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

×