• Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating
  • Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating

Babynest: En tryg base til dit barn

Kært barn har mange navne


En babynest er blevet en rigtig populær baby accessories i Danmark de seneste år. Du har med garanti mødt en i din omgangskreds, som har nævnt den for dig. De fleste forældre vil mene, at babynesten er en uundværlig hjælp til små børn.



LÆS OGSÅ: Tjekliste til babyudstyr. Alt du skal bruge, når du venter en lille ny.



Kært barn har mange navne, og den bliver ofte omtalt som babynest, babyrede og sengerand. Dette er blot nogle af de mange navne, som du kan forbinde med produktet.

Hvad er en babynest?

Hvad er en babynest egentlig?

Som navnet indikerer, er det en form for ”rede” til din baby. Selve babynesten er en blød og komfortabel madras med integreret kant, som sikrer, at dit barn ligger blødt og trygt – og ikke triller nogle steder.

Efter din baby har boet ca. 9 måneder i en forholdsvis lille lejlighed (din mave ;)), hvor der ikke har været meget plads at bevæge sig på, kan den nye store verden være utrolig overvældende. En nyfødt har et stort behov for at føle tryghed og nærvær.

En babynest fungerer lidt på samme måde. Måden den omslutter og omfavner dit barn, giver nemlig tryghed og nærvær. Babynestens tætte plads og bløde omgivelser virker som en slags ”hule” for dit barn, og kan minde om tiden inde i mors mave. På den måde har babynesten en beroligende effekt hos mange børn.

Derudover er det rart for dig, at have et sted at lægge din lille baby, hvor han/hun kan ligge i fred, især hvis I har andre børn eller kæledyr i huset.

En babynest bruges primært til spædbørn mellem 0-6 måneder. De fleste kan justeres i størrelsen, så du nemt kan tilpasse den til dit barns kropslige udvikling og størrelse.

8 gode grunde til at anskaffe sig en babynest:

  • Komfort
  • Genkendelighed
  • Nakketræning
  • Tryghed
  • Puslepude
  • Sikkerhed
  • Rejseseng
  • Samsovning



Sådan kan du bruge en babynest


Men hvor og hvordan kan du bruge en babynest? "Babyreden" har uendelige anvendelsesmuligheder.


I babysengen:


For en nyfødt kan en tremmeseng eller en babyseng virke rigtig stor. En babynest kan bruges til at udfylde pladsen og gøre dit barn mere tryg. Alt efter barnets størrelse kan snoren snøres ind, så babynesten altid har den bedste pasform. Det kan være med til at give dit barn en bedre og mere tryg søvn.



I sofaen:


Lægger du dit barn direkte på sofaen, er der en risiko for, at barnet kan trille ud over kanten og ned på gulvet. Bruger du babynesten, undgår du risikoen for at dit barn falder ned. Det er med til at give en frihed hos mor eller partner, da I ikke behøver at bekymre jer over, om han/hun pludselig triller nogle steder.


Ved spisebordet:


Når aftensmaden skal indtages, og du gerne vil have dit barn tæt på samtidig, kan du lægge babynesten på spisebordet og på den måde har du barnet med til bords. Dit barn kan føle at han/hun er med til aftensmaden, og I kan pludre lidt med hinanden undervejs.

I soveværelset:

Mange forældre vælger at have deres baby med i dobbeltsengen den første tid. Her er en babynest virkelig smart, da den giver dig en ”sikkerhed” for, at du ikke ruller hen over dit barn i søvne. I babynesten får dit barn også sin egen plads i den store seng.


LÆS OGSÅ: "Guide: Sådan finder du den bedste babyalarm".


På tur:

Da babynesten er fremstillet i stof, er den let at transportere. Derfor kan du med fordel tage den med, når I skal ud at huset. Så vil dit barn altid have en tryg base.


I barnevognen:

En babynest kan også bruges i barnevognen, når liften begynder at være for lille, men barnevognen stadig er lidt for stor.


Til nakketræning:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at dit barn ligger på maven så meget som muligt i barnets vågne timer. Læg barnets bryst over babynestens side, så giver den god støtte, når barnet skal træne nakkemusklerne og ryggen.

Har du brug for gode råd til babymotorik, så læs her.


og alt muligt andet ;-)

En babynest er også en god investering for mor og partner. Med en babynest kan du f.eks. tage dig et bad, uden at du skal være nervøs for at din baby ligger på et koldt gulv. Ved at placere dit barn i babynesten, ved du med sikkerhed, at han/hun bliver liggende der. I kan, som nævnt tidligere, også bruge den til at afskærme jeres lille ny, give ham/hende en pause, fra større søskende eller kæledyr.

Vask af en babynest

Med en nyfødt kan der ske mange “uheld” i løbet af en dag. Der vil helt sikkert komme gylp, mælk eller noget helt tredje på betrækket af din babynest. Men bare rolig, betrækket på din babynest kan nemt vaskes!

Vi anbefaler at du max vasker betrækket ved 40 grader og altid på lave omdrejninger ved centrifugeringen. Herefter kan du lufttørre den på et tørrestativ.

Skal du bruge babynesten hurtigt efter vask, kan du også komme den i tørretumbleren. Dog skal du være opmærksom på, at tørretumbling kan være hårdt for stoffet og madrassen inden i, så du skal huske at sætte den til svag varme og kigge til den ofte.

HUSK altid at sørge for, at din babynest er helt tør inden du lægger dit barn i den.

Hvor længe kan mit barn bruge sin babynest?

Først og fremmest kommer det an på dit barns størrelse: jo større barnet er, jo kortere tid kan man bruge en babynest. Producenterne anbefaler, at du bruger den til dit barn fra 0 til 6 måneder. Men hvis din baby ikke fylder ret meget, så kan du sagtens bruge en babynest i længere tid. Det smarte er jo, at snorene tillader, at du kan tilpasse den i størrelse, så den altid passer og har den ønskede effekt.



Har du flere spørgsmål til valg af babynest, kan du kontakte os på kundeservice@pixizoo.dk, eller på telefon +45 88 88 74 15.