• Fragt 29,- | Gratis ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating
  • Fragt 29,- | Gratis ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating
Stort easter sale, shop til spot pris her

Børnesko: Guide til materialer og pleje

Gode materialer er vigtigt, når du skal vælge sko til dit barn.

Vi giver dig en hurtig gennemgang af de forskellige materialer nedenfor, giver dig gode råd til vedligeholdelse og pleje, OG så svarer vi på det evige spørgsmål: Kan børnesko gå i arv eller ej?

Gummistøvler: Køb gummistøvler i naturgummi

Vi anbefaler, at du går efter naturgummi, når du køber gummistøvler til dit barn, da naturgummi er et mere slidstærkt og fleksibelt materiale. Fleksibiliteten i naturgummi er i meget bedre kvalitet end eksempelvis plastik og sikrer således, at gummiet eksempelvis ikke knækker, krakelerer og at støvlen følger barnets bevægelse bedre.

Det betyder derfor også, at du ofte kan lade en kvalitets-gummistøvle gå i arv. Den skal blot en tur under vandhanen og have skrubbet det værste snavs af, så kan et andet barn også sagtens få gavn af den. Dette skyldes at gummistøvler indvendigt ikke på samme måde tager form efter en fod som almindelige sko og støvler.

Vær dog obs på at den udvendige sål ikke er slidt skæv.

Sko og støvler: Gå efter læder og uld

Når du skal købe sko og støvler til dit barn anbefaler vi, at du vælger nogle i læder og uld.

Læder og uld er naturmaterialer, og har begge den fordel at de er slidstærke, åndbare og svedtransporterende. Hvis du fryser dine fødder, så fryser resten af kroppen oftest også, og omvendt. Et godt fodklima er grundlag for mange timers leg uden at skifte fodtøj og/eller blive begrænset af for svedige eller kolde fødder.

Da uld selv temperaturregulerer, er det et ideelt produkt til foring uanset om dit barn er et varmt barn eller ofte fryser. Uld er således ikke kun et vintermateriale, men kan med fordel bruges hele året rundt.

Læder er slidstærkt og kan holdes fleksibelt med den rigtige pleje. Læder er også et behageligt materiale mod huden, og kan forme sig, således at skoen former sig efter barnets fod, og således bliver meget rarere for barnet at have på en hel dag på legepladsen, samtidig med at det ikke hæmmer fodens naturlige form og vækst.

Pleje af lædersko

Det er en god ide altid at imprægnere sko inden brug, for at undgå at snavs, fedt og væske trænger ind i læderet. Vi anbefaler, at imprægneringsmidlet vælges med omtanke.

Læder er et naturmateriale og hvert produkt er unikt. Efter noget tid kan læderet godt se lidt tørt eller træt ud, og trænge til lidt pleje.


Sådan gør du:


  1. Start med at tørre sko eller støvle af med en hårdt opvredet fugtig klud, og lad skoene tørre.
  2. Brug herefter læderbalsam eller læderfedt på læderet (ikke ruskind).
  3. Når det er tørret helt ind, kan støvlen med fordel imprægneres. Vær opmærksom på, at imprægneringsspray til støvler med TEX-membran ikke må indeholde silikone!


Gentag gerne behandlingen med jævne mellemrum.


Det er vigtigt, at støvler med en TEX-membran tørrer naturligt. Dvs. at sålerne tages ud af støvlen for at tørre (put evt. avispapir i støvlen for at fremskynde processen). Støvlerne må ikke placeres direkte på en varmekilde (varmeskab eller varmeapparat), da det ødelægger membranens egenskaber.



LÆS OGSÅ: Sådan finder du den rigtige begyndesko til dit barn.

Kan børnesko gå i arv?

Et par børnesko kan sjældent gå i arv, selvom det er både billigere og bedre for miljøet at genbruge.

Problemet med børnesko er, at de hurtigt bliver gået til, og i særdeleshed læder.

En sko, som et barn har haft på et par gange, kan måske være egnet til at gå i arv, men hurtigt under brug kan ydersål blive skæv, indersål få aftryk og læderet udvide sig og få folder.

Dette påvirker den støtte, skoen tilbyder næste barn. Har det første barn eksempelvis proneret, og trådt skoen skæv, da vil skoen kunne få den næste barn til at døje med det samme.

En tommelfingerregel er, at i det øjeblik foden har været varm nok til at sætte et aftryk på indersålen, da bør skoen ikke længere bruges til et andet barn.

Blogindlægget er skrevet i samarbejde med Bundgaard sko.