• Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-3 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating
  • Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-3 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating

Fordelene ved uldtøj til babyer og børn

Når årstiderne skifter og året nærmer sig sin afslutning, begynder vi at pakke os ind i jakker, halstørklæder og huer for at holde varmen i det kølige vintervejr. Men ikke alle lader sig stoppe af det kedelige vejr. Selvom vejret er koldt, leger vores børn meget udendørs, hvor selv ikke vandpytter og mudder stopper dem fra at lege på den kolde jord.

Som forældre kan det være svært at vurdere, hvor mange lag og hvilke materialer du skal give dit barn på. På den ene side hindrer for mange lag dit barns bevægelsesmuligheder og irriterer kroppen. På den anden side kan for få lag gøre, at dit barn bliver koldt og vådt. Børn mærker oftest ikke selv, at de fryser og har brug for mere tøj. Med vådt og koldt tøj risikerer de derfor at blive syge eller i hvert fald at få sig en slem forkølelse. Uldtøj er en god og nem måde at holde dit barn tørt og varmt året rundt og forhåbentlig få en forkølelse eller to mindre.


Er uheldet dog ude, og er dit barn blevet forkølet, har vi samlet gode råd, til dit forkølet barn, her: "Hjælp, mit barn er forkølet".

Fordelene ved uldtøj og uldundertøj til børn


Ulden, der anvendes til tøj, kommer oftest fra får og er god til at isolere mod kulde og vind. Uldens lange, snoede fibre laver millioner af små luftlommer, som vil hjælpe med at regulere dit barns kropstemperatur. Ulden sørger for at holde på varmen, og leder samtidig fugten væk fra huden.


Børn er ofte (nogle børn altid ;)) i bevægelse: de kravler, tumler, løber og hopper rundt – både inde og ude. Uldundertøj vil give dit barn en maksimal bevægelsesfrihed under legen, mens det holder dit barn varmt og tørt. Uldfibrene tørrer langt hurtigere end andre materialer, og absorberer 5 gange så meget fugt i forhold til bomuld. Uld er samtidig utrolig velegnet til børn med allergi, da det er fri for husstøvmider.


Døjer dit barn med børneeksem, det der i fagsprog hedder Atopisk Dermatitis, er ulden dog ikke altid den bedste løsning. Her anbefales det i stedet at gå efter tøj i silke eller at vælge en uld særlig egnet til sart hud/eksem ud.

Brug uldtøj året rundt

Mange forældre betragter uld som noget, der kun kan bruges når temperaturen nærmer sig frysepunktet. Nok fordi uld betragtes som noget, der er meget varmt at have på. Men da uld netop er godt til at regulere dit barns kropstemperatur, egner det sig perfekt til de lunere måneder også. Uldtøj vil blandt andet gøre det nemmere for dit barn at komme af med overskydende varme.


En gammel tommelfingerregel siger, at du bør bruge uld i måneder, der ender på ”r”. Det vil sige månederne fra september til februar, hvor vejret og temperaturen er mere ustabil.



LÆS OGSÅ: "Bliv forårsklar med termosæt og regntøj".

Vask eller luftrens dit uldtøj

Afholder du dig fra at bruge uldtøj og uldundertøj til dit barn, fordi det kræver meget arbejde og er besværligt at vaske?

Meget uldtøj kan komme i vaskemaskinen i dag ved uldprogrammer, hvilket gør det utrolig nemt at vaske. Her skal du blot huske at tilsætte uldvaskemiddel og/eller uldkur frem for dit almindelige vaskemiddel. Uldvaskemiddel hjælper med at skåne ulden og forlænge dens holdbarhed mens almindeligt vaskemiddel ødelægger uldfibrene.


Hvis du vælger at tørretumble dit barns uldundertøj, er det en god idé at købe en størrelse større end normalt, da det kan krympe. Har du varme i gulvet på badeværelset, kan du også lægge tøjet på et håndklæde på gulvet og lade dem tørre der. Husk blot at vende dem undervejs.

Uld er selvrensende

Hvilket betyder at den bedste behandling af uldundertøj faktisk er udendørs luftrensning. Du skal huske på, at pletfjerningsmidler kan skade uldens effekt. Hvis (eller rettere sagt: når ;)) dit barn har lavet pletter på uldtøjet, så prøv i stedet at hænge tøjet ud i direkte sol. Solens stråler vil i løbet af nogle timer have bleget de fleste pletter væk.