• Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-3 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating
  • Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-3 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating

Gode råd: Når 2 bliver til 3

Skal du og din partner være førstegangsforældre? Tankemylderet melder sig, når alt er nyt og det er helt naturligt. Bliver jeg en god mor? Hvordan påvirker det vores parforhold?


Du er ikke alene med dine tanker, følelser og bekymringer (og selvfølgelig også glæde) omkring familieforøgelsen. Læs med her, og bliv klædt på til den kommende familieforøgelse.

Tal sammen og brug hinanden


Er du nervøs for, hvordan jeres parforhold bliver påvirket af familieforøgelsen? Det er vigtigt, at du og din partner er gode til at kommunikere og fortæller hinanden, hvad I hver især glæder jer til, og er bekymrede for. På den måde bliver det nemmere for jer begge at forstå hinanden og være sammen om at glæde jer til den lille ny. På samme tid kan det virke beroligende at få lettet hjertet og få talt om, hvad man går og er urolig over.

Hverken dig eller din partner skal være nervøse for at dele noget med hinanden, og I skal forsikre hinanden om, at ingen spørgsmål er dumme. Det gælder både for graviditetsforløbet, fødslen og efter den lille ny er kommet til verden. Husk også endelig at gøre brug af læge og jordemoder, hvis der er noget, I er usikre på



5 Råd der er gode at have i baghovedet, hvis I ønsker at styrke jeres parforhold under graviditeten:


  1. Udnyt alene-tid inden fødslen
  2. Vær indforstået med, at alt bliver anderledes
  3. Sæt tid af til hinanden, når det er muligt
  4. Forventningsafstem og gå på kompromis
  5. Vid, at I har et fælles ansvar og hjælp hinanden med det.

Det er ok at sige fra


Det er ikke kun din partner og dig, der glæder sig til familieforøgelsen. Det gør hele jeres nære omgangskreds også. Det betyder, at der kommer rigtig mange forskellige input, do’s and dont’s og holdninger til hvad det vil sige at blive forældre. Nogle råd gavner og kan være en stor hjælp, men det er langt fra alle, der kan bruges til noget.


Din familie og venner deler selvfølgelig kun alle deres råd med dig i god mening. Men husk, at det er tilladt at sige fra, hvis det virker overvældende. Omvendt skal du ikke holde dig tilbage og være bange for at bede om hjælp eller stille de spørgsmål, du mangler svar på.


Lyt til de råd, der giver mening (vi kan kalde det selektiv hørelse ;)), men find selv ud af resten, hvor det giver mening.



Sænk “barren”


Det er væsentligt, at du ikke sætter dine forventninger op efter, at det hele forløber gnidningsfrit og at alt nødvendigvis bare spiller, når baby kommer. Sammenligner du for meget med andre (eller med instagram), kan du risikere at blive skuffet, hvis din oplevelse ikke lever op til dine forventninger (eller til det polerede billede på de sociale medier). Husk på, at alles oplevelser er forskellige og ikke to er ens.


LÆS OGSÅ: "Graviditetssvømning: Derfor er det godt for dig og din gravide krop"

Essentielle ting til dig og din baby


Fra du finder ud af, at du er gravid til graviditeten er ovre, er der mange måneder, der kan bruges på at overtænke. I stedet for at panikke over alt det, du ikke ved, er det fornuftigt at bruge tiden på stille og roligt, at forberede dig på at den lille ny melder sin ankomst både fysisk og psykisk.

Som førstegangsforældre er der nogle praktiske ting, I får brug for til jeres lille ny. Det er derfor klogt, at I sikrer jer, at I har en barnevogn, autostol og tremmeseng, der er lavet til spædbørn.


Desuden anbefales det, at I har lavet en funktionel puslestation eller puslebord med en behagelig puslepude og nødvendigt tilbehør til pusletid, så I er klar til de mange bleskift (for dem kommer der rigtig mange af ;)). For at hjælpe jer bedst muligt, har vi lavet en tjekliste til babyudstyr, som I kan bruge når I skal ud og handle udstyr.

Mange danske mødre ønsker, at amme sit barn. Derfor kan der opstå en naturlig frygt for at det ikke lykkedes. Hvis det er noget, du bekymrer dig om, er det vigtigt, at du fortæller dig selv, at modermælkserstatning er helt okay. Det handler ganske enkelt om at have dit barn tæt på dig, og at barnet udviser trivsel. Der er heldigvis også rigtig meget hjælp at hente til at få amningen op at køre bl.a. ved sundhedsplejerske og uddannet ammehjælp.


En god ammepude er næsten uundværlig, når du skal give dit barn mad, uanset om du ammer, eller giver flaske. Så kan du bedre sætte dig godt til rette med dig og dit barn, så barnet ligger rigtigt og du ikke sidder og får ondt i ryggen eller nakken.


LÆS OGSÅ: "Babynest: En tryg base til dit barn".



Find jeres behov – og niveau


Det er en god idé, at I sætter jeg ind i, hvilke funktioner de forskellige produkter skal have, for at det dækker jeres behov bedst muligt. Skal barnevognen have en bestemt størrelse, skal det være en kombivogn og hvad med autostolen?


Gør jer også nogle økonomiske overvejelser, så I ikke kigger i blinde, men faktisk efter noget, der ligger inden for jeres budget. Det er nemt og hurtigt at købe sig fattig, men ofte er det næstdyreste alternativ lige så godt.


Barnevogne og autostole kommer i mange forskellige prisklasser og ikke én er ens. Derfor er det en god idé at lave en del research på nettet og/eller stille en masse spørgsmål i butikken eller til kundeservice. Så er I sikre på, at I køber et produkt I vil glæde jer over i lang tid og som gør hverdagen lettere.


Er du i tvivl om hvilken autostol du skal vælge til din nyfødte? Find den helt rigtige her.


Når I har styr på barnevogn, puslebord – og alle de andre små og store babyindkøb, vil I opleve, at I har mere overskud til jer selv og hinanden – og kan begynde jer at glæde jer til, at den lille melder sin ankomst.

Tjekliste til hospitalstasken


Hvad skal du have med på hospitalet, til når fødslen går i gang?

Vi har lavet en tjekliste, så du har mulighed for at få pakket tasken i god tid og ikke kommer til at glemme noget. Så er der én ting mindre at spekulere på! Yes!

  • Sygesikringsbevis
  • Vandrejournal
  • Mobiltelefon og oplader
  • Tøj til mor
  • Amme-BH og ammeindlæg
  • Toilettaske
  • Tøj og overtøj til baby
  • Stofbleer og almindelige bleer
  • Sutter
  • Babydyne
  • Autostol/lift
  • Snacks (her kan du freestyle efter behov)
  • Evt. underholdning - musik eller en god bog.

Pakkelisten er vejledende, og du kan tilføje eller freestyle andre ting efter behov! :)


Husk også at læs vores tjekliste til babyudstyr, så i er bedst muligt forberedt på at den lille ny kommer til verden.



Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning til køb af vogne, autostole eller andet, så står vi altid klar til at hjælpe dig!


Kontakt vores søde og erfarne kundeservice@pixizoo.dk.


Held og lykke med den kommende familieforøgelse! :)