• Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating
  • Gratis fragt ved køb over 499,-
  • Lyn hurtig 1-2 dages levering
  • +30.700 Bedømmelser på Trustpilot | 4,6/5 Rating

Hvad skal barnet hedde? Se populære drengenavne

Er du nybagt forælder eller venter du en dreng? Og er du i tvivl om, hvad dit barn skal hedde?


Det kan være svært at holde styr på hvilke drengenavne der er populære og hvilke drengenavne der er unikke og specielle. Vi har hos Pixizoo gjort det nemmere for dig og opstillet de mest populære drengenavne i 2023, samt gamle danske og mere unikke drengenavne.



LÆS OGSÅ: ”Gode råd: Når 2 bliver til 3”

Er du i tvivl om, hvad dit barn skal hedde men overvejer drengenavne med S, er navne som Storm, Sander, Sylvester og Sofus populære. Blandt populære drengenavne med M, er særligt Malthe, Magnus, Matheo og Marius meget populære. Er du særligt betaget af drengenavne med L, er Lucas klart det mest populære drengenavn, men også navnene Lauge og Loui er populære.

Top 10 mest populære drengenavne i 2023:


  1. Oscar
  2. Karl
  3. William
  4. Alfred
  5. Oliver
  6. Arthur
  7. Lucas
  8. Valdemar
  9. August
  10. Noah

Gamle danske drengenavne


Når du er i tvivl om, hvad dit barn skal hedde, kan du med fordel også finde inspiration i Danmarkshistorien. Vi har fundet vores favoritter blandt drengenavne, som har lidt af det hele. Navnene er specielle, fordi de endnu ikke er voldsomt udbredt, men samtidig også er stærke tidstypiske danske drengenavne.



Holger


Holger er uden tvivl et drengenavn med mange velkendte skikkelser bag sig. Holger Danske er drengenavnet på krigeren, der er blevet et dansk nationalsymbol og historisk sagnhelt. Myten fortæller, at kommer Danmark i knibe, vil Holger Danske vågne op til dåd. Holger Danske lægger desuden navn til en af de store modstandsgrupper under 2. verdenskrig.



Njord


Et stærkt drengenavn, der trækker tråde helt tilbage til den nordiske mytologi. I mytologien var det drengenavnet på en frugtbarhedsgud, der ulig de fleste guder i den nordiske mytologi, var vanegud. Njord var far til Frej og Freja, og derudover kendt som guden for bl.a. søfart, der herskede over vind og vejr.



Frej


Navnet Frej stammer fra den nordiske mytologi, og navnet betyder ”herre” eller ”hersker”. Frej var gud for frugtbarhed, og hans fornemmeste opgave var, at skabe velstand for mennesker og marker. Ifølge myten er Frej stamfader til den svenske kongeslægt.



Sejr


Sejr betyder ”at vinde”, og er et dansk drengenavn. Kong Valdemar II erobrede store områder i sin regeringstid specielt i Tyskland. Karakteristik for Valdemar Sejr var, at han havde en fortræffelig evne til at samarbejde med blandt andet bisper og stormænd, hvilket gav ham politisk styrke. Efter sin død fik han navnet Valdemar Sejr.



Eik og Birk


De to drengenavne Eik og Birk er opkaldt efter naturen, da Eik betyder ”Egetræ” og Brik ”Birketræ”. Eik er desuden navnet på den kendte sanger fra syrerockbandet Steppeulvene, der havde sin storhedstid i 1960’erne. Drengenavnet Birk optræder blandet andet i den kendte børnebog ”Ronja Røverdatter” af Astrid Lindgren. Birk er også navnet på en rune, og betyder også nyskabelse.

Unikke drengenavne


Er du på jagt efter mere utraditionelle og unikke drengenavne, har vi samlet 10 forslag til dig her.


  1. Nelson
  2. Cosmo
  3. Rud
  4. Thure
  5. Ernst
  6. Calle
  7. Dirch
  8. Mio
  9. Neo
  10. Valentin

Vi håber, du har kunnet finde inspiration til, hvad dit barn skal hedde – og om det skal være et populært drengenavn eller måske et gammelt dansk eller unikt drengenavn. Men først og fremmest stort tillykke.